Rio Lagartos – en tarpon fiskers paradis

Efter at have hørt om Rio Lagartos fra en god ven, havde jeg sidste år endelig fornøjelsen at komme af sted sammen med fiskeskribenten Pedro, der er kendt for sine utallige fiskehistorier fra nær og fjern. I 10 dage oplevede vi noget af verdens bedste tarpon fiskeri en fluefisker kan opleve.

Aldrig havde nogen af os set så mange tarpon på så lille et område. Der var ikke blot mange tarpon, de var også mere end villige til at tage fluen. På utallige ture, til bl.a. Belize, har jeg oplevet dage med masser af tarpon, blot med det store men, at de overhovedet ikke ville tage fluen. Fiskepresset har disse steder været for højt i alt for lang tid. Dette er ikke tilfældet med Rio Lagartos.

Her er ingen turisme og slet ingen fisketurisme, og blot ganske få af indbyggerne taler og forstår engelsk, hvilket i sig selv er en hæmsko for turisme. Byen lever af at fange hummere og blæksprutter. Den tjener godt på dette erhverv, så turisme er ikke nogen nødvendighed. Forholdene til reel turisme er heller ikke til stede. Her er ingen hvide strande, ingen hoteller eller barer, selv bank og posthus er ikke eksisterende, og bussen kommer kun forbi en gang om dagen.

Hvad stedet måtte mangle af faciliteter har stedet til fulde, når det gælder fiskeri efter tarpon. Her er tale om en lille hemmelig perle, som sikkert nogle år frem kommer til at forblive sådan indtil den dag kommer, hvor pengestærke kræfter får bygget en lodge og stedet bliver annonceret for det det er; et paradis for tarpon fiskere.

Sker det som jeg kan frygte, så vil fiskeriet være fantastisk et par sæsoner endnu, hvorefter det går i sig selv igen. Denne skæbne overgik Isla Holbox, som i dag lider af alt for mange fiskere i den meget korte fiskesæson.

Rejse med forhindringer

Når man rejser så langt som til Mexico skal der ske små eller store uheld. Denne tur blev ingen undtagelse.

Fire af os skulle rejse med British Airways og en med KLM, ja flybilletter hænger ikke på træerne efter 11. september katastrofen. Med en meget tidlig afgang fra Kastrup holdt taxien foran hoveddøren 20 min. i fem. Chaufføren var meget behjælpelig med min bagage, faktisk lidt for meget, for da vi ankom til lufthavnen og bagagerummet blev åbnet, kunne jeg konstatere at mit transport rør med 8 fluestænger stadig stod foran min hoveddør.

 

Det var lidt af en uheldig situation, men vi var stadig i god tid. Det viste sig senere, at en anden deltager havde en ide om, at han havde glemt passet og derfor også måtte vende om i taxien, det var dog falsk alarm. Vi var alle forberedte på det værste en lystfisker kan komme ud for, nemlig at hans fiskeudstyr ikke kommer frem til tiden.

Derfor havde vi alle to fluestænger samt hjul, line, fluer og andet tilbehør som håndbagage, men der var stadig væddemål i gang om, hvorvidt bagagen kom frem til tiden, for der var ikke alt for megen tid i lufthavnen i London. Det viste sig dog ret hurtigt, at dette ikke kom til at holde stik.

Vi fik masser af tid i Londons lufthavn, faktisk så meget at vi mistede vor forbindelse fra USA til Mexico. British Airways havde mangel på fly, og de havde i sidste øjeblik leaset Air Atlantic til at flyve ruten til Miami. Det skete dog med 3 timers forsinkelse.

Vi ankom ved middagstid og havde kun lige pakket ud, da Thomas kom tilbage fra morgenfiskeriet med et kæmpe smil over hele ansigtet. Thomas havde haft en af de helt store tarpon på krogen. Den blev ikke hængende, men springene fra den vældige tarpon, havde været tilstrækkelig til at gøre Thomas en meget glad mand. Har man først en gang oplevet en stor tarpon forlade vandet i et spring, brænder det sig ind på nethinden. Det giver et sus i kroppen, som jeg nødigt vil undvære.

Vi var alle meget forhippet på at kunne komme ud den eftermiddag, og Diego vor chefguide ville gøre sit til, at der blev skaffet guider til os fire. Det var en forholdsvis blæsende eftermiddag, da vi sejlede fra byen på vej ud til babytarpon-mangroven.

Flere gange ser vi kølbølger efter tarpon i det lave vand. Jeg havde sat mig for, at Morten skulle have lov til at fiske, indtil han også fik kroget sin første tarpon. Da det endelig skete, blev den fightet efter alle kunstens regler, desværre var der ikke meget krudt i den i forhold til dens størrelse.

Men hvad gør det, når det nu er ens første tarpon og den kommer op i båden. Morten var yderst tilfreds kunne jeg se på hans smil, og vi aftalte ikke at sige noget til de andre, før vi kom hjem og fik vist dem billederne, der blev taget med det nyerhvervede digitalkamera.

Perfekte forhold

Første rigtige fiskedøgn startede helt perfekt med næsten ingen vind. Kl.6.00 satte vi kursen ud til den flat, hvor de store tarpon opholder sig. Vi havde kun lige slukket motoren, da de første tarpon viste sig i overfladen. Med sidste års erfaringer i tankerne var det med skælvende knæ, at fluen blev lagt ud i de retninger, hvor tarpon viste sig. En stor tarpon ryger ud af vandet ved nabobåden med Knud og Lars.

Lars har kroget sin første store tarpon. Desværre for Lars bliver kampen kort. I et spring mistes kontakten og kun et halvt forfang kommer med ind. Knuden til shocktippeten var blot en stor guirlande. Kort efter er det min tur til at miste en stor tarpon.

Med sidste års succes i tankerne var jeg klar over, at det kun drejede sig om kort tid, før en af os ville få en tarpon op i båden. Det skulle vise sig, at jeg blev den første. En flot fisk omkring de 35 kg. kom op i båden efter små 45 min.  Mens jeg fightede min tarpon, havde Lars igen fået en på. Denne gang gik det bedre. Tarponen måtte give sig og kom op i båden til fotografering. Den var ikke helt så stor, som den første han havde på, men en fin fisk omkring de 30 kg., så vidt jeg kunne bedømme.

Formiddag med babytarpon

Omkring kl. 9.00 dør fiskeriet hen, noget vi også oplevede året før. Om det skyldes de mange både, som passerer forbi, vores tilstedeværelse, eller blot den kendsgerning, at tarpon mest er nat-aktive vides ikke.

Babytarpon var stadig på jagt tæt ved mangroven, og vi besluttede os for at prøve lykken der. Hvad der her manglede af vand og fisk den første eftermiddag, det var der rigeligt af denne formiddag. Der var højvande og tarponen viste sig overalt ved at rulle i overfladen. Hvor mange tarpon, der blev landet og mistet vides ikke, men det var ikke få.

Endnu større fisk i båden

Knud var stadig i gang med sin livs fight, mens vi så til fra sidelinien. Kampen havde nu varet over 3 timer, og det så ud til at fisken var klar til landing. Guiden fik overrakt vor gaf, hvilket skulle vise sig at være skæbnesvangert. Tarponens sidste kræfter fik stangen til at knække, og både Knud og guiden havde nu travlt med at få fisken op i båden.

Det var ikke særligt professionelt gjort af guiden, og fisken kom op i båden stærkt blødende. Tarponen var enorm! Med sine 70-75 kg. blev det den største tarpon, vi så på turen. Knud var helt færdig efter den præstation. To liter vand blev på et øjeblik kørt ned i halsen og armene trængte til at få ro.

Der gik faktisk 3 dage før den ene arm var nogenlunde i orden. Knud var ovenud glad for, at han havde fået lov at opleve en fight med så stor en fisk, men gjorde samtidigt opmærksom på at ambitionsniveauet var nået.

Blandet vejr

De næste par dage var vejret mere ugunstigt om morgenen, og bådene vuggede for meget i bølgerne til at man kunne stå fast. Samtidigt blev det meget svært at se, når en tarpon brød overfladen. Man kan selvfølgelig fiske blindt, men havet er som bekendt stort, og det virker helt uoverskueligt at skulle fiske på må og få. Fiskeriet efter babytarpon, som slet ikke er så små endda, var forrygende.

Efter en del dage med for megen vind løjede den en lille smule af, og den drejede sig samtidigt, så det var muligt at komme ud på de dybere flats.

Jeg syntes sejltiden var for lang på denne tid på dagen, så vi besluttede os for, om vi ikke kunne finde nogen tarpon på nogle af de lokaliteter, hvor frisk kildevand strømmer ud fra havbunden.

På det første GPS punkt var der pludselig Cobia rundt om båden. Vi drev kraftigt, men havde nogle fine kast til dem. Fluen var de interesseret i, men ikke mere end at de blot fulgte den helt ind til båden.

Slutspurten

Morten havde endnu ikke fået sin tarpon op i båden, trods mange fine tilbud. Nu skulle det være. Så snart vi var kommet til GPS punktet viste tarponen sig i overfladen. Begge både lå tæt op ad hinanden, så en af os ville med sikkerhed få kontakt.

Man kan sagtens have en fin fiskedag trods kun mistede fisk – denne dag var præcis en sådan. På sidstedagen var det knald eller fald for Morten. Ville han få sit billede med tarpon i båden?

Normalt springer tarpon ud af vandet når krogen sættes, men det var ikke tilfældet med denne tarpon. Efter en halv time viste den sig endelig i et stort spring, Vi andre kunne blot se til, fiskene var forsvundet og vi besluttede os for at sejle ned til mangroven for allersidste gang.

Trods utallige krogninger kom ikke en eneste op til fotografering i min båd, og det var ikke meget bedre i Knud og Lars båd. Vi sluttede forholdsvis tidligt og kunne nu spændt vente på at høre Mortens historie. Var det endelig lykkedes for ham? Han så noget selvtilfreds ud oppe på balkonen og med rette. Efter 2½ time var tarponen klar til landing, og guiden havde fået et godt greb i fisken første gang.

Sidste aften blev fejret med maner, da alle havde fået store tarpon og masser af babytarpon. Anslået blev der landet omkring 200. Dertil kan der så ganges med 3 eller 4 for at få en ide om, hvor mange der har været på krogen.