Sidorovka

Den russiske Kolahalvø er forsat en af de eneste destinationer, hvor atlanterhavslaksen får lov til at leve naturligt. Det er her, langt fra civilisation, i en uberørt og unik lille elv, vi har fundet rammerne for en af de mest ultimative oplevelser. Området er charmerende, det er vildmark og så er det intenst. Tag med Lasse Elmgren til Rusland.

Laksefiskeriets frustrationer

I to dage har jeg høvlet fluelinen derudaf. Fisket efter alle kunstens regler og ladet alle fluemønstrene fra æsken få prygl. Okay, jeg har kæmpet med en brutal laks den første dag, men den trak sig. Laksen der tog fluen, slog allerede til efter et kvarters fiskeri. Det startede med at se lovende ud. Men nu begynder de sidste fiskedage ærligt talt, at snævre sig ind. Vi holder meget af, at rende rundt herude ved elven helt for os selv. Kæmpe for hver eneste laks. Den første vil naturligvis bare give lidt ro i sjælen…

Tålmodighed er en dyd
Udmattet, men alligevel opsat på at vende heldet, begiver jeg mig efter maden et stykke ned af elven. På denne tid af året triumfere midnatssolen. Få meter over mit hoved forsvinder tundraen i et turbulent malerisk skydække, og udsigten er nu kun omgrænset af kolde klippevægge.

Det er tæt på midnat. Vinden tager minsandten også til. Omgivelserne matcher efterhånden mine frustrationer, og er faretruende tæt på at udløse et lille smil.

Nu skal der simpelthen stå en fisk ved en udset standplads i poolen. Et par kast ud i det turbulente strømvand giver fluen et helt forkert drev. Jeg bevæger mig lidt ud i elven, og prøver da igen. Flue og line præsentere sig som ønsket. Med løftet stangspids undergår jeg lige akkurat stillestående bagvand. 8-10 nok så prestigefulde kast, ingen fisk. Så rammer linen fejlagtig bagvandet, og rykker fluen en halv meter frem. Der kommer et tungt sug i stangen. En laks har taget min flue!

”This is Russia baby”, lyder det i høj latter fra Jonas, der lige er kommet til. Mest af alt har jeg bare lyst til at give et modhug, der vil vende vrangen ud af fisken. Men den får nogle ekstra sekunder, og så bakkes der forsigtig. Stangen, en 10´ #7, bliver spændt op. Igen kommer det tunge sug, men nu to-tre gange efter hinanden, og så tager laksen sig nogle meget pressede udløb på en hårdt spændt bremse. Det er nervepirrende, for der skal virkelig kæmpes for at holde den i en pool, der er af en meget beskeden størrelse.

Og så lykkes det. Efter et brag af en fight kanter en gudesmuk laks rundt på det lave vand. Jeg sværger troskab på at rationen af øl i lejeren, skal lide et alvorligt knæk denne aften.

Vigtigt med solidt grej

En 0,40 spids kan virke i overkanten. Men har du først oplevet Sidorovka, vil du forstå. Den er barsk på den charmerende måde.

En dag hører jeg Jonas panikslagen stå og råbe i en pool længere opstrøms. Da jeg når frem, forstår jeg hans situation. En 95 cm laks springer konstant fri af vandet få meter fra ham. Først undrer jeg mig over, at han fighter den på så kort line. Men så får jeg øje på de godt 70 meter line, der som et andet spindelvæv stort set er viklet omkring samtlige sten i poolen.

Den laks har givet den gas. Jonas giver mig stangen, og begynder at smide tøjet. Jeg kan ikke lade være at grine, da han siger, han vil svømme ud for at få linen fri. Jeg ser ud på strømmen og forklare, at jeg vil gå et par kilometer nedstrøms for at samle ham op i næste pool. Nu griner vi heldigvis begge to, og Jonas tager tøjet på igen. Sammen får vi mirakuløst viklet linen ud, og det ender rent faktisk med, han får laksen.

Fluer

Det er Golden Killer og Sunray Shadow versionerne i forskellige størrelser, og med sparsomme materialer vi får langt de fleste fisk på. Men det er også dem, vi har flest med af i flueæskerne.

Den perfekte elv
Øverst oppe på tundraen fødes den krystalklare elv af sne og regn. Søer og små vandløb samles, og bugter sig bredt igennem landskabet. Til sidst samler kræfterne sig, for at buldrer ned igennem den godt 12 km smalle kløft på sin vej ud mod Barentshavet.

Elven er lavvandet, og kan fiskes godt af med flydende WF liner. Til tider med høj vandstand kan du gardere dig med intermediate eller synke 1. Officielt er der 18 pools i systemet, hvor de 10 er jævnt fordelt ned over de sidste 12 km vand i dalen. De 8 øverste pools fiskes sjældent. De ligger langt væk, og man skal have en god færden for, at kunne finde vej igennem et virvar af vandhuller. De er spændende at opsøge, men fiskeriet koncentreres nu engang omkring de sidste 12 km vand.

Øverst oppe i dalen, godt 6 km fra teltlejren, ligger shithouse. En lille forblæst træhytte, der trods sin beskeden størrelse og ringe tilstand, byder på noget så luksuøst, som en brændeovn og to madrasser. Et godt udgangspunkt hvis du vil længere op i systemet. Da vi er her, er vinteren netop trukket sig tilbage, og en jærv har bogstavelig talt raseret hytten. Der fortages de mest nødvendige reparationer, og så kan vi ellers komme i læ og få varmen på de mest regnfulde dage.

Der er mikroskopiske og få standpladser imellem de 10 nedre pools. Nok er de små, men underholdningen ved at opsøge dem er helt i top. Det ender ofte med, at laksen raser nedstrøms med fluen.

En af grundene til, at Sidorovka ender på verdenskortet, er de unikke pools. De er hver især så forskellige. Og så byder de på masser af udfordringer samt plads til spektakulære kast. Det er verdensklasse.

Laksesæsonen
På denne tur sidst i juni har vi ramt nogle dårlige forudsætninger for et godt laksefiskeri. Sådan er det. Det er jo altid ugen før og efter, det er bedst. Men hvad der skulle have været primetime, er anerkendt som den værste periode i 25 år.

Vi kæmper os til hver en fisk, og vandrer op til 20 kilometer dagligt. Turen over tundraen er lang. Men udsigten ud over havet og elven, der snor sig nede i dalen, gør det hele værd.

Hvert år bliver der i Sidorovka fanget laks over 20 kg. Laksesæsonen starter i midten af juni, når de første friske fisk går fra havet og op i elven. Sæsonen slutter igen midten af september.

Europas sidste og største uberørte vildmark.

Omgivelserne den lavt hængende helikopter glider henover, er euforiske. Tundraen er lavt bevokset. Faunaen er i en vis grad begrænset, men bidrager med en række enestående elementer.

Her er bjørne, elge og store rensdyrflokke der vandre fredeligt omkring. Området byder på mange mindre og hurtigstrømmende vandløb. De vil være så eventyrlige at gå på opdagelse i. Vi skal helt sikkert tilbage en dag.