[ Forum ]   [ Shop ]    
   
 
 
 
 
     Forside    Aktuelt    FlyOnly    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    Nyhedsgrupper    Hav & Spin    Medier    Løst & Fast    Redaktion    LinkGuide
   Shop    Medlemsrejser 2004    Artikel Oversigt
Fotograf: Redaktionen Stort billede
Praktisk Tohåndsfiske

Af Peter Lyngby  04-02-2004

Brødrene Syrstad brillerer i deres anden film, hvor de denne gang viser hvordan laksefiskeri med tohåndsstang praktisk gribes an. Der er vejledning til både begynderen og den mere rutinerede fisker.

Denne film er god. Intet er perfekt, men i denne film er der valuta for skillingen.

Jeg kan ikke mindes at have set en film om laksefiskeri, hvor hele praktikken gribes så jordnært an. Med en holdning til, at det handler om at hygge sig ved elven, og at alle kan tage del i fornøjelsen, der kommer de to nordmænd rigtigt langt ud i at give overblikket over hvad dette fiskeri handler om. Når det så er sagt må det også konkluderes, at det er umuligt at give den endegyldige lakselektion på en time. De største kapaciteter på området antyder ganske vist også ofte, at en del af charmen er, at der altid er noget at lære.

Det er næppe nødvendigt at pointere, at filmen naturligvis er pakket ind i en række fiskesekvenser, hvor det tydeligt fremgår at brødrene har helt styr på det praktiske tohåndsfiskeri.

Fluegrejet tager afsæt i hvad begynderen bør overveje når han eller hun for første gang skal købe tohåndsgrej. En gruppe tvivlende nybegyndere får mystikken pillet af, og der gives fornuftige råd om stænger, hjul og liner – og hvordan det sættes sammen til en hel udrustning. Fluevalget gennemgås måske lige hurtigt nok, og det kræver en opmærksom seer for at fange de enkelte fluers anvendelse første gang. Pointen er dog den, at man bør kigge mere på farve og størrelse, end på krogtype eller hvilken vej ribben er tørnet.

Fluekastet gribes naturligt nok noget lettere an, end brødrene gjorde det i deres første film. Underhåndskastet lovprises og de demonstrerer med en elev, hvilke relativt få bevægelser man særligt skal fokusere på. Eleven lærer da også kastet med forbløffende hastighed…

Forskellige sekvenser illustrerer taktikken ved forskellige vandstande og hvordan man angriber det udvalgte fiskevand. De grundlæggende principper i det at mende fluelinen illustreres især godt. Efter igennem filmen at have set en lang række perfekt udførte laksefangster, rundes det af med en række klip fra scener med de mange tabte fisk. Meget forståeligt erkendes det bare i filmen, at nogle dage sidder de der, andre dage gør de ikke.

Trond og Knuts høje humør giver filmen en dejlig lethed sammen med den velvalgte og sparsomme musik. Ingen tvivl om at de to brødre brænder for at dele deres entusiasme med andre.

For begynderen er denne film på must-listen og ganske værdifuld. For den mere rutinerede fluefisker er her en film at bekræfte sig i, men ikke mindst kan filmen dulme mangen laksefeber, der pludselig kan opstå langt uden for sæsonen.

Fakta
Titel: Praktisk Tohåndsfiske – med Knut og Trond Syrstad
Producent: Mountain Media, 2003
Spilletid: 60 min.
Distribution: Aktiv Fritid Norge/ Guideline
 links. 
Diskuter laksefiskeri på scandicAnglers Forum...

Team Syrstad - lakseskole

Aktiv Fritid i Norge

Omtale af Syrstad brødrenes første film Moderne Fluekasting (2000)

   
 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2002 Outdoor Network Aps. Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
ScandicAngler's politik om personlige oplysninger -  -  -  

Teknik og Content Management System (CMS) - Artscape ApS                    Grafik - Artofme.dk