Dage i Rauma

29/01/2020/i Acticles, Ferskvandsfiskeri, Laks, Norge, Travel /af scandicAngler.com

Inden behandlingen var elven, præcis som Driva, blevet en rigtig havørredelv. En af vore fiskebrødre, Mogens Hugger fra Frederikshavn, som har fisket i Rauma i over 40 år, fangede da også en havørred på 8,4 kilo en måneds tid før elven blev behandlet. Desværre viste det sig, at den store redningsaktion slog fejl.

I 1996 blev der igen påvist gyro i Rauma. Elven og laksene har siden 1993 overlevet via udsætninger af laksesmolt fra elvens egen stamme. Ansgar Sletta, der ejer valdet og gården Nora, optog, længe før rotenonbehandlingen og efter lange og forgæves forhandlinger med det offentlige, personlige lån med sikkerhed i sin gård, for at kunne etablere det opdrætsanlæg, der har sikret, at der fortsat findes oprindelige laks i Rauma.

Anlægget er efter adskillige år overtaget af det offentlige – men tanken om at laksen i Rauma måske kunne være borte for altid uden denne ikke-fiskers indsats, taler ikke just til gunst for de norske myndigheder.

Vores Vald

Valdet vi fisker på ligger på venstre side af elven, er godt 1,5 km. langt og er meget afvekslende med stryg og dybrender og en nakke umiddelbart inden den nedre grænse. Vandet i Rauma er normalt helt klart, så selv mindre fisk ses tydeligt selv på lang afstand. Det tager dog lidt tid at vænne øjnene til at spotte fiskene. Vi var forberedt på næsten hvad som helst. Vi havde naturligvis masser af fluegrej med til laksene og havørrederne i Rauma, men også udstyr til fiskeri på fjorden, hvis nu elven skulle vise sig fra sin ugæstfrie side.

Så der var også slæbt flyderinge og kystgrej og varme vaders med hele vejen derop. På de tidligere ture tog vi ud på kysten og fangede makreller. Især i en periode i årene efter 1994 hvor man kun måtte fiske om natten mellem kl. 18.00 og 02.00. Én god dag kunne give mange makreller over 40 cm., samt lidt sej, lubber og havørreder.

Efter den lange tur op gennem Gudbrandsdalen mødes vi så endelig med Peter ved In-fjorden søndag den 3. august ved 13-tiden – kun 15 minutter for sent. In-fjorden er en lille sidefjord i Romsdalsfjorden.

Klokken 14.30 låser valdejeren Erik os ind i hytterne og kan fortælle, at 4 fiskere i ugen før har fanget 32 laks og havørreder. Elven har en fornuftig vandføring og vandtemperaturen ligger ugen igennem mellem 11 og 13 grader.

De første par dage har elven en hvidlig tone. Farven stammer fra et stenskred oppe omkring Troldvæggen. I regnvejr vaskes en masse partikler ud i elven. Én morgen er elven endda skummetmælksfarvet i nogle timer pga. kraftig regn længere opstrøms. Der er to vindretninger i Romsdalen – enten opstrøms eller nedstrøms, og det skifter et par gange i løbet af dagen.

I opstrøms vind er det noget lettere at styre sine kast. Eriks oplysninger ansporer os til hurtig fordeling af hytter og værelser samt udpakning af de ting, der skal i køleskab eller fryser. Resten må vente. Første punkt er indvielsen af elven. Så frem med en flaske god skotsk malt og fire glas. Et til os hver og et til elven.

Romsdalens barske natur og de stejle fjeldsider er en smuk ramme om fiskeriet. Hvis man er vant til at kunne se langt til alle sider, kan man nok føle lidt klaustrofobi her i Romsdalen. De stejle klipper rager over 1 km. op på begge sider af elven – og der er altså ikke langt mellem fjeldene på nord- og sydsiden.

Solen forsvinder bag bjergkammen sidst på eftermiddagen, for senere på aftenen at dukke op yderst i dalen. Aftentimerne hvor man fisker i modlys på vej ned mod nakken og synet af de mange springende laks står stadig printet på nethinden. Når mørket tager til kan man se en stor rødt lysende stjerne stå og brænde klart midt mellem Romsdalshorn og Troldtinderne (Rettet af fruen: Hvis den er rød og ikke flimrer, så er det Mars. Det er ikke en stjerne men en planet – så fat det dog).

Jeg lister stille ud på en grusbanke ca. 50 meter fra nakken og sender en temmelig stor ’sort bamsebjørn med rød røv’ ud i mørket. Da fluen hænger næsten nedstrøms bliver den taget i en ordentlig hvirvel. Jeg løfter stangen og linen begynder at flyve af hjulet. Nakken, der går skråt over elven, er længst nedstrøms på vores side.

Fisken går helt ned til nakken og fortsætter langs med den, dog uden at gå nedover den. Inden fisken stopper strammer jeg bremsen flere gange, men ser både skydelinen og en hel del bagline forsvinde ud i mørket. Vægten siger 3,6 kilo.

Fluerne

Normalt forbinder man klart vand med blå, grønne eller hvide fluer. Som eksempel kan nævnes Sergent-fluerne, der er lavet specielt til klart (og lavt) vand. Jeppe fisker en del med en flue fra Tana – Boratbocka eller noget i den retning. Fluen er letdresset og har to forskellige grønne farver, samt lidt rødt og sort i vingen.

Hovedparten af fiskene fanger vi på en noget usædvanlig flue. Fluen som er en rejeimitation er egentlig udviklet til fiskeri i Skotland, hvor jeg de senere år har haft stor succes med den. Tillige har den været glimrende i Stjørdalen.

Fiskevaldet

Åndalsnæs og Omegns Jeger- og Fiskerforening
Foreningen disponerer over flere vald fra udløbet og 6 – 7 kilometer op i elven.
Forhåndsbestilling af fiskekort før 1. juni hos Fostervoll: Tlf. 71 22 14 27 – fax 71 22 85 21 eller –
Efter 1. juni hos Åndalsnes Camping: Tlf. 71 22 16 29 – fax 71 22 63 60 – mobil 932-12401 eller Turistinformationen: Tlf. 71 22 16 22 – fax 71 22 16 82

Fiva House v/Vidar Skiri Flatmark 6300 Åndalsnes Tel. +47 71 22 60 68

(Note: Artiklen er første gang publiceret august 2004)