© Steen Ulnits Stort billede
Steen Ulnits - Absolut lystfisker!

Af Thomas Sønderstrup  26-04-2005

Som lystfisker støder man før eller siden på navnet Steen Ulnits. Han nærmer sig sin tyvende bog, er fiskeskribent på Jyllands-Posten og har skrevet et utal af artikler til danske og internationale magasiner. I efteråret 2003 udkom ’Absolut sandfærdige lystfiskerhistorier’ og ’Fiskerejser til fjerne lande’, og de næste udgivelser er lige om hjørnet.

”Det begyndte med, at der var sådan en iboende trang til at meddele sig hele tiden. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke skriver på et eller andet. Jeg leverer artikler til blade og aviser, og derudover arbejder jeg hele tiden på mine bøger. Har jeg ikke en bog, der er bestilt til et eller andet, så skriver jeg på noget, jeg kan bruge på et eller andet tidspunkt. Og det er så nemt, for jeg kan bare ikke lade være,” fortæller Steen Ulnits og lader tankerne gå tilbage til dengang, det gik op for ham, at han var lystfisker.
Nap & Nyt 1968
”De fleste lystfiskere er født i en familie, hvor faren fisker. Det er jeg faktisk ikke. Men jeg havde en ven, hvis far havde en cykelforretning i Rødovre, og han havde alle årets fiskegrejskataloger. Jeg husker især ABU-kataloget. Nap & Nyt fra 1968. Der var et billede af en mand, der stod og fiskede nedenfor et vandfald i Plitvice nationalpark i Jugoslavien. I samme sekund, jeg så det billede, vidste jeg, at jeg var lystfisker. Jeg havde bare ikke vidst det før,” husker Steen Ulnits, der kort tid efter flyttede fra Greve til Als, og allerede på turen til Jylland blev den unge knægt bekræftet i, at han virkelig var lystfisker.

Da familien kørte tværs over landet i en gammel Opel Rekord, stoppede de på et tidspunkt for at samle en soldat op. Han fik plads på bagsædet ved siden af Steen, og hurtigt fik soldaten øje på de kulørte fiskegrejskataloger. Han var også lystfisker og fortalte, at netop Als var det bedste sted at fiske havørreder fra kysten, så Steen vovede sig straks efter ankomsten ud til de sønderjyske kyster. Først til nogle resultatløse år, men siden gik det bedre.

”Det var dengang, man havde en 9 fods ABU glasfiberstang, og et Cardinal 66 alternativt et Quick Finesse. Siden begyndte jeg også at fiske i søer og moser efter gedder. Fluefiskeriet kom først til senere. Jeg læste bøger om fluefiskeri af Svend Saabye, og jeg tænkte, at det var lige mig. Det tog dog 100 år at fluefange en havørred på kysten, og grejet kunne ikke tåle saltvand, og vi havde ingen fluer. Det var ret frustrerende. Men så en dag, det var 2. juledag i 1972, fik jeg sgu fire flotte havørreder mellem 40 og 45 centimeter på en lille Mickey Finn. Det kunne altså lade sig gøre.”
Brevet til ABU
Nu havde lystfiskeriet for alvor bidt sig fast, og hurtigt meldte trangen til også at meddele sig. Efter en række fisketure følte den unge lystfisker, at han måtte give sin mening til kende om de spinnere, han gik og fiskede med i søer og moser.

”De spinnere, jeg fiskede gedder med, var ikke optimale. Sonette, Reflex og hvad de nu ellers hed den gang. Så jeg skrev et brev til ABU-fabrikken i Svängsta i Sverige og forklarede, at hvis de ændrede den her ophængningsbøjle i forhold til bladet, så ville de få en meget bedre spinner. Jeg regnede ikke med at høre noget fra ABU, men en dag kom der brev fra Sverige. De takkede for mit brev og sendte mig en stor kasse med HI-LO woblere, Lukas-pirke, blink og spinnere. Og to år efter, og lige siden, har alle spinnere haft det ophæng, jeg anbefalede. Det kan jeg godt få et lille kick ud af,” siger Steen Ulnits og smiler af den effekt, hans første skriverier om lystfiskeri havde.
Dus med Sportsfiskeren
Steen Ulnits havde nu meddelt sig for første men absolut ikke sidste gang. Opildnet af oplevelsen med ABU satte han sig for at omskrive brevet til en artikel, som han i håndskrevet form sendte til Sportsfiskerens daværende redaktør Poul Thomsen, siden kendt fra ’Dus med dyrene’.

”En dag ringede telefonen. Det var Poul Thomsen. Han ville gerne købe artiklen. Det var lige før, jeg var besvimet. Jeg ville næsten have betalt penge for at få den trykt. Men artiklen skulle altså maskinskrives, så jeg brugte to hele dage på at skrive artiklen ind på min fars hakkebræt af en rejseskrivemaskine. Men så kom den også i Sportsfiskeren,” husker Steen Ulnits om sin officielle debut som fiskeskribent i 1974.

Hermed var kimen lagt til det, der har vist sig at være et af de største, mest alsidige og engagerede forfatterskaber i dansk lystfiskerlitteratur.
Profession: Lystfisker
Steen Ulnits har i mere end 20 år levet som professionel lystfisker. Det er gået op og ned, men efter et par magre år i begyndelsen kan han i dag konstatere: ”Livet som professionel lystfisker er ret fedt. Jeg kunne ikke have et fast arbejde, hvor man skal lave de samme ting. Alt hvad jeg foretager mig, laver jeg dybest set for mig selv. Det er altså privilegeret. Men det betyder også, at der ikke altid er så mange penge i kassen. Jeg er nødt til at have flere kasser, jeg kan hente fra. Jeg ser nogle gange mig selv som jongløren i cirkus med tallerknerne på pinden. Nogle gange skal man lige hen og dreje lidt på den ene og så på den anden. Og ind i mellem er der alligevel én, som falder ned. I den her branche er der ikke en enkelt ingrediens, jeg kan trække ud og leve af. Jeg har måske 10-20 forskellige ting, jeg beskæftiger mig med, som tilsammen giver en god indtægt,” siger Steen Ulnits og konstaterer:
”Jeg tror faktisk, jeg er den eneste, der har holdt gennem de sidste 25-30 år. Der er derfor ikke nogen, der er i tvivl om, at jeg eksisterer. Og så får jeg nogle jobs, fordi folk ved, jeg kan løse opgaven, for det har jeg jo gjort før. De er sikre på at få en vis kvalitet.”

Steen Ulnits opererer på flere fronter og har hele tiden gang i flere projekter, men han glæder sig over, at han i vid udstrækning selv bestemmer sin dagligdag og hvornår tingene skal laves. Han følger sin egen rytme og har frihed til at fiske og skrive, når han vil.

”Jeg er ikke morgenmenneske. Jeg sover til kl. 8 eller 9, så spiser jeg morgenmad og læser avis. Så er det meste af formiddagen gået. Når jeg går til bageren om morgen og ser alle de fortravlede mennesker på vej til arbejde, glæder jeg mig virkelig over min privilegerede stilling. Jeg arbejder eftermiddag og aftenen, og ofte sidder jeg oppe og skriver om natten. Men livet som professionel lystfisker koster nogle kærester hen ad vejen. Det er et kæmpe egotrip at være ude at fiske hele tiden, og det har de svært ved at forstå. Hvis man så også kommer hjem med et billede af en køn pige fra Sydamerika, er de jo helt sikre på, at man har ligget i med hende,” fortæller Steen Ulnits med et skævt smil på læben.
 Keywords - Læs mere om: 
Portræt, Ulnits
Side: 1 2
Mest læste










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS