Tryggevælde å er med garanti den mest kendte å på Sjælland, ikke mindst på grund af de meget fine og store aborre som åen huser nu her i foråret.
Tryggevælde å er med garanti den mest kendte å på Sjælland, ikke mindst på grund af de meget fine og store aborre som åen huser i efter- og foråret. I de senere år har lystfiskere bevist, at åen ikke kun huser store aborre, men også gedder og ikke mindst havørreder over 10 kg.! Hvem husker ikke Brian Corneliussens monster ørred fra efteråret 1991 på hele 11,59 kg. Fra den første gang jeg var i "Tryggen" hørte jeg de lokale omtale rimtefiskeriet i åen. Det foregår i midten af april måned, og her bliver åen nærmest "invaderet" af store rimter op til 4 kg. Fiskene - der kommer i tusindvis ude fra Køge bugt - trækker hurtigt op i åen, og er nemmest at fange længere oppe i åen, hvor det desværre ikke er muligt at fiske på dagkort. Jeg vil lige indskyde, at jeg dengang var medlem af Køge Sportsfiskerklub og derved måtte fiske på stykkerne omkring Varpelev. I flere år havde jeg ønsket, at opleve fiskeriet efter rimterne, hvor det efter de lokales udsagn skulle være muligt at gå "tørskoet" over åen - så mange rimter er der i åen. Igennem flere år forsøgte jeg at ramme det forunderlige rimtefiskeri med svigtende held. Det ene år var der for meget vand i åen, så det næsten var totalt umuligt at fiske, og et andet år kom jeg for sent til "rykket", men så lykkedes det endelig. En dag i midten af april for nogle år siden, var jeg ude at køre sammen med en af mine fiskevenner, og vi lagde for sjov skyld lige turen forbi det øverste af "Tryggen". Tak for kaffe - der var rigtig nok liv i vandt. Vandet lignede ikke kaffe med mælk i, som det kan gøre. Det var pænt klart efter Sjællandske forhold. På det første stræk af åen så vi over flere hundrede rimter op til 2-3 kg. Det var ved at blive mørkt da vores iagttagelse var overstået, og vi igen kørte hjemad. Nu gjaldt det kun om een ting. At få fri fra arbejde og låne en bil, så vi kunne komme ned og fange nogle rimter.
Jeg havde hørt, at rimtefiskeriet kun var på toppen i en lille ugens tid, så jeg var ikke klar over, om det vi lige havde set, var starten eller slutningen af trækket? To dage efter var vi igen på pletten. Min kammerat havde fået et kort til Tryggevælde å via vores lokale fiskeklub som havde en venskabelig aftale med Køge Sportsfiskerklub om udveksling af fiskekort klubberne imellem. Så var det juridiske ved fiskeriet også i orden. Jeg vil lige understrege, at det kun er muligt at fiske på det øverste af "Tryggen", hvis du er medlem af KSF eller en anden klub der har lejet fiskeretten ned til åen. Da vi havde parkeret bilen, og var på vej ned til åen, var det stående spørgsmål "Var rimterne der endnu, eller var de trukket længere op i åen?" Dette spørgsmål fik vi hurtigt et glædeligt overraskende svar på. Det var helt ubeskriveligt! Der var nu kommet flere rimter end for to dage siden. Åen nærmest kogte af fisk, som når man ser optagelser af rødlaks fra Canada eller Alaska. Her var det bare rimter, der var tale om - og så var landet jo Danmark.
Nu skulle fluestængerne rigges til i en fart. Jeg brugte en 8 fods # 4-5 fluestang og flydeline. For enden af linen sad en lille rød igleflue. Fluen blev hurtigt sendt ud i åen til de flere hundrede rimter. I de første par kast var der ingen rimter, der viste interesse for fluen, men så blev den alt for spinkle stang spændt til bristepunktet, da en 1,5 kg's rimte tog fluen og gik nedstrøms.
Jeg fandt hurtigt ud af, at den stang jeg brugte, var en klasse eller to for let til denne form for fiskeri. Det var kun en af de små rimter jeg havde kroget, og alligevel kunne jeg ikke styre fisken. Hvordan ville det ikke gå, hvis en af de større rimter på 3-4 kg. bankede på fluen? Jeg måtte følge rimten 25-30 meter ned af åen, før jeg fik landet dyret. Ud med fluen, et par hurtigt billeder og fisken blev skånsomt genudsat. Medens jeg havde kæmpet med min rimte, havde Jens allerede haft flere hug på sin flue og stod nu med en pæn rimte for enden af linen. Han kunne bedre styre fisken med sin 10 fods # 6-7 fluestang. Jens kunne nøjes med at bevæge sig 8-10 meter ned af åen, før han fik landet sin første rimte. Ikke en kæmpe, men alligevel en flot rimte på 1,7 kg. Den blev selvfølgelig også genudsat, som resten af de rimter vi fangede den dag. Det var helt utroligt at fiske i sådan en "fiskedam". Når man havde kroget en rimte, kunne man i starten ikke rigtigt finde ud af hvor stor fisken man havde kroget var. Der var så mange rimter lige præcis der hvor linen forsvandt ned i vandet, at det kunne være 10 forskellige fisk!!! Hvis man fanger en rimte i stillestående vand, er den ikke nogen særlig god fighter, men i strømvand kan jeg godt love dig for, at rimterne ved hvordan de skal udnytte strømmens kraft. Det var normalt at fighte med en rimte på ca. 1,4 til 1,8 kg i mindst 5 minutter, og de gav sig ikke frivilligt skal jeg lige hilse og sige.
Jeg glemmer aldrig Jens's fight med den største rimte den dag. Vi kunne, i det klare vand, se at det var en af de pænere rimter, han havde kroget, men den ville ikke op af sit rette element. Hver eneste meter flueline der blev rullet ind på hjulet, måtte der kæmpes for. 10 minutter tog fighten og vi endte næsten 100 meter længere nede af åen.Rimten vejede 2,5 kg. og med den information - størrelse i vandet kontra fiskens faktisk vægt kunne vi godt se, at nogle af de rimter der gik i åen, var på den rigtige side af de 4 kg., men dem kunne vi selvfølgelig ikke få til at hugge. Da fiskedagen var omme havde vi fået 8-10 rimter hver med den førnævnte rimte på 2,5 kg. som den største. Herudover havde vi hver mistet mindst 4 gange så mange rimter!!!! Jeg var helt syg for at prøve det utrolige fiskeri dagen efter, men der kunne vi desværre ikke låne nogen bil. Først 3 dage efter var vi igen ved åen for at konstatere, at der nu kun var en brøkdel af rimterne tilbage i forhold til tidligere. Jeg kunne hurtigt regne ud, at det utrolige fiskeri jeg havde oplevet nogle dage tidligere, var en drøm der gik i opfyldelse. Vi havde åbenbart været så heldige, at ramme ind i den mest massive opgang af rimter det år. Hvis du synes at rimten ligner en forvokset skalle, har du helt ret. Rimten er i familie med 3 af de andre skaller vi har her i Danmark - rudskallen, strømskallen og den almindelige skalle. Rimten udskiller sig dog markant ud fra de øvrige artsfæller ved at blive langt større. En anden ting der er atypisk ved rimten er, at den ofte vandrer ud i brakvand. I brakvand forveksler lystfiskere ofte rimter med havørreder, da rimterne ofte lever tæt ved land. Rimten kaldes da også for strandkarper, og i større format gør de ikke af vejen for små skaller, løjer eller smelt! Hen imod gydningen i marts/april måned trækker rimterne mod ferske strømme for at gyde. Det er præcis lige det jeg har beskrevet for dig. Jeg må tilstå, at det var en fascinerende oplevelse bare at gå rundt og kigge på alle de rimter. En af mine venner var for nogle år siden på Øland og oplevede en lignende utrolig opgang af rimter på gydetræk i en lille kanal. Måske skulle du holde øje med din lokale å i forårsmånederne. Måske bliver den invaderet af rimter?