Helge Åens hugvillige strømgedder – III del

Bang! Et tungt hug. Min kulstang bøjede helt i bund. Jeg fik et kort glimt af et grønt hoved, som arrigt…

En måler hugger

Bang! Et tungt hug. Min kulstang bøjede helt i bund. Jeg fik et kort glimt af et grønt hoved, som arrigt vendte omkring og gik nedstrøms i et voldsomt udløb. Den kraftige strøm gjorde sit men alligevel. Denne gang var det vist en tamp, der var et pænt stykke større end de sædvanlige strømgedder på 2-3 kilo.

Jeg stod ved HelgeÅ’ens mest strømrige sving ved Hallaryd. Dér hvor vejen fra Markaryd skærer åen. Det var hen på eftermiddagen, og vi havde med møje og besvær forceret en overbæring med kanoen ved et vandkraftværk. Her var det ikke tilladt at sejle i kano, da strømmen var altfor stærk. Faktisk blev man i turguiden advaret på det kraftigste mod at sejle nedad denne fos, da en person havde mistet livet ved at forsøge. Jeg regnede egentlig ikke med, at der var gedder, når der var så meget strøm. Faktisk stod jeg og håbede på, at der for en gangs skyld var en bidelysten ørred.

Jeg fiskede opstrøms og kastede mit isenkram ud midt i åen. Det var et kort kast. Åen var ikke særlig bred på dette stykke. Men til gengæld var åen dybere og vandets gennemstrømning meget kraftigere end andre steder. Spinneren lå perfekt midt i en stor strømvirvel. Der måtte være en meget stor sten under vandets overflade. Jeg lod linen være slap i et par sekunder, så spinneren sank. Herefter strammede jeg hurtigt linen op, så jeg hele tiden havde kontakt med spinneren. Jeg fulgte spinneren med øjnene, da den kom op fra åens mørke bund. Hvad var det?! Pludselig så jeg et stort grumt mørkegrønt fiskehoved bag spinneren. Efter hovedets størrelse at dømme var der tale om en større strømgedde. Men den huggede ikke. Jeg sænkede stangen og gjorde et pludseligt spinnestop.

Spinneren var blot halvanden meter fra land og flaksede mod bunden, som gik dybt ind under land. Bang! gedden huggede. Den vendte arrigt omkring og røg i et voldsomt udløb ud i vandkorridoren med den kraftige strøm. Jeg var lykkelig for min fightbremse. Bremsen brokkede sig, mens linen hvislede lystigt af spolen. Min kulstang flexede og bukkede sammen i et suk. Jeg fik et sus af adrenalin, som nærmede sig det alarmerende. Fed fornemmelse! Strømgedden havde virkelig tyngde bag sine udløb.

Efter et kvarters fight anede jeg geddens størrelse. De gulgrønne pletter afslørede en bredside af en gedde på lidt over en halv meter. Gedden måtte være omkring 6-7 kilo. Det var en herlig fight med mange seje træk og voldsomme udløb. Sikke en muskel. Jeg havde mit hyr med at holde gedden fri af bunden og de forræderiske skær midt i vandet. Jeg ville ikke risikere at linen blev raspet på stenene, for det var blot en 0.23 line. Så jeg tvang fisken op i vandet. Spinneren sad sikkert og perfekt kroget i geddens læbe. Jeg tog det mere roligt nu, så jeg kunne fighte gedden ordentlig træt.

Først da jeg hev gedden ind på den lille strand, så jeg, hvor stor den var. De gulgrønne pletter på fiskens midte havde snydt mig. Det var en ordentlig krabat! Ikke tyk og fed. Men derimod lang, smuk og veltrimmet. En vaskeægte strømgedde. Vægten stoppede først ved 10.5 kilo. Hvis denne størrelse gedde var fanget i Danmark, havde den vejet væsentligt mere. Men til gengæld havde den ikke været i samme forrygende kondition. Jeg forevigede bæstet, hvorefter den nænsomt kom tilbage i sit rette element.

Fighten med strømgedden havde givet mig blod på tanden. En oplevelse, som jeg ikke ville bytte for fighten med en dansk mosegedde, der var halvanden gang større.

Så jeg vender helt sikkert tilbage til HelgeÅ efter flere strømgedder.

En måler hugger

Bang! Et tungt hug. Min kulstang bøjede helt i bund. Jeg fik et kort glimt af et grønt hoved, som arrigt vendte omkring og gik nedstrøms i et voldsomt udløb. Den kraftige strøm gjorde sit men alligevel. Denne gang var det vist en tamp, der var et pænt stykke større end de sædvanlige strømgedder på 2-3 kilo.

Jeg stod ved HelgeÅ’ens mest strømrige sving ved Hallaryd. Dér hvor vejen fra Markaryd skærer åen. Det var hen på eftermiddagen, og vi havde med møje og besvær forceret en overbæring med kanoen ved et vandkraftværk. Her var det ikke tilladt at sejle i kano, da strømmen var altfor stærk. Faktisk blev man i turguiden advaret på det kraftigste mod at sejle nedad denne fos, da en person havde mistet livet ved at forsøge. Jeg regnede egentlig ikke med, at der var gedder, når der var så meget strøm. Faktisk stod jeg og håbede på, at der for en gangs skyld var en bidelysten ørred.

Jeg fiskede opstrøms og kastede mit isenkram ud midt i åen. Det var et kort kast. Åen var ikke særlig bred på dette stykke. Men til gengæld var åen dybere og vandets gennemstrømning meget kraftigere end andre steder. Spinneren lå perfekt midt i en stor strømvirvel. Der måtte være en meget stor sten under vandets overflade. Jeg lod linen være slap i et par sekunder, så spinneren sank. Herefter strammede jeg hurtigt linen op, så jeg hele tiden havde kontakt med spinneren. Jeg fulgte spinneren med øjnene, da den kom op fra åens mørke bund. Hvad var det?! Pludselig så jeg et stort grumt mørkegrønt fiskehoved bag spinneren. Efter hovedets størrelse at dømme var der tale om en større strømgedde. Men den huggede ikke. Jeg sænkede stangen og gjorde et pludseligt spinnestop.

Spinneren var blot halvanden meter fra land og flaksede mod bunden, som gik dybt ind under land. Bang! gedden huggede. Den vendte arrigt omkring og røg i et voldsomt udløb ud i vandkorridoren med den kraftige strøm. Jeg var lykkelig for min fightbremse. Bremsen brokkede sig, mens linen hvislede lystigt af spolen. Min kulstang flexede og bukkede sammen i et suk. Jeg fik et sus af adrenalin, som nærmede sig det alarmerende. Fed fornemmelse! Strømgedden havde virkelig tyngde bag sine udløb.

Efter et kvarters fight anede jeg geddens størrelse. De gulgrønne pletter afslørede en bredside af en gedde på lidt over en halv meter. Gedden måtte være omkring 6-7 kilo. Det var en herlig fight med mange seje træk og voldsomme udløb. Sikke en muskel. Jeg havde mit hyr med at holde gedden fri af bunden og de forræderiske skær midt i vandet. Jeg ville ikke risikere at linen blev raspet på stenene, for det var blot en 0.23 line. Så jeg tvang fisken op i vandet. Spinneren sad sikkert og perfekt kroget i geddens læbe. Jeg tog det mere roligt nu, så jeg kunne fighte gedden ordentlig træt.

Først da jeg hev gedden ind på den lille strand, så jeg, hvor stor den var. De gulgrønne pletter på fiskens midte havde snydt mig. Det var en ordentlig krabat! Ikke tyk og fed. Men derimod lang, smuk og veltrimmet. En vaskeægte strømgedde. Vægten stoppede først ved 10.5 kilo. Hvis denne størrelse gedde var fanget i Danmark, havde den vejet væsentligt mere. Men til gengæld havde den ikke været i samme forrygende kondition. Jeg forevigede bæstet, hvorefter den nænsomt kom tilbage i sit rette element.

Fighten med strømgedden havde givet mig blod på tanden. En oplevelse, som jeg ikke ville bytte for fighten med en dansk mosegedde, der var halvanden gang større. Så jeg vender helt sikkert tilbage til HelgeÅ efter flere strømgedder.

Fakta om HelgeÅ

HelgeÅ ligger i Småland i Sydsverige omkring fire timers kørsel fra København. Den løber fra Granhulta Sjön nord for Virestad helt ned til Østersøen.

Hvis man tager på kanotur, kan man købe et fiskekort af turarrangøren, som inkluderer alt fiskeri fra start i Virestad Sjön til og med det store søsystem Möckelen. Fiskekort kan efter Möckelen købes ved åens forskellige stræk og koster typisk omkring 50-100 svenske kroner om dagen afhængig af, om der er ørred på strækket eller ej.

På www.kanoekspressen.dk kan man rekvirere brochurer om kanoudlejning til HelgeÅ.