[ Forum ]   [ Shop ]    
   
 
 
 
 
     Forside    Aktuelt    FlyOnly    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    Nyhedsgrupper    Hav & Spin    Medier    Løst & Fast    Redaktion    LinkGuide
   Shop    Medlemsrejser 2004    Artikel Oversigt
Side: 1 2 3 4
Fotograf: Michael K. Jensen Stort billede
Flex på klingen med grønlænderne!

Af Lars Chr. Bentsen  02-02-2004

I Danmark har i vi et særligt fænomen, kaldet grønlænderfiskeri! Betegnelsen dækker over vinter (og forårs-) fiskeri efter små og mellemstore havørreder, som trækker op i de nederste dele af vore vandløb i den kolde tid.

Mange af de nordjyske åer åbner efter fredningen igen den 16. januar og denne dag er næsten Helligdag på højde med Jul og Påske i Nordjylland (vær dog opmærksom på, at mange åer, især i det Syd- og Sønderjyske har en senere premiere i marts eller april).

Trækket af havørreder sker samtidig med at temperaturen i havet falder så tilpas langt ned (typisk under 2 grader), at havørreden ikke længere kan opretholde sin salt- og væskebalance. Dens kropsfunktioner er hæmmet så meget af den lave temperatur, at de organer som styrer denne proces simpelthen ikke kan følge med omgivelserne.

Heri ligger også en del af forklaringen på, at trækket af grønlændere er mere udtalt i Nordjylland end i resten af landet. Saltholdigheden i Kattegat er nemlig væsentligt højere jo længere nordpå man kommer.

Skillelinjen ligger omkring Århus. Fiskene er for det meste omkring målet (dvs. 40 cm) og blanke med løse skæl. Det som de fleste håber på, er at få en af de store, blanke havørreder kaldet overspringere.

Det kaldes de ,egentlig gydemodne, fisk, som springer gydningen over for at stammen af fisk har ”lidt gener i banken”, såfremt vandløbet skulle udtørre og æggene dø – det er altså naturens forsikring.

Overspringere er i super kondition og bom-stærke. Forudsætningerne for et godt grønlænderfiskeri er altså lav hav-temperatur og et helst nordligt liggende vandløb. Dermed selvfølgelig ikke sagt, at der ikke trækker grønlændere i vandløb længere syd på end Århus – det gør der selvfølgelig!

Og det siger næsten sig selv, at det oftest er sådan at jo tættere på mundingen man kan fiske, jo flere grønlændere kan der være. I særligt strenge vintre er det dog ikke usædvanligt, at havørrederne trækker langt op i løbet.

Husk på, at nogle vandløb kan have særlige regler vedr. fiskeriet i åen nær mundingen. De perfekte forhold er ofte hård frost med is i kanterne af vandløbet i ugerne op til premieren og helst en mildning i vejret et par dage før.
Pas på nedgængerne!
Grønlænderfiskeriet er et lidt kontroversielt emne, da der under fiskeriet ofte fanges undermålere og nedgængere, som naturligvis havde bedre af at blive ladt i fred.

Af samme årsag anbefaler jeg, at man klemmer modhagerne på sine fluer, for lynhurtigt og let at kunne genudsætte eventuelle undermålere og nedgængere. De modhageløse kroge gør det også nemt at slippe fisken fri, uden at tage den op af vandet eller på anden måde håndtere den.

Husk på, at frost på ganske få sekunder kan ødelægge en fisks øjne.
Side: 1 2 3 4
   
 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2002 Outdoor Network Aps. Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
ScandicAngler's politik om personlige oplysninger -  -  -  

Teknik og Content Management System (CMS) - Artscape ApS                    Grafik - Artofme.dk