Årets gang på kysten – havørreder året rundt
Hvis man drømmer om at prøve kræfter med kystfluefiskeri efter havørreder, så må Danmark betegnes som et sandt Mekka. Langs kysterne i vor lille land, findes simpelthen noget af verdens bedste havørredfiskeri. I tidernes morgen, var jeg en meget ivrig kystfisker med spinnestang, og jeg havde mange skønne oplevelser med denne form for fiskeri. Hvis nogen dengang havde fortalt mig, at jeg endag ville ende med at blive en fuldstændig fanatisk fluefisker, havde jeg nok rystet på hovedet og bedt dem om at søge professionel hjælp. I dag er det en realitet, at fluefiskeriet er blevet en livsstil jeg ikke kan leve uden.
Mit liv er, på mærkelig vis, styret af strømskift, vindforhold og vandtemperaturer. Om natten drømmer jeg om nye fluer der skal bindes og om kyststrækninger der skal afprøves, kort sagt så har fluefiskeriet en nærmest magisk påvirkning på mig – og jeg nyder hvert et sekund.
Det hele startede flere år tilbage, da jeg en lun aften i slutningen af april, var taget en tur til Sjællands nordkyst med min datter, for at hyggefiske lidt. Vejret var pragtfuldt og solen stod lavt, da jeg pludselig fik øje på en stor stime havørreder i overfladen. Jeg kastede mit blink ud bag stimen og trak langsomt ind, intet skete, jeg gentog dette et utal af gange, med samme resultat – ingenting skete.
Midt i min desperate kamp for bare et lille nap, stod en smilende ældre herre og kiggede på mig, med sin fluestang i hånden. Han ventede tålmodigt til min desperation langsomt udviklede sig til en mindre depression, hvorpå han ydmygt spurgte om han måtte forsøge et kast til disse fisk. Jeg grinede overlegent og svarede kækt: ”Værsgo, de er alligevel umulige at fange”. Han fangede fire flotte havørreder på under femogtyve minutter! Jeg var målløs – og to dage efter havde jeg købt min første fluestang.
Biotopen Danmark
Danmark er fra naturens side i besiddelse af den helt ideelle biotop til gyde og vækst betingelser for havørreden. En unik blanding af salt og ferskt vand, samt rigtige bundforhold, danner de perfekte rammer fra Bornholm, via Sydsverige til Nordjylland.
Det er også vigtigt at nævne, at der er lagt et stort arbejde i at pleje og forbedre disse forhold. Lokale foreninger har gennem en årrække, udført et meget stort og imponerende stykke arbejde, med at forbedre og pleje livsbetingelserne for havørrederne. Der er blevet udlagt store mængder gydegrus, hvilket har påvirket havørredernes gydeforhold betydeligt, der er blevet elfiskeri efter moderfisk, opdyrke og udsat fiskeyngel, og der er brugt mange penge på at genskabe og restaurere geografiske forhold, finansieret af midlerne fra b.la. fisketegnet.
Alt sammen noget der i dag kan mærkes på fiskeriet langs kysterne – for der er mange fisk. Ønsker man større og mere detaljeret indsigt i havørredens levevis, findes der mange muligheder for at fordybe sig i et væld af informationer, men i mine øjne er der specielt to interessante tiltag, der skiller sig ud fra mængden. Niels Vestergaards film om havørred fiskeri, der viser meget interessante undervandsoptagelser af havørreder, deres fødeemner, samt fluernes gang i vandet. Desuden har Steen Ulnits skrevet en bog om havørreden, set med en havbiologs øjne. En bog fyldt med relevante informationer om havørredens levevis.
Miljøproblemer og ulovlige net
Selv i Paradis findes der som bekendt en slange – og slangen i det danske havørredparadis har endda to hoveder. Det ene er miljøproblemer, som desværre findes i et hvert moderne samfund. Den danske vandmiljølov blev først vedtaget i 1970’erne og udsætningsarbejdet blev for alvor igangsat i samme periode. Omkring 35 år har det således taget at nå til vor nuværende standard på fiskeriet langs kysterne, et fiskeri der løbende skal plejes og overvåges. Danmarks Sportsfisker Forbund har ydet et fantastisk stykke arbejde gennem mange år, og uden forbundets store indsats var vi nok ikke i besiddelse af det imponerende fiskeri, som vi har langs vores kyster i dag.
Slangens andet hoved er det omfattende fritidsfiskeri med ulovlige garn, der desværre til tider foregår de mest sårbare steder, som eksempelvis i mundingerne af nogle af vores vigtigste gydeåer. Et sådant fiskeri kan få katastrofale konsekvenser for enhver havørred- og laksebestand. Også her er DSF meget aktiv, og forhåbentlig vil det en dag lykkes at få lagt tilstrækkeligt med pres på politikkerne, til at der etableres et bæredygtigt grundlag for vor fiskerikontrol, der i dag ikke har mandskab nok til regelmæssig kontrol. Desuden er bøderne nærmest ubetydelige i forhold til de ødelæggelser, der udøves mod fiskebestandene.
Fluefiskeriet langs kysterne
Selvom forholdene er virkelig gode i Danmark, så må man ikke tro at fiskeri efter havørreder er helt nemt og lige til. Det kan være meget frustrerende og til tider direkte svært at fange fisk, men det er jo netop en del af charmen ved dette fiskeri. Jeg husker specielt en uforglemmelig morgen, hvor jeg og en anden fluefisker ankom tidligt. Vi deltes og gik ud i vandet. Der gik ikke lang tid før vi fik øje på en stor stime jagende havørreder.
Til tider svømmede de kun få meter fra os, men uanset hvilke fluer vi præsenterede for disse drillende fisk, skete der intet, de ville simpelthen ikke røre vores fluer. Det endte med at den anden fisker forlod pladsen temmelig nedtrykt. Derimod satte jeg mig på en sten og observerede denne stime i en stund. Det virkede som om de jagtede noget meget småt, for jeg kunne kun se nogle meget små brune tanglopper i vandet.
Jeg satte derpå en meget lille kobberbasse på linen. Måske ville denne flue være løsningen? Bingo – det kan nok være der kom gang i fiskeriet. Otte fisk på mindre end en time blev det til, og som det typisk kan foregå ved havørredfiskeri, så varede det kun et par timer, derefter var stimen forsvundet igen og det hele var overstået. Det er oplevelser som denne der er giver stof til efter tanke, det er vigtigt at være meget observerende, men det giver bestemt ingen fangst garanti. Et par elementer bør dog gå op i en højere enhed for at få succes med havørredfiskeriet.
Derfor forsøger jeg altid at forberede mig så godt jeg kan, inden jeg drager af sted, og jeg vil i denne artikel, forsøge at danne et nogenlunde billede af de forhold, der helt grundlæggende er værd at være opmærksomme på, inden man tager af sted til kysten, for at fange havørreder.
Udstyr
Jeg benytter stort set altid en klasse 7 fluestang og et fluehjul med bagline, en tynd running line og et klasse 8 skydehoved. Forfanget binder jeg selv og det har en samlet længde på omkring dobbelt stanglængde, dog lidt kortere hvis vinden er kraftig. Jeg taperer det fra 0.40 mm. til 0.20 mm. Fluevalget varierer en del, men imitationer af rejer, tanglopper, børsteorm, mysider, tobis og kutling bør altid findes i flueæsken.
Det er vigtigt at observere de forskellige fødeemner i vandet. Er det rejer, tanglopper eller forskellige former for fiskeyngel, der dominerer i udbudet af føde for havørrederne? Hold konstant et vågent øje med dette, og lad det være afgørende for fluevalget. Det er desuden altid en god ide, at se hvilke fødeemner fiskene har i maven, hvis det lykkes at fange en.
Waders i neopren er nødvendige, til de kolde måneder, da vandtemperaturen kan være helt nede omkring frysepunktet i perioder. Men i de lune måneder af året benytter jeg kun åndbare waders og finder det langt mere behageligt.
De fire årstider
De helt overordnede forhold er naturligvis årstiderne, der hver i sær byder på forskelligt fiskeri. Havørredfluefiskeriet i Danmark kan uden problemer praktiseres året rundt, og begrænses kun af eventuel is i meget kolde vinterperioder. Er temperaturen minus 3-5 grader eller mere, fisker jeg personligt sjældent, da det er yderst irriterende at øjerne på fluestangen konstant iser til, desuden slides fluelinen mere på grund af dette. Der er naturligvis perioder hvor fiskeriet er bedre end andre. Derfor er det vigtigt at vide lidt om hvordan fiskeriet efter havørreder normalt fordeler sig i forhold til de fire årstider i Danmark.
Foråret – marts, april og maj
Gennemsnitlig vandtemperatur: 1–10 grader Celsius. Havørreden begynder sin forårsvandring i det tidlige forår fra ferskvandsområdet, hvor den har gydt, til de åbne kyster med saltvand. Tidspunktet for denne vandring afhænger af temperatur, saltbalance og beliggenheden af det enkelte sted. Havørredens træk mod havet kan ske kort og hektisk, hvis temperaturen stiger pludseligt, hvorimod vandringen vil strække sig over en længere periode, hvis temperaturen stiger mere moderat og langsomt.
Et klassisk eksempel på dette er når isen bryder efter en kold vinter i fjordområderne. Da gælder det om at følge vejerforholdene nøje, for det er ikke usædvanligt at man kan opleve et glimrende fiskeri ved kanten af isen. Fiskene har samlet sig i det brakken vand og er meget sultne. Når det første store træk er overstået spredes fiskene og bliver sværere at lokalisere langs kysten.
Der er ingen tvivl om at vælger man at fluefiske efter havørreder i marts, april og maj så er chancerne for et helt suverænt fiskeri størst. Denne periode syntes jeg personligt bedst om. Fiskene er sultne efter gydningen, og fristes nemt, men samtidigt er det en pragtfuld periode i naturen langs kysten. En periode hvor det summer af liv i vandet, samtidigt med at mildere vejr langsomt begynder at dominere vejrmeldingen. Der fanges naturligvis en del nedfaldsfisk i starten af denne periode, men også masser af blanke overspringere.
Ofte ses store stimer jagende havørreder på helt lavt vand. I maj måned er der desuden store chancer for også at fange betydelige mængder hornfisk, der er ankommet for at gyde. Det kan være temmelig underholdende fiskeri med # 4/5 udstyr, men desværre påvirker det også havørred fiskeriet, da det simpelthen er svært at undgå at fange hornfiskene i stedet for havørrederne.
Sommeren – juni, juli og august
Gennemsnitlig vandtemperatur: 10–20 grader Celsius Som vandtemperaturen stiger, øger havørreden sin salttolerance gradvist. Juni, juli og august er ikke de mest optimale måneder, men natfiskeriet og det meget tidlige morgenfiskeri er interessant. Vandet er varmt i dagtimerne, typisk mellem 15-20 grader, hvilket havørrederne ikke er begejstrede for. I løbet af natten afkøles vandet, og dette tiltrækker fiskene fra det dybe vand. Fiskene går simpelthen på ædegilde i ly af natten, da der er rigeligt med fødeemner i vandet langs kysterne.
Når solens varme atter får magt og påvirker vandtemperaturen op af formiddagen, søger havørreden igen tilbage på dybt og køligere vand. Natfiskeriet er derfor det mest interessante fiskeri om sommeren. Benyt fluer med en stor silhuet og fisk dem i overfladen. Undtagelsesvis kan der fanges havørreder i dagtimerne, specielt hvis sommeren er kølig.
Typisk er dybe, kølige og strømfyldte render tæt på land, de områder hvor havørreden trives. Derfor er det en god ide at medbringe et termometer, så man kan undersøge vandtemperaturen. Er den over tyve grader, så finder jeg altid en anden plads.
Efteråret – september, oktober og november
Gennemsnitlig vandtemperatur: 5–15 grader Celsius. Havørreden har nu fyldt sine depoter op til den forestående gydning. De er nu ofte tykke, fede fisk i god kondition. Vandringen mod det vandløb de oprindelig stammer fra, begynder typisk i august eller september, når vejret skifter til køligere forhold.
Dog med undtagelse af en lille gruppe store fisk, der allerede starter deres vandring mod åen i maj måned. Vandring i store flokke er ikke ualmindeligt i denne periode og lokaliseres en sådan flok, kan man opleve noget af det bedste fiskeri overhovedet. Det er ikke altid så let alligevel, for fiskene er fokuserede på den forestående gydning, og er som nævnt meget velernærede. Der er naturligvis mange farvede fisk på denne tid af året, og disse fisk bør altid nænsomt genudsættes.
Vinteren – december, januar og februar
Gennemsnitlig vandtemperatur: 0,5–5 grader Celsius Når flertallet af de kønsmodne fisk er vandret op i åen for at gyde, kan der stadigvæk fanges fisk langs kysten og i fjordområderne. Det er typisk små grønlændere og de større overspringere (fisk der springer gydningen over. En adfærd man ikke helt kan forklare). Måske fungerer de fisk som en naturlig reserve, hvis der skulle opstå problemer i gydevandet. Disse blanke fisk fortsætter med at indtage føde, så længe det er muligt at finde fødeemner langs kysterne.
Med de faldende vandtemperaturer, søger fiskene mod mindre salte fjordområder og områder i nærheden af åudløb, hvor vandet ofte er mere ferskt. Jo koldere vintre vi har, desto mere udbredt er trækket af havørreder derfor fra det nordlige Danmark mod de sydøstlige områder, som f.eks. Bornholm og Langeland. Altså et træk fra saltholdigt vand mod mere brakke vandområder. Fiskeriet i denne periode er ikke altid let.
På dage med lidt lunt vejr i de brakke inderfjorde, hvor vandet hurtigt opvarmes lidt, stimuleres havørredens jagtlyst hurtigt i den spæde solvarme. I denne periode fisker jeg altid min flue langsomt og rimelig dybt, samtidig har jeg haft stor succes med farverige fluer.
Vejrmeldingen
Jeg bruger altid lidt tid på at logge ind på DMI’s hjemmeside (Danmarks Metrologiske Institut) inden fisketuren, for at undersøge strømskift, vindforhold og dønninger. Specielt fanerne – Vandstand og Vejret lige nu, samt Farvandsudsigten.
Her ses tydeligt de daglige strømskift, hvilket jeg altid baserer mit fiskeri på sammen med de lokale vindforhold. Begge dele er meget vigtige faktorer, der altid danner grundlaget for mit valg af fiskeplads og tidspunktet for mit fiskeri. Er det eksempelvis koldt med lave vandtemperaturer, er det yderst vigtigt at undersøge saltholdigheden, for under disse forhold opholder fiskene sig, som nævnt i brakvandszonerne, eller hvor der er tilgang til ferskt vand. Eller har det været blæsende, hvor store er dønningerne og hvilken vej kommer de fra. Alt sammen meget nyttige informationer, der er tilgængelige med et enkelt klik på musen.
Fiskepladsen
Hver gang jeg vælger en ny fiskeplads, logger jeg som det første ind på Internettet. Her undersøges diverse luftfotos af udvalgte områder. På Google Earth findes interessante informationer om kystens forskellige formationer.
På denne måde har jeg fundet mange nye og spændende fiskepladser, hvilket igen har resulteret i mange fine fangster. Ønsker man at finde en bestemt beskrivelse på en af de mange fiskepladser i Danmark, er et link som www.lystfiskeri.dk uundværligt. Under fanen Fiskepladser findes en meget detaljeret oversigt, over mange fine fiskepladser i Danmark. Et perfekt værktøj, der kan spare en for meget tid og besvær, med at finde de enkelte pladser.
Når jeg ankommer til den udvalgte fiskeplads, sætter jeg mig et sted, hvor jeg har et godt overblik over den udvalgte plads. Derpå benytter jeg min kikkert til at nærlæse pladsen grundigt, i tilfælde af at fiskene skulle vise sig i overfladen. Et vigtigt element hos enhver kystfluefisker, er i øvrigt konstant at observere hvad der sker i overfladen. Til tider kan man være heldig at opleve et regulært havørredgilde, hvor fiskene nærmest går amok og ikke virker sky.
Under sådanne forhold er det ikke ualmindeligt at fange mange fisk med fluestangen. Selv den mindste indikation af fisk i overfladen, kan være ensbetydende med at en stor stime fisk befinder sig lige under overfladen. En anden og meget vigtig detalje, er at affiske det lave vand, før der vades ud. Jeg har fanget fisk en meter fra vandkanten. Vær observerende og forsigtig. Er vandet grumset efter et lavtryk har passeret, er det altid en god ide at fiske grænsen af mellem det grumsede vand og det klare vand. Her har jeg set flere flotte fisk blive fanget.
En pragtfuld morgen
Jeg har efterhånden fisket mange spændende og eksotiske steder, men kystfluefiskeriet efter havørreder langs de danske kyster, har en stor plads i mit hjerte. En af de bedste oplevelser stammer fra forårsfiskeriet. Vejret en væsentlig rolle for mig i selve fiskeoplevelsen, og en vindstille forårs morgen er noget af det ypperste i min verden. Et fiskeri efter ringende fisk er pragtfuldt og får adrenalinen til at pumpe gevaldigt i hele kroppen.
Netop en af disse tidlige stunder skulle vise sig at blive intet mindre end det bedste fiskeri jeg har oplevet til dato. Ankom til pladsen kl. 4:30, da jeg elsker at være i god tid. Jeg var alene, kun omgivet af stilheden, der blev afbrudt af enkelte fugles hyldest til endnu et fantastisk daggry. Dugperler hang fra græsset som små tårer. Mørket omsluttede stadig stedet, da jeg satte mig på en sten og absorberede alle de smukke indtryk det vindstille morgengry bragte med sig. Månens silhuet kunne stadig skimtes på himmelen, mens solens første spæde stråler langsomt bredte sig på havoverfladen. Jeg havde kun lige sat mig til rette, da jeg hørte et mægtigt plask tæt på.
Det var uden tvivl en stor fisk, men eftersom mørket stadig regerede, så måtte jeg orientere mig via høresansen. Jeg kastede et par kast i den retning, hvor jeg mente at have hørt plasket. Intet skete. Men der var fisk på revet, og det virker jo opmuntrende. Kastet efter lagde jeg lidt ind mod strandbredden. To tag i linen og hugget kom, efterfulgt af et hidsigt udløb. Der var fast fisk for enden af linen og den var stor. Adrenalinen fik mit hjerte til at hamre. Fisken gik dybt og stod næsten stille en stund. Forfanget i spidsen var 0.20 mm. så der var grænser for, hvor meget jeg kunne presse fisken. Men efter en solid og utrolig underholdende fight, kunne jeg lande en blank havørred på 4,6 kilo. Desværre havde den slugt fluen og blødte fra gællerne.
Ellers havde jeg nok genudsat denne smukke fisk. Men det var ikke forbi endnu. Da mørket langsomt blev jaget væk af et smukt lys fra øst, kunne jeg se at der var rigtigt mange fisk på revet. Jeg talte over halvtreds ringende fisk inden for en radius af hundrede meter, og nu startede et fiskeri jeg fortsat vil mindes i mange kolde og mørke vintermåneder fremover. Jeg fiskede vel i fire timer og fangede i alt treogtyve havørreder, hvoraf et par af dem var rigtig pæne i størrelsen. Desuden havde jeg yderligere kontakt med nitten fisk. En ubeskrivelig fiskeoplevelse. Jeg kastede simpelthen direkte til de ringende fisk. Det har jeg tit oplevet med færre fisk langs de danske kyster, men denne morgen var blot en helt usædvanlig oplevelse, hvor alle faktorerne gik op i en højre enhed.
Meditativt fiskeri
Fluefiskeriet er som nævnt blevet en livsstil for mig, og jeg kunne slet ikke forestille mig et liv uden dette fascinerende fiskeri. Da jeg fiskede med min spinnestang, var jeg meget optaget af at fange fisk, mange fisk og helst store fisk. I dag er fangsten på mærkelig vis nærmest blevet sekundær – det er kastet det giver mig tilfredsstillelsen. En dag med gode og præcise kast, er næsten lige så positiv en oplevelse, som at fange fisk.
Det er egentlig besynderligt, for efter at denne holdning har sat sig i min bevidsthed, fanger jeg betydelig flere fisk. Hvad det skyldes ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg forestiller mig, at jeg i den næsten meditative tilstand fluekastet frembringer, måske er mere i samspil med mine omgivelser. Jeg var eksempelvis ikke synderligt observerende mens jeg spinnefiskede. Det er en meget anderledes approach jeg har til fiskeriet i dag, hvor jeg har sat mig grundigt ind i livscyklusser for fluer og fiskeyngel. Uanset udviklingen i mit fiskeri, så er det i dag blevet langt mere givende på et mentalt plan, samtidigt med at jeg har fået den dybeste respekt for havørreden, da den er en intet mindre end en pragtfuld skabning, der bør værnes om langt ind i fremtiden.
Mine 10 gode råd til kystfluefiskeren i Danmark
- Vær altid observerende – hold øje med vandoverfladen og læg mærke til udbuddet af fødeemner i vandet
- Bevæg dig stille og fisk altid det lave vand af før du vader – specielt badekar kan holde fisk morgen og aften i højvande
- Koordiner altid dit fiskeri med skiftende vandstand
- Fisk din flue dybt og langsomt i de kolde måneder
- Stille solskinsdage fisker ofte glimrende i det tidlige forår.
- Stå ikke stille på samme sted, men bevæg dig mens du fisker, så et større område afdækkes
- Sommermånederne fisker bedst fra solnedgang til omkring midnat – samt før solopgang og et par timer frem
- Benyt store fluer til natfiskeri og i grumset vand
- Benyt små fluer til lavt og klart vand
- Genudsæt altid farvede fisk nænsomt – de er kilden til dit fiskeri fremover.