Majfluer og bækørreder – tørfluefiskeri i verdensklasse!

Såfremt ellers at vejret ellers tillader det, vil majfluefiskeriet inden længe for alvor begynde – og udsigten til intense timer langs åen giver humøret en tak opad.

Uroen kan diagnosticeres som fiskeabstinenser og der findes kun én kur for en uhelbredelig bækørredfisker; at komme ud i foråret og se hvordan det står til med mr. og mrs. trout! I alle de nordiske lande er der mulighed for at komme i nærheden af noget godt fiskeri efter bæk- ørreden, og Danmark er ingen undtagelse.

De store, smukke fisk i fantastiske omgivelser trækker også i mig, men indtil videre bliver det ved drømmen. Mindre kan også gøre det eller hvad? Måske står de store bækørreder her i kongeriget ikke så tæt som tilfældet er på Kola, men de er her!

Hvad siger du til en bækørred på 6,2 kilo fanget på et sted, hvor der ikke bliver sat fangstmodne fisk ud! Det er ikke en lystfiskerhistorie. Fisken blev taget for et par år siden i maj måned på en flydende wobler.

Fisk på over seks kilo hører så absolut til sjældenhederne, men min påstand er, at hvis du gider at gøre et stykke opsøgende arbejde er det bestemt ikke usandsynligt, at du kan opleve at få en tre-fire kilos fisk på krogen. Efter min mening er der er langt flere fisk i den størrelse end de fleste umiddelbart tror.

Forsigtige fisk og udholdende fiskere

Det specielle særkende for vilde danske bækørreder er den buttede snude og den gule bug. Naturligvis garneret med klare røde prikker og helt gulorange finner. Hertil en grøn ryg hvor prikkerne nogle gange nærmest danner et mønster som vi kender det fra makrellen. Efter min mening står den ikke tilbage i skønhed for sine nordiske fætre og kusiner.

For at komme i kontakt med de store bækørreder kræves der udholdenhed, forsigtighed, kendskab til fiskens adfærd og til den å man fisker i. Udholdenhed skal der til for at blive dus med sit grej og lære åen at kende. Kun gennem gentagne besøg under skiftende forhold lærer man fiskens adfærd at kende og hvordan åen ter sig på forskellige årstider, ved skiftende vandstand og temperaturer.

Forsigtighed skal der til for store bækørreder er ikke blevet store uden grund. De er nemlig yderst forsigtige og sky og kun sjældent smider de forsigtigheden over bord. Måske kun en eller to gange på en sæson, hvor størrelsen eller mængden af føden får dem til at gå amok. Majfluen er et godt eksempel på et fødeemne, som kan få selv den største bækørred til at blive uforsigtig. For at illustrere, at det ikke er nemt at få store bækørreder i tale skal jeg blot nævne, at det jo ikke er alle steder der findes majfluer, og du kan ikke regne med at de klækker i et tilstrækkeligt stort antal til at vække fiskens interesse.

Omvendt kan man ikke kalde bækørreden for en kræsen fisk. Jeg har fanget fiske som har spist natsværmer, mus, vandrotte, snog og frøer. Så hvis et kosttilskud kan supplere den normale kost af tanglopper, nymfer, døgnfluer, biller og mindre fisk siger bækørreden ikke nej tak.

Et år i bækørredens tegn

 

Fluefiskerens sæsonmæssige højdepunkt er majfluefiskeriet som kan give nogle helt vilde oplevelser når fisk op til tre, fire og fem kilo stiger til overfladen og gnasker løs af de sagesløse insekter. Højsommeren er en svær tid for spinnefiskeren hvor grøden nærmest kan lukke åen helt til så det kan være svært overhovedet at ramme vandet uden at kroge grøden. Fluefiskeren skal satse på nymfer og tørfluer som f.eks. Thorax Dun og mindre parashute (faldskørmsfluer) fluer der imiterer små døgnfluer.

Men husk – vær skånsom. Store bækørreder er en sårbar ressource som vi er blevet beriget med.