Loops – Step by step

Ofte synes jeg, at de produkter man kan købe trænger til en lille justering. Især flueliner, skydehoveder og skydeliner er sjældent 100% som jeg vil have dem. Måske passer længden på skydehovedet ikke til min kastestil eller måske er de færdiglavede løkker på skydelinen for store og klodsede.

Heldigvis kan man med lidt fingersnilde og få hjælpemidler let lave løkker som både er holdbare og meget mindre end de løkker linerne typisk bliver solgt med. Der er tit folk der spørger mig hvordan jeg laver løkkerne så små og fine, og da ét billede kan sige mere end tusinde ord, har jeg valgt at lave en lille artikel om hvordan man laver dem.

Som en ekstra hjælp er alle de trin illustreret med billeder. Husk at lidt øvelse gør mester, og efter et halvt dusin prøveløkker er det nemt og hurtigt at lave dem selv.

Du skal bruge følgende – Acetone, vandfast tuschpen, 0.12 firelire, symaskinenål (evt. model fra C&F), en saks, en flueline og noget fleksibelt lim (f.eks. Loon knot sense). Start med at tegne en streg rundt om fluelinen med tuschpennen i den ønskede afstand fra enden af linen. Her er afstanden ca. 10cm fra stregen til linens begyndelse. Jeg synes denne længde er passende og giver god plads at arbejde med.

For at undgå at ødelægge den flettede kerne og ikke mindst dine fingre, er det en stor fordel, at opløse coatingen i acetone inden den trækkes af. Dyp linen ned i acetonen og hold den der nogle minutter. Du skal sænke linen ned til tusch stregen du malede til starte med.

På denne måde kan du nemt se hvilken del af linen som har været nede i acetonen, og hvilken del der er uberørt. Afhæning af linetykkelse skal linen bades i acetonen længere tid jo tykkere linen er. Når du tager den op, kan du med det blotte øje se hvor langt op linen er opløst til – og helst kun til tuschstregen.

Nu tager du ca. 50cm tyndt fireline og laver et slyngestik (red. se link) med firelinen på fluelinen. Jeg bruger selv 0.12 da den skærer igennem lettere end en tyk line vil gøre. Selvom 0.12 er meget tyndt bider den sig ikke fast med mindre coatingen ikke er påløst nok.

Første stik skal lægges ca. 3-4 cm fra fluelinens begyndelse. Når du trækker til og hiver firelinen ud mod fluelinens start, skærer firelinen ind i coatingen og trækker let og elegant coatingen af fluelinen. Jo længere tid coatingen har fået i acetonebadet, desto lettere er det at trække af.

Har du problemer med at trække selv et lille stykke af, har du sikkert giver fluelinen for kort tid i acetonebadet. Gør dig selv en stor tjeneste, og hiv hellere coatingen af over fire-fem omgange fremfor en eller to. Mindre stykker er bedre end store stykker. For det første kan du riskikere at skære dig voldtsomt på firelinen hvis den “æder sig fast” (brug evt. en handske). For det andet kan du svække kernen hvis du forsøger at hive coatingen med lange træk. Firelinen æder sig simpelthen ind i kernen og dette kan resultere i, at kernen springer ved belastning.

Når du har trukket coatingen af, skal selve kernen på fluelinen trevles op. Tre til fire cm er passende. Dette gøres nemt med en symaskinenål. Jeg bruger selv en model fra C&F, men en hvilken som helst symaskinenål kan bruges og koster med garanti meget mindre end en C&F nål. Den letteste måde at gøre dette på er, at lægge linen på et fast underlag og så stikke nålen ned i kernen hvorefter du trækker i linen.

Det er her igen meget vigtigt, at du tager meget små bider af gangen – typisk ikke mere end et par mm af gangen. Har du travlt og vil tage større bider af gangen, knækker nålen let og faktisk kan det ikke lade sig gøre at trevle meget op af gangen, så tag dig god tid.

Når du har trevlet den ønskede længede op, klipper du lidt under halvdelen af den optrevlede kerne af. Dette gøres for at halvere kernens tykkelse, så det skal selvfølgelig gøres på tværs af kernen og ikke på langs. Dette muliggør, at du kan trække kernen ind og igennem sig selv.

Når du har trevlet kernen op i den ønskede længde, skal du stikke symaskinenålen ind i kernen. Jeg plejer at starte der hvor coatingen og den blotlagte kerne mødes. Det giver en god overgang efter min mening, og du undgår at have løkker der er længere end højst nødvendigt.

Det kan dog være nødvendigt ved de lidt tykke reliner, typisk #8 og op, at lave en lille overgang mellem kernen og den coated del af fluelinen med fleksibelt lim. Start forsigtigt til du rammer “kammeret” inde i selve kernen og skub så nålen så langt gennem kernen, at nålens del er dækket helt ned til hvor den begynder at blive tyk. Drej derefter nålen ude af kernen, og træk så kernen så langt ned på nålen som det er muligt.

Hold den stramt her i nogle minutter. På den måde udvider du kernen en anelse og det er derfor meget nemmere at trække kernen ind gennem sig selv.

Tag noget tyndt fireline og tråd nålen så du laver en lille løkke. Denne løkke skal bruges til at trække den optrevlede del af kernen ind gennem sig selv.

Før den optrevlede del af kernen ind i fireline løkken og trække langsom til i firelinen, så optrevlede del af kernen er fordelt ca. ligeligt på begge sider af fireline løkken. Træk fireline løkken helt ind til nålen.

Træk nu nålen ud af den flettede kerne med firelineløkken og den optrevlede del af kernen. Du kan nu justere størrelsen på løkken ved forsigtigt at hive i den optrevlede ende.

Det yderste “rør” af kernen er en anelse “krøllet” og tyk. For at få løkken fin og glat, skal du langsomt trække i løkken i den del af kernen som IKKE er flettet ind i sig selv. Hvis du hiver i den forkete del, hiver du kernen ud af sig selv igen og må starte forfra. Denne fejlbe går man kun én gang kan jeg hilse og sige.

Løkken er nu næsten færdig. Nu mangler du bare at klippe den overskydende del af kernen af. Det er en fordel at presse det yderste del “røret” en anelse sammen nede ved samlignen og klippe kernen af der. Når du strammer op igen, vil tippen er kernen blive trukket ind i sig selv derfor ikke giver ujævnheder.

Resultatet er en let og elegant løkke som har samme brudstyrke som fluelinen. Jeg plejer, at lave selve hullet på løkken lidt tykkere end skaftet på en dyrlægesaks (saksen som er afbilledet på det første billede). Samtidig bruger jeg også saksen som håndtag når jeg trækker i løkken når den strammes op og testes for svagheder. Du skal kunne hive godt til uden at løkke går op eller springer. Test hellere løkken godt igennem nu fremfor når du har en 10kg havørred for enden af linen på kysten.

Det færdige resultat. Jeg plejer at give løkken noget bøjeligt lim (Loon knot sense). I starten syede jeg også “skaftet” af løkken igennem med bluebindingstråd inden jeg limede løkken, men ærlig talt gør det ingen forskel i praksis, så dette led springer jeg over.

Mit bud vil være at jeg har rundet 50 løkker, og jeg har aldrig nogensinde oplevet at en løkke løsnede sig eller på anden måde gik i stykker.