© Troels J. Sørensen Stort billede
The Organizer

Af Troels J. Sørensen  09-02-2006

Her er et oplæg til "Gør det selv" folket. Materialevalget er ikke afgørende, men ideen er oplagt og ofte koster en tilsvarende fabriksproduceret ganske mange penge.

Er du lidt snild på fingerne er der nogle gode ideer til opbevaring af dit fluebinderværktøj her.


Når jeg binder fluer sidder jeg inde i stuen, og har et halvt øje på flimmeren og er samtidig med i familiens øvrige gøremål.


© Troels J. Sørensen Stort billede
Det er lidt omstændigt, at slæbe grej og trisser med ind. Mine sakse og andre fluebindingsværktøjer er i en beholder, tråde og tindsel i en anden, lak i en tredje, endelig er lyset i stuen lofthængt og giver modlys.

En dag stod jeg med et stort skærebræt i en butik, her fik jeg en idé om at samle alt på et bræt.

Skærebrættet blev brugt, som det var: 40 x 26 x 2,5 cm.

© Troels J. Sørensen Stort billede
Sakse, wipfinish og laknål...

Til at stille sakse og øvrige værktøjer, limede jeg tre stykker limtræsplade sammen.

© Troels J. Sørensen Stort billede
Jeg havde nogle stykker eksotisk hårdt træ liggende. Tre stykker limes sammen og efter endt limning saves enderne af med en geringssav i nogle skrå vinkler.

Derefter bruges en høvl til fronten, så den også bliver skrå. Når en tålelig facon er nået (det drejer sig først og fremmest om formgivning, der behager øjet) slibes efter med korn 240.

© Troels J. Sørensen Stort billede
Tag nu dit bindeværktøj, en boremaskine og nogle træbor. Det er en fordel at bruge en søjleboremaskine. Der bores nu en række huller i blokken, i de størrelser og antal der er brug for.

Der bores helt igennem. Hullet til trådholderen laves ved at bore et hul i midten, og to små på hver side. Hullet files op og nu passer holderen.

Det kan næsten ikke undgås at der kommer rivning i overfladen, så puds efter med sandpapir korn 240.

© Troels J. Sørensen Stort billede
Trådruller, tindsel…

Som tidligere bueskytte havde jeg nogle skæve Easton aluminiumspile liggende. De er af dimensionen 1914.

19 refererer til diameteren som er 19/64 af en tomme (dvs. 7,5 mm.)

De giver en pasning på trådhuller, så man skulle tro at det var lavet med vilje. Et par pile er skåret op på drejebænk i 30 mm stykker. Har man ikke tilgang aluminiumspile, kan skruer eller trædyvler bruges i stedet. Byggemarkedet sælger også alurør.

De er fastgjort ved hjælp af skruer der passer indvendigt i alurøret og som skrues i skærebrættet. Alu-rørstumperne sættes på og du hælder noget 10 minutters epoxy ned fra oven.

© Troels J. Sørensen Stort billede
Lys

Belysningen består af en Herstal lampe med svanehals. Ledningen er trukket gennem brættet ved at der bores et langt og præcist hul inde fra kanten af skærebrættet.
Lak
Lakflaskerne er sænket ned i brættet, ved at bore et 28 mm. hul med et hulbor. Der bores ikke helt igennem. Proppen fjernes med et stemmejern.
Hackelklemmer…
Til hackelklemmer og kontorclip bruges 2 styk alu-vinkel som limes sammen og limes på brættet med varmelim.

© Troels J. Sørensen Stort billede
Færdig

Nu skrues holderen til Sakse, whipfinisher og laknål sammen med skærebrættet. Der monteres et mellemlæg mellem holderen og skærebrættet af (rødt) mosgummi, som skåner saksespidser mm.

Skruerne monteres nedefra og undersænkes.

Lampen med svanehals monteres og The Organizer er nu færdig!
 Keywords - Læs mere om: 
Accessories, Fluebinding, Grej & Udstyr
Mest læste
  • The Organizer
  • The Art of Modern Scandinavian Fly Casting
  • Deep Deer
  • Pink Tandem
  • Geddeflueliner – en oversigt
  • 100% Henrik Mortensen
  • New York - in a blitz
  • Bonefish - Los Roques 15-25. februar 2008
  • Nyt og let fluehjul på markedet - Backwinder
  • Jiesjavre - hvor ryperne vender










Copyright© 1999-2005 scandicAngler I/S . Alt materialle er underlagt loven om ophavsret
scandicAngler's politik om personlige oplysninger -   -   - 

Teknik og Content Management System (CMS) Bellcom Open Source ApS