|
|
Dropper Skjern Å og mister 20 millioner
Af Redaktionen 16-12-2003
Friluftsrådet indefryser 20 millioner som rådet tidligere har bebudet at det ville støtte de nye nationalparker med. Indefrysningen sker i protest mod at miljøministeren Hans Chr. Schmidt (V), uden om Friluftsrådet, har udpeget andre områder end der oprindelig var enighed om, at undersøge nærmere. Således blev et projekt omkring den genetablerede Skjern Å droppet, på grund af protester af fra et mindre antal lokale grundejere på Værnengene.
Friluftsrådet har tidligere erfaret gennem medierne at ministeren på egen hånd har udpeget områder uden drøftelser med rådet. Da rådet så for halvanden uge siden blev opmærksomme på, at Skjern Å projektet er taget af bordet, besluttede man at indefryse de 20 millioner i protest.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|