Laksefluer til hele sæsonen

Laksefluefiskerens sæson strækker sig fra det tidlige forår til det sene efterår. Laksen udmærker sig ved at kunne fanges på flue under vidt forskellige forhold og med en række forskellige teknikker og fluer. Faktisk kan laksen fanges på et bredt udvalg af fluetyper, fra de allermindste fluer, der kan ligge på en lillefingernegl, til de største rørfluer der er gedder værdige.

Traditionelt set har laksefluefiskerne også haft både flest fluer og de største flueæsker. Mindre kan sagtens gøre det, og vi forsøger her at samle et bud på fluerne til lakseflueæsken, som kan hjælpe dig til fangst uanset forholdene og tidspunkt på året. Lad dig ikke rive for meget med af de enkelte navne og specifikke mønstre fra vores æske.

Fluerne har alle fanget laks, men betragt dem mere som repræsentanter for typer af fluer. Lad dig inspirere af mønstrene, men vær ikke bange for at binde dine egne variationer. Laksefluer varieres i det uendelige. Nogle fluer kendes mest som en type, mens andre skifter navne i flæng med den mindste variation i materialerne.

Et af de eviggyldige og meget vigtige parametre er selvfølgelig, at du selv synes godt om fluen. Det er ikke uvæsentligt at have tro på fluen, når den svømmer i sit rette element. Så har du fluebindingsmaterialer, som du holder særligt af, så er det sjældent en dårlig ide at inkludere dem i dine egne laksefluer.

Tro kan både flytte bjerge og fange laks.

Monkey Fly Variant

Allerede i begyndelsen af februar starter fiskeriet efter de skotske springers. I elve som Dee og Spey kan man blandt nedfaldsfiskene træffe sølvblanke springer-laks, og dette fiskeri lokker mange laksefluefiskere på årets første tur.

Skotterne holder godt fast i traditionerne, men de senere år har det skandinaviske fluefiskeri influeret en del på fluevalget. En af de fluer som har mange skotske forårslaks på samvittigheden er rørfluen Monkey Fly.

Ligesom sin fætter Sunray Shadow er Monkey Fly simpel og baseret på en lang sort vinge. Monkey Fly har et lille kulørt fronthackle men derimod ingen undervinge. Hacklet kan varieres efter forholdene, men i vores æske er det typisk gult eller orange

Rør: Mini bottle tube
Hackle: Kort gul høne
Vinge: Sort polarræv eller ged (ca. 6-8 cm.) samt sort holografisk flash
Eventuelt jungle cock på siderne

Beisfluer

Når den danske laksesæson går i luften 1. april vil Ulf Sills Beisfluer sidde for ende af mange forfang langs de jyske åer. Ulf Sill lavede oprindeligt sine Beisfluer til Mørrumsåen i Sverige, men de har siden gået deres sejrsgang langs en rækker åer og elve rundt i Skandinavien.

Beisfluen er i dag mere en typebetegnelse end et bestemt mønster, og stilen er en fyldig dråbeform i dæmpede nuancer af gul, oliven og ginger. Ulf Sill bruger meget kraftige hackler og gerne fire-fem bundter hår til opbygningen af vingen, men her er vingen erstattet af en kaninstrip. Vores Beisflue er en populær gul variant, som fisker godt allerede fra starten af sæsonen.

Rør: Sort plastrør med inderrør
Krop: Holografisk guld dub efterfulgt af fluo orange conehead str. M
Hackle: Ginger høne
Vinge: ”Beskidt” gul kaninstrip (ca. 6-7 cm.) samt guld holografisk flash
Eventuelt jungle cock på siderne

Yellow Rat

Den gule rotte i flueæsken kommer frem til vårflommen i begyndelsen af den norske laksesæson. Når elven er høj og uklar gælder det om at ’larme’ mest muligt i vandet. Det gælder om at komme tæt på laksen for at fluen overhovedet ses, og det er oplagt at satse på store lyse fluer, for at give størst muligt visuelt indtryk i vandet.

De senere år er der gået inflation i fluestørrelsen på flomfluerne, og eksempelvis bruger nordmanden Jan Erik Granbo gerne rørfluer på femten til tyve centimeter, hvor de lange vinger er bundet af kunstige hårmaterialer. Fluer i denne størrelse lyder måske umiddelbart afskrækkende, men da fiskeriet oftest foregår med kraftige stænger og synkeliner er det ikke noget problem at kaste dem.

Hvad laksen angår er den heller ikke skræmt af de store fluer. Husk på at den netop kommer fra havet, hvor den har smovset i blandt andet store brisling og sild. Havets trollingfiskere lander mange laks på kæmpe blink og woblere, og selv om laksen ikke går i elven for at æde, så kan vi som fluefiskere roligt skrue op for fluestørrelsen, hvis vandet er højt, koldt og grumset.

Yellow Rat er et eget fluemønster komponeret til forårsflommen, men store udgaver af lyse fluer i hvide, gule, orange og grønne nuancer vil gøre sig. Som på Yellow Rat må fluerne gerne indeholde fluoriserende elementer og lidt flash i vingen.

Rør: Gult plast
Tag: Fladt sølvtinsel
Hale: Gult antrongarn
Krop: Pearl tinsel efterfulgt af gult SLF dub
Rib: Ovalt sølvtinsel
Kropshackle: Gul høne
Vinge: Polarræv i rækkefølgen ginger, gul, ginger og på toppen naturfarvet sølvræv samt sølv og pearl flash
Fronthackle: Grizzly høne

Eventuelt jungle cock på siderne

Silver and Black series

Disse tre fluer vil alle laksefiskere nikke genkendende til. De er hjørnestenene i flueboksen, og skulle vi stå tilbage med kun et par enkelte fluer til alt laksefiskeri, så vil disse være i blandt.En flue med en sort vinge vil næsten altid kunne fange laks og hovedparten af alle laksefluer har en mørk overvinge. Silver and Black er vores standardfluer til laksefiskeri under de fleste forhold.Serien er grundfluer på den måde, at den sorte vinge blot er tilført lidt sølv som kontrast og en farve for at tone fluen mod vandet, vejret eller omgivelserne, således at fluen blender mest muligt med baggrunden og derved opdages sent af laksen for at udløse det impulsive hug.

Gult, grønt og blåt er indeholdt i en lang række laksefluer, og her i basisudgaven er farverne tænkt således. Gul er en af de klassiske farver til klart vand og dage med solskin.

Grøn findes i alle flueæsker i Norge og ikke uden grund.Siden Green Highlander regerede langs de norske er der spiret hundredvis af variationer op over det grønne tema. Den grønne farve falder godt i med de ofte grønne omgivelser langs de norske elve.

Den blå Silver and Black er fluen til tungt og mørkt vejr. Regnfulde mørke skyer giver et nærmest blåligt skær over elven og der er det tid til den blå variant.Størrelserne kan principielt varieres over hele spektret, men oftest bruger vi denne serie i mellemstørrelser ca. 5-8cm. på rør, svarende til krogstørrelser 6-2.

Rør: Grøn eller sort plast
Tag: Oval sølvtinsel
Hale: Gul eller sølv krystal flash
Krop: Sølv holografisk tinsel efterfulgt af gul, grønt eller blåt SLF dub
Rib: Ovalt sølvtinsel
Hackle: Gul, grøn eller blå høne
Vinge: Sort polarræv (5-7 cm.) samt sølv flash

Eventuelt jungle cock på siderne

Monster Tube Caddis

Overfladefiskeriet efter laks i fremgang, og dette spændende visuelle fluefiskeri er hastigt gået fra at være nødløsningen på varme sommerdage til at have trofaste udøvere, der dedikerer en stor del af deres fisketid til at lokke laksen helt op til overfladen. Amerikanske Lee Wulff gjorde tørfluefiskeriet populært, og det har siden været udbredt i Nordamerika og Canada.

Nu lader bølgen til omsider at rulle ind over Skandinavien for alvor, og danske fluefiskere som Jerk Sønnichsen og Jesper Fohrmann har været blandt fortalerne i en årrække. Jesper Fohrmann har udviklet Monster Tube Caddis, og vi tager netop denne tørflue med i æsken, da den flyder fantastisk og har lidt ekstra liv og charme med sine lange antenner.

Det særlige ved fluen er også, at den modsat de fleste tørfluer er bundet på rør, hvilket giver en let flue med gode flydeegenskaber, såfremt den monteres med en lille enkelt- eller trekrog. Fluen kan fiskes både stribende i overfladen og i et klassisk dead drift med strømmen uden bevægelse i fluen. Absolut værd at have i æsken til sommerelvens klare vand.

Rør: Klar plast
Hale: Få fibre pearl mirror flash
Krop: Hjortehår
Fronthackle: Rødbrun badger klippet til på undersiden
Følehorn: Hår fra haremaske

Riffling Hitch flue

Mens vi er i overfladen med stribende fluer kommer vi ikke udenom Riffling Hitch fiskeriet. Teknikken har været populær i årtier på den anden side af Atlanten, men som tørfluefiskeriet er det først i de senere år, at teknikken har fået stabilt med nordiske tilhængere. Vores egne erfaring og succes med Riffling Hitch er sparsom, men det er på en gang et både spændende og krævende fiskeri.

Fluen striber i overfladen fordi den løftes op i strømmen, da forfanget går ud fra siden af fluen og ikke igennem hele røret som normalt. Det kræver imidlertid konstant kontakt og justering af presset på linen for at fluen går helt rigtigt. Forfanget må ikke være for langt. Otte fod er i reglen passende, og bliver det meget længere er der fare for at det trækker fluen under overfladen.

Fluerne er oftest helt simple rørfluer med meget få materialer. Vores Riffling Hitch flue er end ikke blevet døbt endnu, men som ved alle andre laksefluetyper findes der rigeligt med varianter og navne at tage af. Selv om Riffling Hitch fiskeriet i sagens natur fordrer klart vand i elven, så kan det imidlertid godt give succes relativt tidligt på sæsonen. Så snart vandtemperaturen sniger sig over de ti grader åbner mulighederne sig.

Rør: Sort plastrør
Hackle: Gul høne (falsk)
Vinge: Sort egern

Francis (Frances)

Småt er også godt. Selv om Francis fluens ophavsmand er englænderen Peter Deane, så er den mest kendt som en islandsk flue. Francis er populær både som meget lille og meget stor flue. I vores æske findes kun førstnævnte, typisk bundet på små dobbelt- eller treblekroge str. 12-16. Francis ser man i en række farvekombinationer, men vi nøjes med en rød og en sort udgave. Traditionelt bindes rejefluen med en karakteristisk hale af hacklestammer, hvor fibrene er fjernet. Halens effekt kan efter vores mening diskuteres, og vi fisker lige så gerne med Francis uden de lange haler.

Den lille Francis bruger vi typisk i elvens langsommere partier, hvor den enten kastes helt på tværs af strømmen for at få fart på den, eller vi tager den ind med små korte nymfetag. Jo langsommere vand jo mindre flue bør vælges. Fluen sidder tit på forfanget fra sensommeren og sæsonen ud, og fiskes i reglen på en flydende eller intermediate line. Det er anbefalelsesværdigt at binde fluen på i en løkke, så den får mest mulig bevægelsesfrihed. Francis fluerne kan nemt virke ret livløse i vandet – men de virker.

Krog: Treblekrog str. 12-16
Hale: Tre hacklestammer fra rød grizzly samt guldfasan brystfjer
Krop: Rødt eller sort uldgarn
Rib: Guldrib str. small
Hackle: Rødbrun badger

Silver Shrimp/ Secret Weapon variant

Dette hemmelige våben er måske ikke så hemmeligt endda. Som en fast bestanddel i vores flueboks vil vi nødigt undvære denne rejeflue til sommerens og efterårets laksefiskeri.

Fluen er inspireret af de to irske shrimpfluer Silver Shrimp og Secret Weapon, som i øvrigt ligner hinanden til forveksling. Hvor vi fisker Francis fluen i relativt langsomt vand, så fisker vi gerne denne variant i lidt hurtigere vand og gerne på solrige dage.

Selv om fluen ikke er særlig stor, så lyser den godt op i vandet med sin sølvkrop og meget synlige badgerhackle. Oprindeligt er de britiske shrimpfluer bundet på små kroge, men vores variant i æsken er blevet en udgave på rør, enten på messingrør eller en let udgave på plast.

Krog/ rør: Treblekrog str. 12-16 eller klar plast rør
Hale: Guldfasan brystfjer samt sølv flash
Kropshackle: Hvid badger kun på midten af krop
Krop: Holografisk sølv tinsel
Veilings: Fluo pink antron under og over krop
Fronthackle: Hvid badger

P. W. Pink

De seneste år har vi rundet laksesæsonen af i Mandalselven hen mod midten af september måned. Det er velkendt at laksene tænder på røde og orange farver i efteråret, men at skrigende pink skulle være trumfen, var vi et stykke tid noget skeptiske overfor. Vores gode ven i det sydnorske var dog ganske insisterende farvens magiske virkning i elven, og over et par sæsoner har hidsig pink fluer bredt sig dominerende i hans flueæske.

Med hans fremgang i laksefiskeriet var farvevalget svært at komme udenom, og i dag er et hidsigt pink mønster også groet fast i vores samling. Den larmende pink flue fanger godt, og det er ikke kun elvens farvede laks som går til biddet. Mandalselven har typisk en sen opgang, og selv i sæsonens sidste dage fanges der flotte blanke laks. Det er nok de færreste fluefiskere, der vil udråbe dette P. W. Pink til æskens flotteste flue, og selv om den startede med at være en skøn variant af Ally Shrimp, så endte den med at være et pink monster kun overgået i kulør af nordamerikanske steelhead fluer.

Rør: Klar plast med inderrør
Hale: Pink krystal flash
Krop: Pink UV angelhair efterfulgt af orange conehead
Hackle: Gul og orange høne
Vinge: Pink islandsk hest
Eventuelt jungle cock på siderne

Et par outsidere

Uanset hvor organiseret og simpel lakseflueæsken er ved sæsonens start, så havner der altid en stribe ekstra fluer hen af vejen. Fluer byttes med medfiskere, som også har deres uundværlige fluer og et par outsidere kommer måske til for at styrke troen yderligere. En lysende eksempel på en sådan outsider er Pattegrisen, som allerede har givet os laks. På mange måder har Pattegrisen de samme virkemidler som P.W. Pink, og feinsmeckere vil nok endda hævde at Pattegrisen er kønnere at se på.

Pattegrisen

Fra kysten til åen. Få fluer har skabt så meget panik langs kysterne og i grejbutikkerne som Claus Eriksens Pattegris. Fluen behøver som sådan næppe nogen større præsentation, men den er kommet med i æsken, da den også er en fortræffelig lakseflue. Kigger man nærmere på fluens opbygning, så er den i virkeligheden også en slags fusion mellem en traditionel speyflue og en rejeflue.

De lange forførende og pulserende hackler på fluen er sandsynligvis det som gør udslaget for både fisk og fiskere. Uden dem ville fluen ligne så mange andre rejer i æsken. Til gengæld kendes de lange hackler allerede af laksefluefiskere, nemlig fra de skotske speyfluer, der dog oprindeligt var bundet med de noget stivere hejrehackler.

Laks er blevet fanget på rejefluer i årevis, så der er ikke i sig selv noget usædvanligt over det. Traditionelt har de fleste mønstre været røde og orange, og de fleste fluefiskere kender laksefluerne G.P. (General Practitioner) og Chillimps. Pink er som sagt ikke så udbredt en farve til laks i de nordiske vande, men med vores nyvundne pink religion, så var det oplagt at tage den med i æsken. Den kom med både i original pink og for en sikkerheds skyld også en orange variant. Det fortrød vi ikke og allerede på første tur gav grisen flere fine laks.

Til laks kan Pattegrisen bindes både på rør og på krog. Vi foretrækker at binde den på rør, hvor det er nemt at få fylde i kroppen og en god balance i den færdige flue.

Rør: Pink eller orange plast
Tag: Pink UV dub eller guld holo dub
Hale/ følehorn: Et bundt Whiting Spey hacklefibre i pink eller orange
Øjne: Sorte shrimp eyes
Krop: Pink UV dub eller guld holo dub
Rib: Klar nylonKropshackle: Pink eller orange Whiting Spey hackle
Vinge/ rygskjold: 3-4 korte pink eller orange Whiting Spey hackler
Pink eller orange conehead i front. Ingen jungle cock!

Natfluen

Sort er som nævnt et evig godt udgangspunkt til valg af lakseflue. Natfluen har egentligt fået et misvisende navn, idet laksefiskeri sjældent udføres effektivt i den mørke nat. Natfluen er adopteret fra vores havørredflueæske, og den kommer kun på forfanget i dagens sidste timer inden mørket lukker sig om elven. Den mørke og buskede flue danner en tydelig silhuet mod himlen, mens de lilla toner vil være blandt de sidst synlige farver i mørket. I den gyldne times sidste glød er Natfluen et godt bud på en stærk outsider.

Rør: Sort plast
Tag: Pearl mirror tinsel
Hale: Fluo pink antrongarn
Krop: Pearl mirror tinsel efterfulgt af lilla holo flash dub
Kropshackle: Lilla høne
Vinge: Polarræv. Lilla efterfulgt af sort samt lilla, pink og holo sort flash
Fronthackle: Sort høne
Eventuelt jungle cock på siderne

 Den rette lakseflueæske

Nu har vi samlet rigeligt med laksefluer til hele sæsonen, og ser man på butikkernes grejhylder er der masser af flueæsker til dem at vælge imellem. Det store spørgsmål er blot hvad man skal vælge, og det er faktisk ikke så nemt endda. Vi har gennem årene prøvet ikke så få æsker i både metal, plast og træ, men faktisk er vi stadig på udkig efter den perfekte æske til laksefluer, i særdeleshed til de mange rørfluer.

Den rigtige æske bør kunne indeholde både krogfluer, rørfluer og løse dobbelt- og trekroge til disse. I alt for mange æske rasler de løse kroge nemt rundt mellem de enkelte rum eller blandt fluerne. Nu vi er ved de løse kroge, så er det i øvrigt værd at ligge en dråbe lim, der hvor krogbøjningerne mødes. Det minimere risikoen for at fluens vinge sætter sig fast. Limen kan eventuelt vælges i farve som sætter ekstra fokus på fluen.

Med hundrede års udvikling findes der allerede mange tusinde laksefluer, men med de omtalte fluer i din æske er du godt rustet til laksefiskeriet i den kommende sæson – uanset hvor slaget skal stå!