© Gordon P. Henriksen Stort billede
Sailfish på flue !

Af Gordon P. Henriksen  18-12-2005

Jeg har lovet en rapport fra Atlantik Travels tur til Zihuatanejo i Mexico, så den må jeg jo hellere komme med. Vi kom hjem sidste onsdag, og der er rigeligt at fortælle om. Vi havde en lang og sej tur derover med tre fly, og vi var alle glade for at ankomme i Zihuatanjeo Lufthavn. Byens navn udtales Si-hu-a-ta-næ-ho, men har man svært med det, kan man kalde den Ziwah, som amerikanerne gør.

Vi var tolv personer af sted på turen. Erik og mig selv var de eneste, der havde været der før. Vi havde alle som mål at få slået vores personlige rekorder for største fisk nogensinde. For dem hvis største fisk var en gedde på 5 kg. virkede det realistisk, men for Erik og mig der havde erfaring med sejlfisk virkede det lidt mere vanskeligt.

© Gordon P. Henriksen Stort billede
Jeg havde taget en klasse 14 fluestang med, og skulle jeg ikke kunne fange største fisk nogensinde, så ville en personlig rekord på flue gøre mig mere end fuldt tilfreds!

Efter at have fundet os til rette på hotellet tog det ikke lang tid at finde en restaurant på stranden. Her nød vi iskolde Margaritas, Corona øl og mexicanske rejer, mens vi gjorde klar til næste dag, hvor vi skulle fiske for første gang.

Jeg fiskede med Mads Christoffersen, der er rejseleder for Atlantik Travel på rejser til Island, Norge og Canada. Han skulle oplæres i at være rejseleder i Zihua, da han skal lede en rejse derover i slutningen af februar på egen hånd.

Fiskedagene

Første dag gik fantastisk og vi fik tre sejlfisk i løbet af dagen med Kaptajn Hiame ombord på båden Albatros. Da vi kom i land sad gruppen ved Lilys, en bar ved molen, med store smil og fortalte om hvordan dagen var gået.

© Gordon P. Henriksen Stort billede
Alle bådene undtagen en havde fået sejlfisk, og mange måtte give en omgang på grund af nye personlige rekorder.

Som rejseleder kunne jeg stadig ikke helt slappe af før de tre sidste deltagere også havde fået sejlfisk. Næste dag foregik stort set som den første, udover at denne dag fik Mads og jeg fire sejlfisk, og da vi atter samledes på Lilys havde alle landet sejlfisk, fået en god kulør og store smil.
Nu kunne jeg slappe lidt af som rejseleder, og nyde stemningen i byen fuldt ud.

Næste dag stod på inshore fiskeri. Vi fiskede med levende agnfisk og trollede med woblere. Deltagerne fik alt fra bonito til rainbow runners og hornfisk på 5-6 kg. Inshore fiskeriet var ikke helt så godt som forrige år, men vi fik da stadig en del forskelligt. Hornfisk på 6 kg. er noget lidt andet end dem man får oppe ved Kronborg!
 Keywords - Læs mere om: 
Side: 1 2
Mest læste










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS