Mogset vald Orkla
Kort før sæsonstart løb den gode nyhed ind – alt laksefiskeri med kilenot (erhvervsfiskeri med specielle laksegarn) forbydes i de norske fjorde frem til den 20. juni. Nyheden var yderligere vand på forventningens mølle.
De første rapporter fra elven lød på fine fangster af storlaks. En kæmpe på toogtyve kilo toppede listerne. Mogset vald ligger på nederste del af Orkla cirka tyve kilometer fra havet. Chancerne for at møde de nystegne junilaks er derfor rigtigt gode.
Valdet har flere spændende fiskepladser og fisker godt uanset om vandstanden er høj eller normal. Da vandstanden i Orkla er reguleret er den mindste vandføring omkring femogtyve kubikmeter per sekund, hvilket gør at elven altid er fiskbar på dette stræk. Vi skulle desuden fiske på Nerhølen, der ligger i samme område men på modsatte side af elven.
Sommerelv
På ankomstdagen var temperaturen niogtyve grader i skyggen og elven gik med sommervandstand. Det er ikke de forhold man håber at møde ved en norsk elv i juni måned, men ikke desto mindre var det nøjagtigt de samme forhold som sidste år i samme uge. Første dag gik med at se nærmere på elven og lidt råd og vejledning bygget på tidligere erfaringer og Grundejerens anvisninger.
Denne introduktion kan være sølv værd for dem der ikke har fisket på strækningen tidligere. Med vejrforholdene i mente var vi indstillet på at fiske om natten så længe temperaturen var høj og solen skinnede ubarmhjertigt i dagtimerne. Første døgn gav ingen fisk på land, men vi så dog laks springe flere steder på valdet. Sanden er den øverste pool på valdet og en af de bedste pools på denne del af elven. Den har alt hvad der karakteriserer en plads til storlaks – et hårdt indløbsstryg som går over i en glidende strøm med fine strømkanter og blanke partier. Strømmen ender i en dyb pool med mange store sten, som danner perfekte standpladser for laksen.
Udover Sanden består Mogset vald af tre pools. Neden for Sanden ligger Helihølen der fisker bedst når vandstanden er høj. Helihølen går over i en bred strygnakke. Neden for stryget går en gammel hængebro og her begynder Bruhølen. Bruhølen er en forholdsvis kort pool med en dyb rende hele vejen igennem.
Nederst ligger Gammelstuehølen som er et meget langt stræk, der byder på flere gode pladser og kan give fisk ved både høj og lav vandstand. En fin nakke afslutter Gammelstuehølen nederst. Søndag ændrede vejrforholdene sig markant og det begyndte at ligne typisk norsk sommer igen. Allerede tidligt om morgenen lagde jeg mærke til de tunge skyer der drev op gennem fjeldtragten. Temperaturen faldt og sidst på eftermiddagen kom de første regnbyger.
Det er ofte disse vejromslag der giver det bedste fiskeri. Jeg fiskede på Nerhølen om aftenen og ved titiden fik jeg en sms fra John som netop havde fanget en laks på syv og et halvt kilo i Sanden. Årets første – troede han. Det viste sig nemlig, at Henrik havde fanget en laks på otte kilo i Gammelstuenhølen et par timer tidligere. Næste morgen var Henrik igen ved elven og fangede i Sanden endnu en fin laks. Denne gang en rigtig flot fisk på ti kilo.
De næste par dage gik fiskeriet slag i slag. John fangede endnu en flot laks på den nederste nakke ved Gammelstuehølen. Fisken huggede netop som han var i færd med at fortælle Kim om hvordan nakken skulle affiskes. Det gav mod på sagerne og det varede ikke længe før Kim fik sin første norgeslaks i den øverste del af Gammelstuehølen. Otte flotte kilo vejede Kims laks. Henrik var nu i topform og midt på ugen fangede han sin tredje laks i den nederste del af Sanden. En plads der blev rigtig spændende da vandstanden gik op efter et par dages regn.
Små og store uheld
Fiskekammeraterne havde således fanget godt med flotte laks, men i løbet af en uges fiskeri får alle fiskere som regel deres chance på et tidspunkt. Mit første tilbud fik jeg i Gammelstuehølen. I den øverste del af poolen er strømmen forholdsvis hård og derfor fiskede jeg med hurtigt synkende spids på linen.
Flere gange hæftede fluen i stenene, når den nåede ind til kanten hvor vandet var roligt. Fluen gik som regel fri når jeg svippede lidt med stangspidsen, men da fluen for tiende gang blev ved at hænge fast i stenene, så rykkede jeg bare hårdt i stangen. Da jeg strammede op skar linen pludselig på tværs af strømmen ud imod midten af elven. Laksen vendte rundt og satte i et langt udløb. Desværre var krogholdet for dårligt og linen blev slap efter få sekunder. Det er ærligt at miste en god fisk, men det er en del af spillets regler. Værre blev det med min næste laks.
Den huggede lige på overgangen mellem Sanden og Helihølen, hvor en stor sten danner en fin plads midt i elven. Fluen fisker bedst på pladsen når vanstanden går over middel, og da vi midt på ugen havde en fin vandstigning var pladsen perfekt. Fisken tog fluen midt i drevet, og jeg gav den god tid til at vende i strømmen inden modhugget. Jeg så tydeligt fisken vende i overfladen, og jeg mærkede dens gode seje træk, da krogen blev sat. Helt uforstående var jeg derfor, da linen kort efter blev slap og fisken var væk.
Senere fiskede jeg igen på samme plads. På forfanget havde jeg bundet en stor gul rørflue monteret med en af Michael Frödins nye turbo coneheads. Jeg havde en lille forhåbning om, at denne flue kunne redde ugen for mig endnu engang. Sidste sæson havde netop denne flue givet en fin laks på tolv kilo på en af de sidste fiskedage.
Hugget faldt kontant ude midt i elven. Laksen fortsatte sit angreb på fluen med en serie høje spring. Derpå vendte den rundt og tog et langt udløb mod den fjerne ende af Helihølen. Jeg troede egentlig, at jeg havde godt styr på sagerne, men pludselig blev linen slap. Jeg rullede fortabt linen ind.
Hvad kunne være årsagen denne gang? Jeg manglede femten meter af linen, da der pludselig var kontakt igen. Laksen var svømmet stik tilbage mod mig og stod nu bare et par meter foran mig i strømmen. Glæden og forventningerne boblede på ny i kroppen. Det blev dog en kort fornøjelse, for da fisken mærkede modstand satte den af sted i et par høje spring, som til sidst sendte fluen ud af laksens mund og op i et højt træ bag mig. Jeg var helt slået ud. Flad. Færdig. Finito.
Tænk at miste den samme gode fisk to gange. Det blev ikke til flere tilbud denne gang, men på trods af de mistede fisk, så var fiskekammeraternes flotte fangster med til at gøre turen til en succes, og vi er alle klar til at udfordre junilaksen på Mogset i Orkla næste år.