© Michael L. Hansen Stort billede
Björn Blomqvist - en svensk fiskeprofil

Af Michael L. Hansen  14-01-2003

Månedens profil er:

Björn Blomqvist, Tibro i Sverige.
Profession: Fiskeguide, redaktør, fotograf og fiskejournalist.
Alder 51 år




Til trods for at fiskeriet har været hans beskæftigelse siden 1993, er Björns engagement ikke til at tage fejl af. Han har hjertet med og man mærker iveren i hans stemme når han beretter om de mange oplevelser, som fisketure over det meste af kloden har givet ham, og når han rundhåndet deler ud af sine fisketips.


Björn Blomqvist er redaktør på Sportfishing News på outdoor.se, hvor man så at sige dagligt opdateres om fiskeriet i Vänern og Vättern. De to søer spiller en stor rolle i Björns liv på mange måder. Han er opvokset i området og fra hjemmet i Tibro har han stort set lige langt til Vänerns østkyst og Vättern vestkyst. Hans adresse er et rent smørhul for en lystfisker. Der findes en række fine åer og elve i området plus en lang række mindre kendte søer med fortrinligt fiskeri.

© Michael L. Hansen Stort billede
Vätterns laks

Björn har inviteret på trolling efter de smukke og korpulente vätternlaks. Forventningerne er i top da vi stævner ud fra den lille havn i Granvik på en dag hvor Vätterns overflade er spejlblank, og hvor den varme luft er helt misvisende for månedsskiftet mellem september og oktober.


Inden vi er nået så langt har Björn med ægte svensk gæstfrihed vist os, hvordan vi kommer til de pladser, hvor der fiskes laks fra land. Imens er sønnen Harald i gang med at fange agnfisk til turen, som skal monteres i et smart krogsæt - Anjovis fra Salmonizer. For at fuldende rundvisningen for to danske Vättern novicer, sejler vi rundt og ser hvordan de pladser, der kan fiskes fra land, ser ud fra søsiden.


Björn fortæller om egne og andres fangster efterhånden som vi passerer fangststederne. Manden er faktisk i stand til at huske stort set alle fangster med dato og vægt ! Så meget mere bemærkelsesværdigt al den stund, at Björn har fanget rigtigt, rigtigt mange fisk her på søen. Når det rigtigt kører, er der en fisk i timen ! De fleste er laks, men ind i mellem er det en af søens store ørreder, der tager agnen og en sjælden gang er det en rødding.
 Keywords - Læs mere om: 
Side: 1 2 3
Mest læste










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS