Abaco, Bahamas - når benfiskeren kommer til kort
Af Kim Rasmussen 21-09-2006
Internettet er saliggørende som den store informationskilde. Er man lidt kreativ kan man ved lidt list, overliste selv Google til at give en de informationer man søger.
En god kunde informerede mig for cirka halvandet år siden om et sted på Bahamas, hvor bonefishen var ekstra stor. Fisk mellem syv og ti pund var hverdagskost. Har man som jeg fisket bonefish i mere end ti år, så kommer der en tid, hvor mængden af fisk har mindre betydning og hvor størrelsen får større og større betydning. Bonefish regnes for en af verdens hurtigste sprintere, så hvad vil der ikke kunne ske, når man i tillæg kunne komme til at fange nogle af verdens største bonefish?
Den webside, som min kunde refererede til, gav mange nyttige informationer, og ved hjælp af Google kom der stille og roligt flere oplysninger frem om dette paradis på jord. Det er sjældent på første hit på en søgemaskine man finder sine guldkorn, oftest skal man langt ned i listen for at hente de ekstra små informationer som virkeligt er guld værd. Dette var også tilfældet med Bahamas. En ubetydelig hjemmeside fra en englænder med hus på Bahamas viser sig at indeholde information om fiskeriet, ene og alene fordi han i sin fritid fisker lidt. Han bruger godt nok guide, hvilket vi før afrejse havde besluttet, at vi i første omgang ville fravælge. Englænderen oplyste dog både om flats og fangster med nogle store basser i mellem.
|
|
|
|
 |
 |
Research tur
Turen blev kaldt en research tur. Ordet research tur skal dække over at vi ikke kan være sikre på godt fiskeri, ej heller om det kan lade sig gøre at fiske effektivt uden guide. På trods af at al information umiddelbart viser, at det sagtens kan lade sig gøre, vælger jeg dog stadig at kalde det en prøvetur.
Ud over undertegnede har tre personer meldt sig. Knud har fisket bonefish før i Belize og på Los Roques. Knud trængte til at se noget nyt. Morten og Isak har ikke fisket bonefish før, men begge er opsatte på at prøve noget andet end laksefiskeri, som de ynder at fiske sommeren igennem. Umiddelbart kunne jeg forstå, at de havde lovet sig selv en tropisk tur som en slags fyrre års fødselsdags gave til dem selv.
Yderst bemærkelsesværdigt for rejsen som gik over to dage var der ingen problemer af nogen art. SAS og deres rejsepartnere gav os ingen forsinkelser eller uheld med manglende bagage. Vi føltes os nærmest båret frem hele vejen ned til Bahamas. Nu har jeg stadig ikke røbet destinationen, men det skal ikke være den store hemmelighed. Vort lille transport fly landede på Treasure Cay på Abaco, Bahamas. Nu manglede vi blot en lille tur med taxa ned til en ventende båd, som skulle transportere os det sidste stykke ud til en af de små øer ud for den østlige kyst af Abaco. Det lejede hus havde egen dok, så vi blev fornemt sat af lige uden for døren.
|
|
|
|
|
|
Lykken er en båd
Hjemmefra havde vi lejet både elbil og en 14 fod Whaler, en lille fladbundet jolle med 75HK på hækken. Disse to transportmidler skulle transportere os rundt på øen og hen til de tre flats, som vi hjemmefra havde læst os til var udgangspunktet for en succesrig tur. De næste ti dage skulle tilbringes i ren luksus, med hus, have, egen bådebro, en lækker jolle med masser af hestekræfter, og en elbil som dog skulle vise sig at være ubrugelig, undtagen når der skulle hentes Kalik, som den lokale drik hedder.
Første dag blev afsat til udforskning. Selv med et fint kort over øen, skulle vi ud og danne os et overblik over, hvordan vi kom til de forskellige flats ved hjælp af elbilen eller gåben. Det viste sig hurtigt, at tilgangen til vandet fra landsiden ikke var så nem, som det så ud til på et kort. Flere steder var der enten beboelse med Adgang Forbudt skiltning, eller der var stejle skrænter, som var svære at forcere med fluestang og oppakning. Det blev hurtigt klart, at båden ville være det eneste transportmiddel, som ville klare opgaven med at transportere os rundt til de forskellige steder.
Umiddelbart havde vi svært ved at lade fluegrejerne blive hjemme i huset, men personligt mente jeg, at det ulig måtte være bedre at kende pladserne inden fiskeriet startede, nu hvor vi ikke havde nogen guide til at vejlede. Nede i byen fik vi fat i højvandstabellen, der viste sig uundværlig som dagene skred frem. Det er ikke lige meget, om man kommer til en flat med stigende eller faldende vand. Det viste vores erfaringer senere.
|
|
|
|
|
Keywords - Læs mere om:
|
|
|
|
Side: 1 2 3
|
|
|
|
