Jiesjavre – på tur i vildmarken

Ved Finmarkens største sø – Jiesjavre – står den ikke blot på myggestik, midnatssol og bålmad, men også ørred, fjeldørred og især storstalling i rå mængder.

DER ER LANGT TIL PARADIS. Efter at være fløjet cirka 2.000 kilometer, ventet seks timer på de forsinkede stænger, kørt to timer i bil og yderligere to timer i 4×4 jeep tværs over fjelde og åer, for til sidst at krydse Finnmarks største sø, Jiesjavre – ankommer vi endelig til vores mål. Fiskecampen ligger langt, langt ude på fjeldet, helt derude hvor ryperne vender. Her er gode muligheder for at fange både ørred, fjeldørred, stalling og gedde på en dag – også kaldet en fjeldslam, og det skulle være noget af det bedste stallingfiskeri i Norden.

Vi er tre kammerater fra gymnasietiden, Bo, Jakob og jeg, der har en tradition med at tage nogle seriøse fiskerejser sammen. Det er seks år siden vi sidst var i Lapland. Dengang havde vi en fantastisk tur i smuk natur, hvor vi hyggede os godt og grundigt. Desværre fik vi dog ikke alle de fisk vi havde drømt om. Vi ser tilbage på det som en fin tur, men den der med »Jeg fisker for samværet med kammeraterne og for at være ude i naturen.

Og det betyder ikke noget om jeg fanger noget eller ej« – den køber vi tre simpelthen ikke. Vi fisker for at fange fisk, og sådan er det. Det betyder dog ikke, at vi ikke sætter pris på de andre elementer vores hobby giver os. Men solens stråler er altså smukkere, pulverkartoffelmosen smager bedre og makkerens platte vittigheder er nu engang meget sjovere, når man har haft en god fiskedag.

Denne gang skal vi have en rigtig drengerøvstur på fjeldet, som vi plejer – med havregrød og Dr. Nielsen til morgenmad, kortspil i teltet, samme underbukser en uge i træk og tonsvis af myggestik. Men drømmefiskeri skal der også gerne være på programmet, og derfor var vi gået lidt anderledes til værks med planlægningen denne gang. Og det skulle vi ikke komme til at fortryde.

PÅ SIDSTE TUR havde vi planlagt det hele på egen hånd. Vi havde fået anbefalet et område omkring Stabburelvsdalen af nogle nordmænd og var tomlet til et sted, hvor vi kunne vandre ind. Men i år er vi gået den mere professionelle vej. Vi har allieret os med en svensk rejsearrangør, Fishing North, som benytter en camp midt ude i de øde fjelde, hvor ejeren af campen, den norsk/samiske Rolf arbejder tæt sammen med to svenske guider Anders og Jonathan. Det betyder blandt andet, at vi bare booker et par flybilletter til Alta, hvorefter vi bliver hentet i lufthavnen.

At planlægge og forberede sine fiskerejser er selvfølgelig et vigtig element i denne slags rejser, men stol på mig: Der er rigeligt med forberedelser med hensyn til udstyr, valg af fiskegrej og fluebinding, så det gør ikke noget, at vi ikke også skal nærstudere kort og finde ud af nøjagtig, hvor der skal fiskes, før vi er i selve området. Desuden er der nogle væsentlige fordele ved at planlægge sin tur på denne måde, der bare ikke er til at komme uden om. Guiderne er kyndige, lokalkendte og hjælper med at anbefale pladser, fluer og metoder.

Og når vi snakker pladser, så taler vi ikke bare om et kryds på et kort,men detaljer helt ned til hvilken sten man skal stå på, og hvilken retning man skal kaste for at ramme den plet, hvor de store gemmer sig. Denne slags information er meget værd. Turen bliver selvfølgelig lidt dyrere på denne måde, men det er godt givet ud i form af flere fisk.

GUIDERNES RÅD bliver fulgt, og det giver udslag i noget af det ypperligste tørfluefiskeri, jeg nogensinde har oplevet. Første dag tager vi båden til det sydøstlige hjørne af den store sø, hvor der er et udløb, som starter med et enormt stryg, der ender i en ny mindre sø. Dette er en af guidernes yndlingspladser, og jeg forstår hvorfor. Ovenfor stryget, på det de kalder »nakken«, er en lang rende. Her kan man stille sig på afstand og kaste tørfluen på tværs af den stille strøm til de ringende stallinger. Alternativt lister man helt op til kanten af renden og sightfisker opstrøms med nymfe efter fjeldørreder,der står langs kanten ved ens fødder.

Denne teknik mestrer den ene guide Jonathan. Selvom fjeldørrederne står dybt, er de nemme at få øje på i det klare vand på grund af deres kraftige røde og orange farver samt de hvide striber på finnerne. Nedenfor stryget, samler de største stallinger sig. Her kan man høre plaskene fra de mindre fisk, og se de store stallingers rygfinner, der går op som delfinfinner, når de suger vårfluerne i sig. Her skal det altså siges, at de mindre fisk alle er over 40 cm. Når fiskene er i hughumør, så er det rent drømmefiskeri. Min kammerat Jakob har kun en smule tørflue erfaring fra tidligere.

Han bliver så bidt af tørfluefiskeriet, at han næsten glemmer, at han også bliver bidt af myggene. Det er først, da vi er færdige med fiskeriet, det går op for ham, at han er blevet stukket i hele ansigtet. Jakob er en af det typer, der har fisket meget med spinnestangen, og er en dygtig fisker, men er midt i overgangen til fluefiskeri.

Fluefiskeriet får 100 procent tag i ham her. Han har også spinnegrej med, men rør det stort set ikke. Hans kast bliver bedre og bedre i løbet af ugen, og til sidst er han blevet en rigtig skrap tørfluefisker. Jeg fisker ikke kun tørt, men også med bittesmå guldhovednymfer og indikatorer – en effektiv metode til fjeldørrederne.

Men det vil Jakob ikke have noget med at gøre. Rendyrket tørfluefiskeri er det eneste rigtige for ham. Og når man har det sådan, ja så er Jiesjavre et perfekt sted. Vi kommer ikke uden om, at stallingen er en ultimativ tørfluefisk. At stallingerne så bliver enorme her, med et gennemsnit på lige under et kilo samtidig med, at der også fjeldørred og ørred, gør det ikke mindre perfekt for en der er ved at komme i gang med tørfluefiskeriet…

MIDT PÅ UGEN tager vi nogle dage på egen hånd væk fra campen og guiderne. Men lidt hjælp får vi da alligevel. Jonathan sejler os et stykke af vejen, sætter os af og markerer på kortet, hvor han foreslår vi vandrer til og laver camp. Lige netop der, er der nemlig rigtig mange store stallinger. Og han ved, hvad han snakker om. Nogle kilometer og flere timer senere, finder vi plads til teltet ved et lækket stryg, hvor man kan stikke sit hoved ud af teltet og se de store stallinger ringe – når det altså ikke lige regner.

Desværre er vi meget uheldige med vejret og har en del regn. Og det bliver ikke sjovere af at være tre personer i et lille telt. Så efter et par våde døgn pakker vi teltet sammen, tager rygsækkene på og går tilbage over fjeldet til campen. Her må det indrømmes, at selvom man er på vildmarkstur, så er det den rene luksus at ankomme til en primitiv hytte med brændeovn, kogeblus og friske fiskeblade samt ikke mindst en sauna og badstue, hvor man kan blive varmet godt igennem. Ja faktisk bliver vi varmet så godt og grundigt igennem, at vi vælger at tage en dukkert i den seks grader kolde sø.

Er man heldig med vejret, så skal et telt bare bruges til at sove i og måske få en pause fra myggene. Men når det siler ned, så er det trangt med tre våde og kolde fiskere i et lille letvægtstelt, og så er det perfekt at have en basecamp, man kan udnytte.

 

SIDSTE DAG vælger vi at tage båden fra campen ned til guidernes yndlingsplads, som vi havde fisket den første dag. Vi medbringer et par flasker hvidvin. Den slags kan man jo have med, når man bliver sejlet og ikke skal bære det hele i rygsækken… Vi har også ingefær, soja og wasabi med til forretten og karry, ris, kokuspasta samt lidt krydderier og rasp med til hovedretten.

I aften skal vi nemlig have en lille festmiddag, der skal bestå af fjeldørredsushi til forret og ris med thailandsk inspireret kokoskarry samt stegt fjeldørred til hovedret. Vi mangler sådan set bare fjeldørreden, der bestemt er sjældnere og sværere end stallingen. Da vi ankommer, er der stille, men kort tid efter begynder insekterne og derefter fiskene at røre på sig. Fiskeriet topper og bliver det bedste tørfluefiskeri vi har haft hele ugen. Stallingerne går helt amok på vårfluepuppe imitationer.

Superpuppen er giftig og iden kraftige strøm er balsatræsfluen kaldet Ismopuppan eller Nordlandspuppan sagen. Det lykkedes også at fange et par fine fjeldørreder på trekvart kilo på tørfluerne. I det klare vand kan jeg se flere fjeldørreder, der står dybt. Så bliver der skiftet over til guldhovednymfer i forskellige størrelser.

Nu kommer der for alvor gang i fjeldørrederne. Vi nyder det gode fiskeri, mens det varer og får samlet ind til vores lille festmiddag, mens vinen køler i vandet. Jakob får skåret et par fjeldørred i helt tynde skiver og hakker ingefæren fint, mens Bo blander wasabipulveret op med lidt frisk fjeldvand. Jeg panerer fisken i medbragt rasp, karry og chili flager samt steger den i olie. Frisk norsk fjeldørred kombineret med østens krydderier – ja man kan jo fristes til at kalde det fusionskøkken – Norden møder Østen. Og godt smager det med et glas køligt og velfortjent Sancere til.

 

Gode råd og fluer

Skal jeg komme med et par råd til din næste tur på fjeldet, så må det være følgende. Book gennem nogen med lokalkendskab. Gør det gerne gennem nogen med en camp, der har sauna. Medbring rigeligt med vårfluepuppefluer samt lidt wasabi og et par flasker god hvidvin – og så er det bare om at håbe på vejret holder.

En fantastisk vildmarksoplevelse venter dig. Guiderne anbefaler disse fluer til Jiesjavre området: Klinkhammer, Faldskærmsflue, Superpuppen, Muddler Minnow, Ismopuppan (Nordlandspuppan), Guldhovednymfe, Dubbel-X og en sort Wolly Bugger. Derudover ville jeg nok selv tilføje en streaking Caddis og en lillebitte mørk nymfe til listen. Nordlandspuppan skal imitere en vårfluepuppe, der er svømmet op til overfladen og skal lige til at klække.

Den er udviklet i Finland og består af et stykke malet balsatræ med fire små monofilben. Nogle mener måske ikke, at det er en rigtig flue, da den er bygget op af træ og ikke af fjer, men det gør til gengæld, at den flyder rigtig godt i stærk strøm. Fjeldørrederne tager den også, men stallingerne, særligt de store, hugger meget aggressivt på den. – Måske fordi den imiterer en vårflue der skal til at klække og flyve sin vej.

Man kan selv binde/ konstruere den med balsatræ og lim, men det nemmeste er at købe den færdig. Unique flies er så vidt jeg ved de eneste der fremstiller en version til salg i Danmark. Jeg vil aldrig tage på fjeldet igen uden denne her i æsken, men skal også lige se om den virker på de danske fisk…

Praktisk information

Området vi fiskede i ligger sydøst for Alta ved Finnmarks største sø Jiesjavre. Der er adskillige søer og mindre vandløb i området, men nogle er klart bedre end andre. Det svenske firma vi bookede hos hedder Fishing North og arrangerer også ture til blandt andet Kola og Belize. Hos dem kan man booke ophold på campen med alle dens faciliteter.

Alternativt kan man vandre i området og bo i eget telt, men stadig få guidernes lokalkendskab samt afhentning i lufthavn og transport med. Man kan dog også gøre, som vi gjorde og kombinere de to. Vandflyver kan endda bookes mod et tillæg, og der er også muligheder for at lave ture i pontonbåd eller kano i området.

Man kan selvfølgelig også rejse til området på egen hånd, da fiskeretten tilhører den norske stat. Priserne for servicen er dog meget rimelige – eksempelvis koster en uge i campen lidt over 4.000 kr.