Rejseforum   Nyhedsbrev   Keywords
     Forside    Fluer & Fluefiskeri    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    WebTV    Bøger & Film    Løst & Fast    Information & kontakt    LinkGuide
   Redaktion
Fotograf: fra filmen - FLYWATER PRODUCTION Stort billede
Multer på flue – Interview

Af Redaktionen  13-12-2005

Flywater Productions første DVD: Multer på Flue udkom i går. Vi tog en snak med Brian Kjær, manden bag både filmen og det nystartede produktionsselskab. Som filmen også giver indtryk af, så er der nok at fortælle om multefiskeriet.

Se klip fra filmen her
Video ->Multer på flue

Først og fremmest tillykke med jeres nye film. Hvordan kom du på at lave en film om fluefiskeri efter multer?

BK: Det startede egentligt ret uskyldigt og selvfølgelig for sjov. Jeg havde snakket lidt med en fiskekammerat om at filme lidt af vores fiskeri, men da jeg længe nok havde slæbt multer hjem til køkkenbordet, så blev beslutningen taget, og vi købte alt det nødvendige optageudstyr. Selvfølgelig måtte vi ret hurtigt købe noget mere professionelt udstyr – blandt andet undervandsudstyr, men man skal jo starte et sted.

Siden er jeg blevet bidt af det, og jeg har blandt andet gået på Kort- og Dokumentarfilmskolen i nogle måneder for at lære at formidle via film.
Det var svært at filme multefiskeriet, da multerne er så sky. Vi måtte optage når forholdene og chancerne bød sig, og så lave drejebogen bagefter.

Fotograf: fra filmen - FLYWATER PRODUCTION Stort billede
Hvor længe har I sammenlagt brugt på at lave filmen, den færdige udgave varer jo bare godt en times tid?

BK: Uha, det har taget lang tid. Vi har brugt mere end to og et halvt år, altså tre multesæsoner. Vi havde heldet med os allerede første sæson, hvilket gav troen på projektet. Anden sæson begyndte vi at kunne fornemme filmens form, og tredje sæson fik vi de sidste optagelser i kassen. Efter alt muligt fraklip endte vi så med mere end halvtreds timers råfilm.

Men tilbage til dit spørgsmål – jeg ved det ikke. Masser af tid og mindst tusind timer alt i alt. Jeg var godt mæt her til sidst, og det er en fornøjelse omsider at være færdig.

Har det arbejde afskrækket jer fra at lave flere film eller er der nye projekter forude?

BK: Nej, skræmte er vi ikke. Vi skal bare lige finde vores fødder igen ovenpå denne omgang. Vi har allerede fået utrolig meget ros for Multer på Flue, og vi har i sinde at kaste os over andre projekter med samme ildhu. Vi har kun et ønske om at gøre tingene ordentligt, og så må det tage den tid det tager.

Fotograf: fra filmen - FLYWATER PRODUCTION Stort billede
I filmen tager du skarp afstand fra ulovligt garnfiskeri. Hører det hjemme i en film om multer?

BK: Ja bestemt! Det er selvfølgelig en lidt politisk udmelding, men jeg har flere steder set konsekvensen af rovdrift og ulovligt fiskeri med garn. Multerne vokser langsom, og de vender i reglen tilbage til de samme steder. De er meget sårbare overfor overfiskning.

Jeg kunne ikke lade være med at bemærke, at du selv tage en del af multerne med hjem?

BK: Det er rigtigt. Multekødet er noget af det fineste at spise. Det kan tilberedes på et hav af måder. Jeg kan kun anbefale at prøve det...

Fotograf: fra filmen - FLYWATER PRODUCTION Stort billede
I filmen får du, trods forhindringer, fiskeriet til at se legende let ud. Hvornår startede du, hvor mange er det blevet til i gennem årene?

BK: Jeg startede i 1992, men jeg kan ikke huske om jeg nåede at fange den første multe der også, eller om det først var i 1993. Jeg har ikke en 100% statistik over fangsterne, men jeg overdriver ikke hvis jeg siger, at jeg har landet lige omkring 200 multer siden da.

Det er jo en masse fisk! Hvor store er de multer du får på flue?

BK: Multerne er generelt store. Min største multe til dato vejede 5,2 kilo, og jeg vil skyde på, at mine ti største multer alle har vejet over fire kilo. Derefter er der rigtigt mange fisk mellem tre og fire kilo.

Fotograf: fra filmen - FLYWATER PRODUCTION Stort billede
I filmen er et afsnit filmet på Vestsjælland. Hvor har du fanget resten?

BK: Hovedparten på Lolland og Falster, hvor jeg bor.

Det er jo store og stærke fisk. På DVD’en undgår du nærmest at komme ind på udstyret. Hvor kraftigt grej benytter du til multerne?

BK: Det er bevidst undgået. jeg fortæller lidt om forfanget, men ellers skulle det fremgå, at der er tale om almindeligt kystfluegrej klasse 6-8. Stængerne skal have lidt rygrad, men det har de fleste kyststænger jo i forvejen. Fluerne vises i små klip, og ellers kan man se lidt fluebinding på vores webside.

Fotograf: Redaktionen Stort billede
Medlemskonkurrence – vind din egen DVD
Du har også chancen for at vinde din egen Multer på Flue DVD. Konkurrencen er forbeholdt scandicAnglers medlemmer – men husk at det er gratis at oprette medlemskab.

Konkurrencen løber frem til torsdag den 15. december 2005.

Besvar de tre spørgsmål nedenfor, og send svarene (A, B eller C) på mail til redaktionen sammen med oplysninger om dit navn, din adresse og dit brugernavn.



Vinderne findes ved lodtrækning og de tre heldige vindere offentliggøres på denne side mandag den 19. december 2005.

1.En af Brian Kjærs kendte multefluer hedder?
A. Den Grønne Hævner
B. Den Gamle Hævner
C. Den Grå Hævner

2. Multer på Flue er primært optaget på hvilken ø?
A. Samsø
B. Orø
C. Lolland

3. Hvor mange multer har Brian Kjær fanget?
A. Omkring 2
B. Omkring 20
C. Omkring 200

Konkurrencens vindere blev:
Nicolai Kristiansen
Kim Pedersen
Jan Persson

Vinderne får direkte besked.
 links. 
Læs omtale af DVD'en Multer på Flue og se klip

Flywater Production

 Keywords - Læs mere om: 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Ozone ApS