Home    Aktuelt    FlyOnly    Gear & Udstyr    Rejs & Fisk    Nyhedsgrupper    Hav & Spin    Medier    Løst & Fast    Redaktion    LinkGuide
   scandicAngler SHOP    Seneste NYT !!    Artikel Arkiv    PONOI 2003    Links
Fotograf: Arne Bye Stort billede
Namsen 2002

Af Lasse Laursen  07-11-2002

Sæsonen i Namsen, var også præget af den usædvanligt langvarige sommerperiode, som mange andre elve har været det i år. Namsen undgik dog udtørring, da den er reguleret og der er krav om en mindstevandføring på 50 kubikmeter/sek..

Efter et næsten uhørt godt premierefiskeri, og til dels også i de følgende dage, både i Overhalla og Grong, klingede fiskeriet hurtigt af i Overhalla området, som følge af varmen og den lave vandstand. Snesmeltningen var ovre \"før tiden\", allerede omkring premieren!.

Vandet bliver i en længere periode med sommer, opvarmet et par grader eller mere, fra Fiskumfossen på vejen nedover mod Overhalla. Sammen med den lave vandstand medførte det, at laksene vandrede hurtigt igennem Overhalla valdene og opgangen i det hele taget, bestod af langt mindre flokke end normalt.

Sæsonen igennem fangedes der i Overhalla flest laks på vald med iltrigt vand, som Sellæg, Hekten og til dels Foss/Melhus. Et topvald, som Krukårn, der traditionelt er et af de allerbedste i starten af sæsonen, blev i år kun noteret for en enkelt laks på 4,6 kg. Også Øvre Vibstad var i år kun en skygge af sig selv.

I fjorden havde kilenoterne ikke det helt store fiskeri i starten, på grund af det fine vejr og meget klare vand, selvom der var utrolige mængder laks. De holdt sig på det dybe vand, men det ændrede sig til store fangster et par uger hen i juni.

I Grong har fiskeriet i år været godt, på trods af varmen, men det er traditionelt bedre på de øvre dele sent på sæsonen og ved lav vandstand. Premierefiskeriet var også her helt fantastisk. Et 3 mandshold på Grong Gård, fik ialt 125,1 kg laks de første døgn. Fiskeriet ved Fiskumfossen kom tidligt igang og her gjordes der gode fangster. Der er landet over 10 tons i Grong og største laks er en 40 pounder fra Værem valdet.

Bjøra nåede slet ikke at komme igang og det har været katastrofalt dårlige forhold for elven i år. I alt er der bare registreret 34 fangster med en totalvægt på 238 kg!. Største laks vejede 13,7 kg. Den blev i øvrigt taget af en af kongens mænd og også Kong Harald selv, var med til fangsten.
Her er totalfangsten 2002 for Namsen (kun Overhalla) og de foregående år til sammenligning.

2002: 6446.55 kg 2876 fangster snit 2.24 kg (alt, også sjøørret)
2001: 11500.72 kg 3162 fangster snit 3,64 kg (alt, også sjøørret)
2000: 12986.55 kg 4023 fangster snit 3,23 kg (alt, også sjøørret)

Tager man kun laks, altså fisk på 3 kg og derover, ser det sådan ud:

2002: 3697.04 kg 551 fangster snit 6.71kg (3-25kg)
2001: 8656.00 kg 1335 fangster snit 6,48 kg (3-25kg)
2000: 8927.96 kg 1532 fangster snit 5,83 kg (3-25kg)

Fotograf: Arne Bye Stort billede
Umiddelbart en stor tilbagegang, men en imponerende fangst, når forholdene tages i betragtning!

Det næsten ufatteligt gode fiskeri i starten af juni, sørgede for at top 30 listen i Overhalla, næsten er ligeså god som den fra sidste år!. Ja, hvordan ville det have set ud, hvis ikke....??. Totalfangsten for hele Namsen ender, på trods af tørken, på et sted mellem 15 og 18 tons.

Ingen havde forestillet sig tørkeperioden kunne vare ved så længe, men ville blive brudt i August og resultere i kanonfiskeri, når det skete. Desværre for fiskerne ved Namsen, skete det først i de allersidste dage. Så det var sæsonens allersidste sidste dag, der blev den bedste siden premieren og da havde de fleste fiskere allerede opgivet. Namsen var den 1. September, næsten drilagtigt, steget 1,5 m.

Største laks i hele Namsensystemet, blev taget allerede første fiskedøgn og var den eneste over 20 kg i år. Stig Walberg og Kristen Kristensen fangede årets største laks i Namsen. Taget 1. juni på Grande/Hildrum og vægten var 21,5 kg!

I Tana (elvenes konge!), hvor der også er tradition for harling, er der fanget mange laks over 20 kg i år og den største skulle veje 28 kg!. De sidste dage i August (fiskeriet stopper i Tana d. 20/8), blev der dagligt landet laks over 20 kg!

Også i Alta, er der taget adskillige over 20 kg i år. En canadier oplevede det helt utrolige. Indenfor 3 timer på Sandia, tog han to laks på 20 kg og en på knap 25 kg!
 links. 
Namsen.dk
Lasse Laursens webside om Namsen
   
 







Annonce:
 
Copyright© 1999-2002 Outdoor Network Aps. Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
ScandicAngler's politik om personlige oplysninger -  -  -  

Teknik og Content Management System (CMS) - Artscape ApS                    Grafik - Artofme.dk