[ Forum ]   [ Shop ]    
   
 
 
 
 
     Forside    Aktuelt    FlyOnly    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    Nyhedsgrupper    Hav & Spin    Medier    Løst & Fast    Redaktion    LinkGuide
   Medlemsrejser 2005    Artikel Oversigt
Side: 1 2 3 4
Fotograf: Martin Jensen Stort billede
Fisketid i Wales

Af Martin Jensen  19-10-2004

Da vi har skiftet til skridtstøvler og foldet dem ned om knæene, tager vi stængerne og begiver os ned til floden. Fårene flygter surt brægende for os, et enkelt lam sætter i hysteriske hop direkte ind i tjørnehækken, hvor det klagende sidder fast og vræler på mor. Græsset under hækkens skygge glimter allerede her og der af dug, for solen er kun en time fra at dykke ned bag bjergene mod vest. Mod øst rejser udkanten af de sorte bjerge sig mørkegrønne; vi kørte over dem for tre timer siden, mindedes tidligere års fiskeoplevelser og talte forventningsfulde om, at snart, snart stod vi ved floden.

Vi stiler direkte mod lunen bag det første sving, her plejer at være fisk. Floden er lidt for klar og dovent henrullende, men de har lovet regn i nat, og i virkeligheden er vi her blot for at fatte, at vi nu endelig er på fiskeferie.

Karsten stiller sig opstrøms, mens jeg går en snes meter ned langs bredden, finder en strækning, der er fri for buske og træer og gør klar til det første kast. Jeg er den mest urutinerede af os og foretrækker så få forhindringer som muligt inden for ti meter. Jeg ser mig da også omhyggeligt om for at sikre mig, at nærmeste får er uden for kastevidde.
Det surrer i engen bag os, men over vandspejlet er der insektfrit, hvilket vi var forberedte på, og vi har sat vådfluerne klar i oilskinsjakkernes revers. Vi kommer samtidig til kast, linernes sus gennem luften er stort set synkrone, men så taber vi interessen for hinanden og fisker en times tid med kun tilfældig øjenkontakt, som da jeg bandende sætter sig på rumpen i en fårelort.

Aftenen driver på. De østlige højder er nu badet i solens glød, og tjørnehækken bag os kaster lange skygger. Karsten giver et pift fra sig. Vi har ikke fået købt ind endnu, og tager begge det sidste kast; så snyder Karsten sig til endnu et, han er jo lillebror, inden vi ruller ind og mødes midt på engen. Over os lyder pludselig et rovfugleskrig. Vi kigger begge op og dér, kun ganske få meter oppe svæver den røde glente hen over os. Den sender os et koldt blik, vipper de yderste vingefjer og fortsætter sit svæv hen over floden, drejer og cirkler over Glan Rhos skifertag. Vi kigger leende på hinanden. ”Det kræver sgu en pint.”
Snart parkerer vi bilen foran the Talbot’s brede egedør. Da vi træder ind i den tilrøgede bar lyser Grahams blik op. ”Nå, er det fisketid igen, drenge?”

Fotograf: Martin Jensen Stort billede
Tregaron

Tregaron, en by på hen ved 1500 sjæle, putter sig ind under de cambriske fodbjerge i det vestlige Midtwales. Tidligere var det en betydningsfuld kvægby, her skoedes køer, kalve og tyre inden turen over bjergene til det hungrende engelske kødmarked, og store gåseflokke blev drevet gennem tjærebade efterfulgt af sandbunker, for at også de kunne klare de mange kilometers gang over bjergene. I dag minder kvægmarkedet hver fjortende dag om denne storhedstid, der fik en brat ende ved jernbanens fremkomst. Senere nedlagdes også den, og i dag lever byen i kraft af dels de omliggende bønder dels de banker, advokater, auktionshuse og andre, der var nødvendige i kvægtiden og siden har holdt ved byen.

Hertil kommer en ikke ubetydelig turisme, da byen er ægte walisisk og dette for andre uforståelige sprog er det, der høres i pubber og forretninger, på gaderne og i metodistkapellet såvel som i kirken, der troner på sin lille høj midt i byen. I de smalle gader mellem skifergrå huse er der livlig trafik. De lokales landrovers og bulede stationcars gnubber køler med turisternes feriepakkede biler. Tremmeladede lastvogne pakket med brægende får kanter sig ned gennem Chapel Street, og på den smalle bro over åen Brenig venter Aberystwythbussen tålmodigt på, at en minibus skal blive færdig med at fylde benzin på i Joss Jenkins garage. Fortovene myldrer fire gange om dagen med skolebørn i grå og sorte uniformer. Pigerne i plisserede nederdele og drengene i sjaskede terylenebukser – alle med slipseknuden skødesløst skæv under skjorteflippen.

Stovte bjergbønder trænges i Davids slagterforretning, inden de sætter kursen mod en af byens to pubber for at tage sig en pint øl eller to, når han har afregnet med dem. Husmødrene – for sådanne har man endnu herovre – beder kritisk om at få et stykke kød op til nærmere beskuelse, betaler, hvis det finder nåde for deres øjne og fingre, og går videre til torvet, hvor en velassorteret Spar lokker med sit vareudbud.

Her er nok at se på og opleve, og den almene turist bliver ikke snydt, hvad enten han er kommet for at vandre i de bløde, græsklædte bjerge, cykle ad de asfalterede småveje, ride på en af de heste, turistkontoret gerne hjælper med til at formidle kontakt til, følge i romernes fodspor – jo, de var her også og byggede deres forter, så turister kan man vel ikke kalde dem – eller blot dykke ned i den keltiske ro, der bedst karakteriseres ved ordsproget om, at ’da Gud skabte tiden, skabte Han masser af den’.

Og så er der mulighed for vidunderlig fiskeri.
Side: 1 2 3 4
   
 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2002 Outdoor Network Aps. Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
ScandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Ozone ApS -  Grafik Artofme.dk