[ Rejseforum - Tips og ideer ]    
   
 
 
 
 
     Forside    FlyOnly    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    Nyhedsgrupper    Hav & Spin    Film & Bøger    Løst & Fast    Om SA    LinkGuide
   Portrætter    Medlemsrejser 2005    Artikel Oversigt
Side: 1 2
Fotograf: Kim Rasmussen Stort billede
3 sikre fluer til kysten

Af Kim Rasmussen  22-03-2005

Hvis danske fluefiskere er gode til noget, så er det at fremstille kystfluer på samlebånd.
Hvem husker ikke Thomas Vinges bog om danske kystfluer med knap 250 fluer?
Dette var kun et lille udpluk af det store materiale som er til stede. Hvis man skulle have lyst til at lave et lignede leksikon kunne man sagtens komme op over 1000 fluer, men hvornår er det en ny flue og hvornår er det en variation af noget velkendt?

De fleste kystfluer bliver fremstillet til at skulle ligne noget, som svømmer rundt i vandet - en imitation.Da jeg selv startede fluefiskeri i saltvand i starten af 80erne var det streamere som Mickey Finn, der sad for enden af forfanget. En muddler var heller ikke at foragte, og det nærmeste jeg kom imitationen var en tangloppe som var fem gange større end dens realistiske broder.

Der var ikke nær så mange fisk på kysterne dengang som i dag, men vi fangede da fisk. De Svenske kyster var lige blevet opdaget som et eldorado for havørredfiskeren. Der kunne man fange havørred på flue.

En Black Zulu eller en Red Tag var god medicin både på bobleflåd og på fluestang. Fluerne den gang lignede ikke de fluer, som vi ser i dag. Vi brugte simpelthen de klassiske mønstre, som vi kendte fra åen - og vi fangede fisk.

I dag kan man med sindsro sige, at 80% af alle kystfluer skal ligne, hvad vi tror er kystørredens foretrukne spise, nemlig rejen. Med det udvalg af reje imitationer, som er blevet kreeret gennem årene, skulle man tro at vandene rundt om Danmark bestod af en fauna på flere hundrede reje arter. Det ved vi godt ikke er tilfældet. Ikke desto mindre er det en kendsgerning, at rejen er vort foretrukne forbillede, når vi sætter os ved fluestikket for at binde den hemmelige dræber.

Vi kender vel alle sammen skuffelsen over, når vi viser vor fiskebroder vores seneste kreation, og der så ligger en tro kopi i hans æske. Dog med to følehorn mindre og et halvt tørn mere hackle….

Jeg tror, vi er kommet ved den korsvej der hedder, at nu kan vi ikke finde på noget nyt med mindre vi glemmer alt om imitation og begynder at tænke på bevægelse og farver.
Vi er allerede begyndt at eksperimentere med overflade fluer som enten laver lyd eller trykbølger. De fleste er beregnet til natfiskeri, hvor farver er af mindre betydning. Det varer sikkert ikke længe før der igen bliver eksperimenteret med farver, som da det hele startede for små 30 år siden. Hvornår har du sidst set en Mickey Finn for enden af et forfang?

I dag 25 år senere vil mine 3 favoritter til kysten se således ud – næste side…
Side: 1 2
   
 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Ozone ApS