Kangia River - Fjeldørred på Grønland!
Af Peter Kristensen 06-06-2004
Dette var tæt på at blive en historie om ikke indfriede forventinger. Så havde der stået meget mere om en ufrivillig overnatning i Kangerlussuaq, om små fisk samt om 42 timers regn - i træk!
Heldigvis var dette ikke hele turen. Solen kom atter frem og vi fandt om sider de store fisk.
Min ven, Morten, havde forrige jul chokeret mig ved at meddele, at han flyttede et par år til
|
|
Grønland for at arbejde. Da jeg havde sundet mig lidt, begyndte tankerne at kredse om mit selvfølgelige besøg med en ligeså oplagt fisketur. Kunne vi mon opleve et bonanza fiskeri som man ellers kun kan læse om i diverse blade?
Den første sommer blev der desværre ikke tid eller råd til et besøg, men denne sommer skulle jeg af sted. Vi havde planlagt at tage til elven Kangia, der ligger et par timers sejlads syd for Maniitsoq. I samme område findes der et stort antal fine elve, men vi havde altså valgt Kangia.
Rygter om en snitvægt på 2½ kg havde sat drømmene i gang. Vi havde besluttet, at arrangere turen selv, men kunne også have valgt den pakke løsning turistkontoret i Maniitsoq leverer.
|
|
Rejsen
Turen til Grønland gik fint. Der var fint vejr i Kangerlussuaq, men et opkald til Nuuk afslørede, at det var knap så godt længere sydpå. Det blæste voldsomt, og Morten tvivlede på at jeg kom videre lige med det samme. Der gik dog heller ikke længe før det via højtalerne blev meddelt, at flyvningerne til Nuuk var indstillet, og at der ville komme nyt om et par timer. Timerne gik og nyhederne blev udskudt.
Omkring klokken halv syv fik vi den officielle meddelese om, at der ikke kom flere fly til Nuuk den dag. Herefter spredte der sig en panisk stemning i den lille lufthavn, da 300 mennesker skulle have uddelt madbilletter og hotelværelser. Til trods for at det næppe var første gang noget
|
|
lignende var sket virkede, især hotel personalet nærmest lammede. De første værelser gik til dem der råbte højest eller maste sig længst frem i køen. Ikke noget med at lade ældre eller børne familier komme til først. Jeg fik en nøgle kun to timer senere. Træt låste jeg mig ind på værelset, og faldt hurtigt i søvn. Næste morgen brugte jeg min madbillet i personalekantinen; det var vist ikke hver dag der kom hotelgæster der, men der var ingen problemer. Vejret i Nuuk var blevet bedre, så nu var der hektisk aktivitet i lufthavnen.
Da jeg kom ud til flyet fik jeg mig en overraskelse; jeg skulle med en Twin Otter med plads til 15 passagerer. Da vi alle var ombord vendte kaptajnen sig om og fortalte kort om sikkerhedsproceduren - dvs. hvor vil kunne finde redningsveste. Han sluttede af med at meddele, at der i øvrigt ikke ville være servering på denne flyvning. En times tid senere landede vi i Nuuk, hvor Morten hentede mig - knap et døgn forsinket...
|
|
|
|
Keywords - Læs mere om:
|
|
|
Side: 1 2 3 4 5
|
|
|
|