© Stort billede
Fluekastets filosofi - Indledning

Af Henrik Mortensen  24-01-2001

Ved første øjekast ser det besnærende simpelt ud, når en dygtig fluefisker med effektive kast dækker et stykke strøm-vand og med sin flue afsøger enhver sandsynlig standplads under den glitrende overflade. Mange mennesker har igennem tidens løb dog måtte erfare, at det at kaste med flue ikke er så nemt som det umiddelbart ser ud til.

Heldigvis er det dog heller ikke sværere, end at alle med en smule stædighed samt en god instruktør er i stand til at blive habile fluekastere og fluefiskere indenfor en overskuelig tidsramme. Som med så meget andet afhænger resultatet i sidste ende af det tilgængelige udstyr, såvel konkret i form af en funktionel udrustning som i mere overført betydning i form af mental kapacitet til at forstå fluekastets ide.

Loop Tackle Design har igennem mange år afholdt kastekurser, hvor det gennemgående tema har været indlæring af fluekast gennem praktiske øvelser baseret på et teoretisk grundlag. Konceptet har opnået stor succes, da denne måde at undervise på tiltaler det moderne menneske. Det er ikke længere nok at fortælle, hvad man skal gøre for at kaste effektivt med fluegrej, idet anvisningerne skal suppleres med velfunderede forklaringer på, hvorfor tingene skal gøres på netop denne måde.

Dette er et stort fremskridt i forhold til tidligere tiders dogmatiske indlæring, hvor der ikke var levnet megen plads til forklaring. Jeg vil også i denne forbindelse nævne, at vores måde at kaste og undervise på, har en stærk forankring i mange års praktisk fiskeri.

Hele kasteteknikken er bygget på et ønske om størst mulig frihed i forbindelse med affiskningen af et stykke fiskevand, således at man kan fiske sin flue på alle tænkelige svært tilgængelig steder samt på måder, så det helt er op til den enkelte at lade fantasien råde.

Husk på, at fluekastet er nøglen til det at fiske med flue. Derfor vil du med en forbedret kasteteknik få åbnet op for helt nye dimensioner i dit fluefiskeri. Du får helt nye muligheder ved affiskning af dit hjemmevand, når du lærer kast, der tillader dig at parkere fluen på en kendt standplads i den tid du ønsker. Herefter kan fluen igen accelereres på tværs af strømmen.

Med en forbedret kasteteknik får du mulighed for at bruge al din koncentration på affiskningen, og fluekastet bliver en naturlig bevægelse, der på rette måde bringer fluen hen på det sted, du har udset dig. Du bliver fluen...
 Keywords - Læs mere om: 
Side: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Mest læste
  • WebTV - Catch Magazine 2 - Big Game Florida Keys og Fluefiskeri ved Narsarsaug
  • En tur, dobbelt hug, triple tun
  • Geddefestival i Blekinge 2004
  • Mikkel Jørnvil Nielsen
  • Nilaborre Safari - DVD
  • Alaskas mest eftertragtede sportsfisk
  • Tun - Alvorligt dobbelhug
  • Testkoncept + Diverse
  • Sensommer tørfluer
  • Maraboufisken










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS