|
|
Side: 1 2 3 4 5 6 7
|
|
| Fotograf: Peter Løvendahl |
|
|
|
 |
|
|
 |
Dage i Rauma
Af Kim Matthiesen 09-08-2004
Jeppe og jeg har fisket en lille times tid i In-fjorden. Vi taler om den kommende uges laksefiskeri og om de år, hvor fjorden reddede en ellers resultatløs uge i elven.
Der er ikke meget liv i vandet og vi bliver lidt utålmodige. Nu er der gået mindst 10 minutter siden det aftalte tidspunkt, hvor Peter Løvendahl skulle dukke op – kan man regne så meget galt på en sviptur på 1200 km.?
Turen i år er gået til Romsdalen i Norge. Vi har booket uge 32 på et privat vald i Rauma. Valdet kender vi fra besøg op gennem 90'erne. 2003 er dog første år, hvor vi er her alle tre på én gang.
Rauma er en af de klassiske norske elve med en lang historisk tilknytning til de engelske lakselords. Elven - og især gården Fiva - er tæt knyttet til familien Davenport.
Fiva ligger på sydsiden af Rauma, lige overfor Romsdalshorn. Siden general Bromley Davenport købte ejendommen med tilhørende fiskeret i 1849, har stedet sværmet med engelske sportsfiskere.
Lige opstrøms Fiva er et kraftigt stryg, der for en tid stopper laksene inden de trækker videre. Netop dette har altid gjort Fiva til et fantastisk laksevald. De senere år har Fiva-stryget dog medført, at der her fanges utroligt mange dambrugslaks. Dambrugslaksene kan simpelthen ikke forcere stryget, og pakker sammen nedenfor.
I 1980 blev der påvist gyrodactylus salaris i naboelven Isa. Kort tid senere blev Rauma inficeret af parasitten, og ikke lang tid efter blev laksestammen dramatisk reduceret. For at redde laksen fra fuldstændig udslettelse, bestemte fylkesmanden i Møre og Romsdal at Rauma skulle behandles med Rotenon i 1993. Ved giftbehandlingen døde der på dagen officielt ca. 6 tons fisk. De lokale taler om et tal på nærmere 9 - 10 tons.
Inden behandlingen var elven, præcis som Driva, blevet en rigtig havørredelv. En af vore fiskebrødre, Mogens Hugger fra Frederikshavn, som har fisket i Rauma i over 40 år, fangede da også en havørred på 8,4 kilo en måneds tid før elven blev behandlet.
Desværre viste det sig, at den store redningsaktion slog fejl. I 1996 blev der igen påvist gyro i Rauma. Elven og laksene har siden 1993 overlevet via udsætninger af laksesmolt fra elvens egen stamme.
Ansgar Sletta, der ejer valdet og gården Nora, optog, længe før rotenonbehandlingen og efter lange og forgæves forhandlinger med det offentlige, personlige lån med sikkerhed i sin gård, for at kunne etablere det opdrætsanlæg, der har sikret, at der fortsat findes oprindelige laks i Rauma. Anlægget er efter adskillige år overtaget af det offentlige - men tanken om at laksen i Rauma måske kunne være borte for altid uden denne ikke-fiskers indsats, taler ikke just til gunst for de norske myndigheder.
Valdet vi fisker på ligger på venstre side af elven, er godt 1,5 km. langt og er meget afvekslende med stryg og dybrender og en nakke umiddelbart inden den nedre grænse. Vandet i Rauma er normalt helt klart, så selv mindre fisk ses tydeligt selv på lang afstand. Det tager dog lidt tid at vænne øjnene til at spotte fiskene.
Vi var forberedt på næsten hvad som helst. Vi havde naturligvis masser af fluegrej med til laksene og havørrederne i Rauma, men også udstyr til fiskeri på fjorden, hvis nu elven skulle vise sig fra sin ugæstfrie side. Så der var også slæbt flyderinge og kystgrej og varme vaders med hele vejen derop.
På de tidligere ture tog vi ud på kysten og fangede makreller. Især i en periode i årene efter 1994 hvor man kun måtte fiske om natten mellem kl. 18.00 og 02.00. Én god dag kunne give mange makreller over 40 cm., samt lidt sej, lubber og havørreder.
|
|
|
|
|
|
|
|
Side: 1 2 3 4 5 6 7
|
|
|
|
