|
|
Side: 1 2
|
Tana 2003
Af Peter Lyngby 21-08-2003
Ved Tana elven i Finnmarken er vinter, sne og frost sjældent en mangelvare, men denne vinter var der visse steder ikke faldet mere end 20 centimeter sne. Regn er sjældent en afgørende faktor for vandstanden i Tana, og elven kommer derfor næsten aldrig over det niveau den befinder sig, når isen går i maj. Kombineret med en varm sommer var der derfor stort set ikke en isklump tilbage langs elven allerede i uge 26.
Den lave vandstand kunne ikke bremse opgangen af laks, og den lave vandstand havde givet drivgarnsfiskerne nogle kronede dage da sæsonen startede.
|
|
Rygterne fortalte om helt op til fyrre storlaks i et drev. Desværre fortalte rygter også, at der på en nærliggende losseplads var fundet flere hundrede kilo laks. Laks der bare var smidt ud ovenpå en sæson, der havde været for god, med alt for lave priser til følge. Tana kan tilsyneladende fortsat bære dens erhvervsfiskeri, men desværre fisker mange lokale efter det noget forældede princip om, at alt hvad der kan fanges skal fanges.
Interessen for at fluefiske i Tana er øget de seneste år, og i starten af opgangen havde ganske mange fiskere besluttet sig for at give de svære forhold en chance. I uge 25-26 var der på visse dage både halvtreds og tres mand skrevet op til de 35 fiskekort der hver dag sælges til stykket nedenfor Storfossen. Alle hytter var fuldt belagt hen til uge 27, hvorefter en stor fiskere havde skiftet græsgange eller slet og ret havde aflyst deres Tana tur for denne sæson.
|
|
|
|
 |
 |
De fiskere der dukkede op blev dog en sjælden oplevelse rigere. I flere uger var det mere anvendeligt med solcreme frem for myggebalsam. Det tørre klima havde fået bugt med myggene, og i dagevis var de temperaturer op mod 30 grader.
Vandtemperaturen steg mere end godt var, men i løbet uge 27 slog vejret om, således det igen blev køligt om natten, og elven faldt fra 19 til 12 grader på to dage. Alle holdt vejret og håbede dette ville forårsage en massiv invasion af de små fede Tanalaks fra den oprindelige stamme, men ak i fiskeri og vel i særdeleshed i laksefiskeri går det ikke altid som præsten prædiker.
Heldigvis betyder svære forhold i Tana ikke, at der ikke er fisk og heller ikke at der ikke bliver fanget nogen. Nogle få fiskere stak ud blandt mængden som dem, der dette år havde fundet guldåren, og hovedparten af de erfarne laksefiskere fik da også fisk i ny og næ. Det gjaldt mere end nogensinde om at være på rette tid og sted, da bølgerne af nystegne fisk hurtigt fortog sig og de pladser hvor fiskene ville tage fluen skiftede hurtigere end nogen kunne følge med i fra land, eller for den sags skyld gætte sig. De standhaftige fiskere, der troligt fiskede samme plads dag ud og dag ind, fik således fisk når de kort passerede forbi. På samme måde kunne de altså også nemt lade sig gøre ikke at ramme laksene, og nogle enkelte ellers erfarne fiskere forlod for første gang elven tomhændet.
|
|
|
|
|
|
Side: 1 2
|
|
|
|
