Hywel Morgans Fly Fishing
Af Peter Lyngby 28-04-2008
Britiske Hywel Morgan er kendt som fluekaster i verdensklasse og grejudvikler for Scierra. I fire nye DVDer instruerer han i fluefiskeri efter ørreder og stallinger i både strømmende og stillestående vand. Serien er rettet mod begyndere og nystartede fluefiskere. Med en venlig og tydelig pædagogik tager Hywel Morgan seeren i hånden fra første færd med fluestangen. Selv om Hywel Morgan har sat verdensrekord i fluekast, så er der kun sparsom kasteinstruktion i serien. Derimod er der overflod af direkte instruktion i brug af udstyr, de rette knuder, indtagning af fluen og hvordan man skal fiske strategisk med forskellige teknikker.
|
|
I i alt knap fire timer taler Hywel Morgan stort set uafbrudt, og han undlader ikke mange detaljer i sin gøren og laden undervejs. Om end formen på selve fiskeriet er noget statisk i filmene, så er Hywel Morgan som instruktør et overflødighedshorn af små tips og tricks for den nybagte fluefisker. Ideelt materiale for den som ønsker at starte med fluefiskeri i åen eller nærmeste ørredsø. Hywel Morgan sætter ikke nye fangstrekorder gennem filmene, men det er på en måde befriende, at lærdommen ikke kombineres med endeløse fights og urealistiske fangster. Gennemgående fisker Hywel Morgan med flere fluer på forfanget, som britiske traditioner foreskriver det, og disse teknikker som ikke er så udbredte i Skandinavien demonstreres grundigt.
Hywel Morgans Still Water Fly Fishing
I dette afsnit starter Hywel Morgan med et kig på stang, hjul, flueline, forfang og put & take fluer. Inden
|
|
fiskeriet startes er det tid til en tur på græsplænen for at øve fluekastets grundlæggende elementer. Her er det tydeligt at Hywel Morgan er i sit es, og han forklarer med få logiske vendinger hvordan man starter med at kaste. Den sidste halvdel af filmen foregår ved en lille ørredsø, hvor Hywel Morgan demonstrerer våd- og tørfluefiskeri samt lidt nymfefiskeri med hugindikator. Afsnittet er lige ud af landevejen som indgang til fluefiskeri i put & take søen.
Hywel Morgans River Fly Fishing
Filmen foregår ved River Dee, hvor Hywel Morgan først gennemgår udstyret til fiskeri i åer og mindre elve. Den erfarne fisker forklarer alt fra valg af stænger, hjul og line til waders, støvler og beklædning. Omgivet af flot natur viser Hywel Morgan teknikkerne i både opstrøms og nedstrøms tørfluefiskeri, fiskeri med ophængere og nymfefiskeri.
|
|
Det meste af filmen går med instruktion, men undervejs lander Hywel Morgan nogle få af River Dees fine stallinger.
Hywel Morgans Reservoir Fly Fishing
Dette afsnit handler om det klassiske britiske fiskeri efter udsatte ørreder i større reservoirer. Hywel Morgan fisker vadende i søen, og efter en kort grejgennemgang tager han fat på forskellige teknikker og indtagning af fluen eller fluerne. Hywel Morgan fisker gerne med flere fluer af gangen, og han er grundig i beskrivelsen af hvordan de fiskes, og hvordan man bør afdække vandet. Lidt synd er det derfor, at hele dette afsnit er filmet på den samme fiskeplads.
Hywel Morgans Reservoir Boat Fly Fishing
Som i de øvrige afsnit starter Hywel Morgan med et kig på udstyret. Denne gang fisker han fra båd, og
|
|
|
 |
 |
fornuftigt indledes med gode tips omkring sikkerhed og færden i og omkring båden. Til bådfiskeriet anbefales en række forskellige teknikker, og særligt relevant for bådfiskeren er vejledningen i hvordan man fisker i forhold til bådens drev med vinden. Afsnittet er lidt handicappet af den statiske situation med ham selv siddende alene båden.
Mange af hans tips handler om, hvordan man fisker to mand i en båd, og det havde nok løftet afsnittets underholdningsværdi, hvis han havde støvet en makker op. På den anden side er det en times instruktion uden nogen slinger i valsen. Teknikkerne virker og denne gang har Hywel Morgan et pænt fangstmæssigt udbytte af anstrengelserne.
Generelt er Hywel Morgans tale tydelig og underlægningsmusikken er behagelig anonym. Billedkvaliteten er god, men dog lidt flad i farverne. En mere levende kameraføring kunne hjælpe seeren nemmere igennem de knap fire timers hardcore instruktion. DVDerne indeholder intet ekstramateriale og skulle noget savnes, så er det et nærmere kig på de mange forskellige fluetyper, som Hywel Morgan anvender i serien. Som tidligere nævnt er serien et godt sted at starte for begynderen, og der stresses på intet tidspunkt i serien. Samler man seriens forskellige indslag omkring udstyr, så er der meget lidt overladt til tilfældighederne på dette område.
Fakta
Titel: Hywel Morgans fly fishing (River, Still Water, Reservoir Bank & Reservoir Boat)
Producent: Scierra
Spilletid: 4 x ca. 58 minutter
Format: 16:9
Sprog: Engelsk
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
links.
SCIERRA
Svendsen Sport UK
Hywel Morgan
|
|
Keywords - Læs mere om:
|
|
|
|
|
|
Mest læste
-
The Organizer
-
The Art of Modern Scandinavian Fly Casting
-
Deep Deer
-
Pink Tandem
-
100% Henrik Mortensen
-
Geddeflueliner en oversigt
-
New York - in a blitz
-
Bonefish - Los Roques 15-25. februar 2008
-
Jiesjavre - hvor ryperne vender
-
Nyt og let fluehjul på markedet - Backwinder
Nyeste blogindlæg
» Gå til bloggen
|