|
|
Side: 1 2
|
Namsen - laksepolitik og sæsonen der gik
Af Lasse Laursen 27-02-2005
Junifiskeriet efter de store blanklaks, skuffede mange i 2004. Et lys i mørket, var en kæmpe på 24,3 kilo, som blev taget allerede på premieredagen. En fantastisk fisk, der ikke er set mage til i mere end ti år. Den lykkelige fisker Ole Vidar Aasbak, fik assistance af den lokale roer Jonny Rian. Iøjnefaldende for 2004 er det i øvrigt, at langt de fleste laks i juni blev fanget af lokale eller af fiskere med lokale/stedkendte roere.
71 laks over 12 kilo i Namsen 2004, er ikke meget sammenlignet med f. eks. Mörrumsåen, hvor Top 10 faktisk er ligeså god eller måske endda lidt bedre end Namsens i 2004. Mindste på listen i Mörrum er 15,3 kilo mod 15,2 kilo i Namsen. Ikke den store forskel, før man sætter størrelsen af vandsystemet Namsen contra vandsystemet Mörrum i perspektiv.
Det må altså være galt fat med den legendariske storlaksestamme i både Namsen og ikke mindst Bjøra og der må ske noget, før der reelt er noget af fordums storhed at tilbyde.
|
|
|
| Fotograf: G-Sport, Overhalla |
|
|
| 24.3 kilo fra premieren 2004 |
 |
|
|
 |
Namdalsmodellen
Det lokale initiativ Namdalsmodellen, er der delte meninger om. Af kilenotfiskerne frikøbes nogle af de storlaks, der er endt i kilenoterne. De mærkes og sættes fri. Så kan laksen måske nå gydepladsen, eller blive fanget af en stangfisker i elven. Den kan selvfølgelig også nå, at gå i flere kilenoter eller makrelgarn på vejen videre frem. Og så er der lige det med håndteringen, som ikke er så godt - en garnskade er jo en garnskade.
Det er trods alt et initiativ og meget bedre end ingenting. Man regner med at frikøbe op mod 50 tons den kommende sæson. Jeg hører nu til skeptikerne, for selv om det virker, begynder det at ligne Put & Take fiskeri, og det er ikke det jeg drømmer om som laksefisker. Hvorfor ikke gå foran og få indført 1:1 kvoter. 30 tons til elven og 30 tons til sjølaksefiskerne. Ikke 30 tons til elven og 70 - 90 tons til sjølaksefiskerne, som det er i dag. Det duer bare ikke.
De initiativer, der kommer fra grundejerforeningen, går mest på forbedring af fisketrapperne. Smoltudsætning til at støtte bestanden, og som har fungeret med meget stor succes fra 1850-erne til engang i 1980erne, overvejer man end ikke at starte op igen, uvist af hvilken grund. Man fokuserer primært på laksetrapperne og laksens videre gang opover fra Fiskumfossen. Det kan nok udvide antallet af gydepladser, men det er jo her og nu laksen har brug for en håndsrækning. Desuden opnår man blot det, hvis det altså lykkes at lave flere gydepladser til færre laks, at laksene vil passere endnu hurtigere forbi de nedre stræk. Det naturlige stop, før trapperne blev bygget, var Fiskumfossen.
|
|
Videnscenter
Der oprettes et Videnscenter for laksen i Namsos i 2005. Her skal man samle viden om, hvordan man får flest mulig laks i Namsen vandsystemet, og hvordan man tjener flest mulig penge på laksen. De penge altså – man behøver ikke trykmærker fra en studenterhue for at regne ud, at det ikke kan blive ved at gå, som det går nu. Hvis man har et godt produkt, kan man som regel også få en god pris. Problemet for laksen lige nu er, at man også kan få en god pris for et relativt dårligt produkt og det jo ikke grundejernes skyld.
Grundejerne har forpligtet sig til at bidrage økonomisk til Videnscenteret og dermed er ringen sluttet. Det vil derfor nok desværre aldrig blive et helt uafhængigt og uvildigt miljø. For at skaffe pengene har grundejerforeningen fået tilladelse til at bortauktionere fiskeri i weekenden lige før premieren 2005. Meningen er at, de som synes det vil være attraktivt at fiske i Namsen før sæsonen starter, kan byde ind på det eksklusive fiskeri. Der vil nemlig kun være 10 både, måske færre, på hele Namsen. Det kan blive spændende for de heldige, og det er jo ganske smart, at lade sportsfiskerne betale gildet...
Nuvel, det er altså blot udbud og efterspørgsel, der afgør laksens fremtid.
|
|
|
|
|
|
Side: 1 2
|
|
|
|
