Udvalgte RIO liner til rejser
Af Peter Lyngby 12-03-2004 Share
RIO Clouser
RIO Clouser tapering er for alvor slået igennem. Navnet Clouser er naturligvis opstået fra Bob Clousers belastede fluer Clouser Minnow (m.fl.), og er således for at understrege pointen i, at disse liner kan håndtere store og tunge fluer. Den kraftige forreste del af linen lader stangen hurtigt, og den efterfølgende lange krop og korte bagtapering, gør det muligt at levere lange kast under svære forhold.
Clouser fås både til koldt vand og tropiske temperaturer.
Clouser linen er flydende i farven Sky Blue og intermidiate i den transparente farve Green i LumaLux i tropiske udgaver, mens koldtvandsudgaven er flydende i farven Lt. Chartreuse og intermidiate Pale Green i den transparente LumaLux.
Clouser WF 7-12 (koldtvandsudgave WF4-12/ intermidiate kun WF8-10) / Flordia Bonefish WF 6-9. Længde 30,5 m. heraf klump totalt ca. 12,34 m. (WF8)
|
|
RIO Deep Sea
En hurtigsynkende line med præcis same tapering som Striper fluelinen. Linen er inspireret af Teenys T-serie, og den er ligeledes konstrueret med en hurtigt synkende grain klump på ca. 8 m. efterfulgt af en runningdel. Forskellen er Deep Sea linens varmvands- kerne og coating, der gør den egnet til offshore fiskeri under varme himmelstrøg. Linen kommer dybt ned i en fart.
Min erfaring begrænser sig til 300 og 400 grains linerne, men hvilket bekendtskab. På en god klasse 12 stang er det muligt, selv i nogen sø, at kaste hele linen 400 grains linen fra siddende position uden de store anstrengelser
RIO tager ubestridt førertrøjen på denne type grain flueliner. Linerne er individuelt farvekodede og i 400 grain er farverne tan/ sort.
WF 200-700 grain. Længde 30,5 m. heraf klump totalt ca. 10,5 m.
|
|
|
 |
 |
RIO MainStream Saltwater
En af RIOs økonomiliner. Linen er en varmvandsversion af den normale Mainstream line. Igen er Clouser taperingen benyttet med held og linen er en fremragende line til fiskeren, der som os på de nordlige breddegrader, ikke så ofte fisker under tropiske himmelstrøg.
Taperingen gør linen velegnet som en universal line til lidt større fluer, hvorimod der findes bedre liner til eksempelvis flatsfiskeri efter bonefish på lavt vand, hvor præcisionen er afgørende.
Linen falder godt, farven er behagelig og coatingen er slidstærk. Linen er til gengæld ikke så lang som de fleste tropiske liner er men hvor ofte kaster vi egentlig mere end linens godt 27 meter.
Vi har med stor succes anvendt denne line på vores årlige fiskerejser til Los Roques, og flere af vores deltagere er blevet så begejstrede for linen, at den også flittigt bruges i den lune del af året herhjemme. Linen er nemlig ikke en rendyrket tropeline.
Til en pris omkring det halve af ekspertlinerne er den bestemt et kig værd før afrejse. Farven er Light Blue.
WF 7-12. Længde 27,4 m. heraf klump totalt ca. 11 m.
|
|
Saltwater Taper
Dette er RIOs bud på en universal saltvandsline til det varmere fiskeri. Det er ikke en rigtig tropisk line, men dog til de varmere himmelstrøg. Igen er Clouser taperingen benyttet og på mange måder minder denne line om Mainstream salt linen.
Coatingen er lidt glattere, men jeg vil nu overveje en ekstra gang at investere de ekstra penge for denne frem for Mainstream Salt linen.
Det skal dog nævnes, at den nye udgave monteret med loops og med AgentX coating ikke er testet, så der ligger en mulig gevinst her.
Florida er farvet Key Lime (chartreuse).
Saltwater Taper WF 7-12. Længde 30,5 m. her af klump totalt ca. 12,34 m. (WF8)
|
|
Bonefish
Bonefish linen er en klassiker på flatsene. Linen er konstrueret som et kompromis mellem lange kast og præcision på kort afstand. Jeg kan kun tilslutte mig og sige at det er lykkedes. Linen er født med loops og fra i år er den med i AgentX linjen, men denne coating har vi endnu til gode at teste.
Bonefish linen er farvet Tan. Florida Bonefish WF 6-9. Længde 30,5 m. her af klump totalt ca. 13,3 m. (WF8)
Florida Bonefish
Florida Bonefish er en tropisk line bygget på Clouser tapering og med sin intermidiate spids er tiltænkt fiskeri på lidt dybere vand. Florida linen giver kast med høj fart, hvorved linens glatte coating for alvor overrasker positivt. En perfekt line til bonefish eller mindre tarpon væk fra flatsene.
Florida er farvet Tan med en klar spids.
Florida Bonefish WF 6-9. Længde 30,5 m. her af klump totalt ca. 12,34 m. (WF8)
|
|
links.
Geddeflueliner - en oversigt
RIO's geddeflueliner i test... RIO Products
Firmaets egen side - blandt andet med komplet PDF katalog
|
|
|
Side: 1 2 3
|
|
|
Mest læste
-
Varme tips til Vellerup Vig - Sydsiden
-
Destination New Zealand - et væld af fiskemuligheder
-
Multer på flue Interview
-
Steve Thornton and The Virtual Nymphs
-
Nausta - En klassisk smålakseelv
-
Fluefiske etter laks
-
3 sikre tørfluer til åen
-
Floattrip i USA
-
Steve Thornton 3. del
-
8 genveje til bedre billeder - Den rigtige film - medie valg
Nyeste blogindlæg
» Gå til bloggen
|