Enhver fluefisker med bare en lille snert af udlængsel og drømme om uberørte landskaber, enestående gæstfrihed og ikke mindst ørreder i kapitale størrelser, kan indimellem ikke undgå at tænke på Ildlandet eller Tierra del Fuego.
Dette geografiske og mytiske begreb der dækker den sydlige spids af sydamerika og delt mellem Argentina og Chile.
Med heste og gauchos som henholdsvis transport og guides, drager filmdeltagerne ud i de næsten uberørte naturområder med kondorer og ørne svævende over sig. Der er langt op til nogle enestående naturoplevelser i fluefiskerens drømmeland.
De respektive elve og åer der fiskes, varierer meget i både struktur og størrelse og omgivelserne varierer i samme takt. Fra forvredne og åbne vider til mere intime småskove hvor også mulighederne for det lettere fiskeri er muligt.
Hardwaren bliver informativt gennengået igennem hele filmen og er fornuftigvis speaket ind hvor konditionerne ændres og nye taktikker skal afprøves. Der fiskes med bittesmå imitaioner i str. 20 på klasse 2 stænger og op til de mere vindrobuste klasser i 7-9. Noget der reelt er en af filmens stærkeste og mest bærende elementer At fiskeriet selv på dette vindomsuste og forladte sted, kan være uhyre varieret og appelere til både de hårdkogte havørredfiskere og de rafinerede tørfluefiskere.
Fiskeriet er, som det ofte er tilfældet når man betræder områder som nogle af de få udvalgte, ualmindeligt godt. Udover det faktum at fiskeriet er storslået og ørrederne er i fin kondition, er det tankevækkede og befriende i en vis forstand, at de gode fiskespots IKKE ligger præsist lige uden for Basecamp Nej, her slides på både fødder og bagdel før det kan gå op i en højere enhed.
Turen til Ildlandet er nydeligt bygget op og understøttes fint med unikke naturoptagelser for både hårdkogte havørred- og ørredfiskere, i en god teknisk kvalitet af både billede og lyd.
Filmen er en appetitvækker, for de der har lysten og tiden til en uforglemmelig tur til en af verdens få tilbageblevende vildmarker med storørreder, kondorer og lamaer.
Fakta
Titel: Eldslandet - Flugfiskarens Drömland
Produktion: Svensk Fiskefilm
Producent: Thomas Örhman
Spilletid: 78 min.
links.
Svensk Fiskefilm Ildlandet - fiskeri efter megaørreder Rejsereportage fra Ildlandet