© Peter Lyngby Stort billede
Reportage fra Los Roques 2003

Af Peter Lyngby  27-06-2003

Mens en gruppe medlemmer af scandicAngler netop nu fisker laks i norske Orkla, bringer vi her reportagen fra årets første medlemstur til den lille øgruppe Los Rouges ud for Venezuela. På denne tur var målet sol, varme, godt selskab og bonefish – og ingen af deltagerne manglede nogen af delene.

Turen var lavet i samarbejde med vores faste rejsearrangør Strobel Travel, der allerede i vinters havde skruet en flot pakke sammen til de heldige medlemmer, der nåede at sikre sig en plads. Således var 11 mand klar til at slippe det kolde nordiske marts klima til fordel for en uge i troperne. Et langt stykke hen af vejen havde turen hængt i en tynd tråd på grund af urolighederne i Venezuela. Ikke at der på nogen måde havde været uroligheder på Los Rouqes, men det var kun med nød og næppe at rejser til Venezuela blev clearet af Udenrigsministeriet.
Da deltagerne kom fra både Sverige og Danmark, var det planen at vi først skulle mødes i Amsterdam, og derefter i fællesskab rejse til Venezuela. Sådan skulle det imidlertid ikke gå, men mere om det senere.

© Peter Lyngby Stort billede
Efter forårets store succes med medlemsturen til Los Rouqes er vi på scandicAngler allerede ved at planlægge vores næste rejser til denne destination. En del af deltagerne på forårets tur har allerede givet tilsagn om deltagelse næste forår, og skulle du have lyst til forhåndsreservere en plads er du velkommen til at kontakte undertegnede i redaktionen.

Fiskeriet på Los Rouqes er relativt billigt fiskeri på egen hånd, og øgruppens store succes er primært opstået på grund af det prisniveau, hvorpå man kan holde en ferie med fiskeri efter bonefish. Vores medlemsrejse er bestemt et godt tilbud, men vi har fra starten besluttet at lægge os på et noget højere niveau hvad angår kost, logi og service, end hvad der er muligt.

Læs her beretningen om vores tur i foråret. Senere følger vi naturligvis op med mere fakta om vores kommende ture og alle de praktiske detaljer en sådan tur består af.
 Keywords - Læs mere om: 
Side: 1 2 3 4 5
Mest læste
  • The Organizer
  • The Art of Modern Scandinavian Fly Casting
  • Deep Deer
  • Pink Tandem
  • 100% Henrik Mortensen
  • Geddeflueliner – en oversigt
  • New York - in a blitz
  • Bonefish - Los Roques 15-25. februar 2008
  • Jiesjavre - hvor ryperne vender
  • Nyt og let fluehjul på markedet - Backwinder










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS