Klaus Frimor - Fiskeguide på Patagoniens højslette

Klaus Frimor er måske mest kendt som kasteinstruktør, men fra januar til april er han en af aktørerne på den forblæste højslette i Patagonien, hvor han guider lystfiskere ved en af verdens bedste havørredvande. Kort før sin afrejse fortalte Klaus Frimor sin historie om livet som guide ved Rio Gallegos...

Der er langt fra engene ved Karup i Vestjylland til Patagonien i det sydlige Argentina. Men trods den store afstand er der alligevel en forbindelse mellem de to områder. Vestjyske Karup Å og argentinske Rio Gallegos er blandt de absolut bedste fiskevande, når det gælder fiskeri efter havørred. Den danske fiskeguide Klaus Frimor bor i Struer ikke langt fra Karup Å, men 3 måneder om året arbejder han som guide ved Rio Gallegos i Patagonien. ”I min bedste sæson ved Karup Å fangede jeg 15 havørreder med en snitvægt på 4,5 kilo. Men der fiskede jeg også stort set hver dag fra juni til september. I Argentina fiskede jeg cirka 6 dage i sæsonen 2004. Og her fangede jeg omkring 40 havørreder,” fortæller Klaus Frimor og forklarer, at Karup Å først og fremmest er kendt for sine store havørreder over 10 kilo, mens Rio Gallegos er berømt for sine mange fisk mellem 5 og 10 kilo.

Guide i ingenmandsland

Det gode fiskeri i Rio Gallegos skyldes, at der ikke er nogen form for industri, som forstyrrer området og fiskenes levevilkår. Der er i det hele taget meget få moderne foranstaltninger til at forstyrre Klaus Frimor, når han opholder sig i lodgen i Estancia Buitreras eller arbejder ude ved elven. Her er hverken tv, internet eller mobiltelefoner, der ringer i tide og utide. ”Da USA indledte krigen i Irak, gik der en uge, før vi hørte om det. Hvis der sker noget, hører vi det fra vores gæster. Ellers ser jeg kun nyheder på spansk og læser lidt på internettet, når jeg om lørdagen er inde i selve byen Rio Gallegos. Det er rart at melde sig ud af samfundet i 2-3 uger, men så er det heller ikke sjovt længere. Min kone kan ikke komme i kontakt med mig. Hun må pænt vente på, at jeg ringer hjem hver lørdag,” siger Klaus Frimor, som trods fred fra tv og telefoner ikke går og keder sig ude på den argentinske højslette. Fra januar til april arbejder den danske guide tidlig morgen til sen aften 6 dage om ugen. Lørdag er eneste fridag ellers handler det om at servicere gæsterne. Og de har meget store forventninger til deres ophold. Flere af dem har betalt op mod 4000 dollars for en uges fiskeri. ”Vores gæster kommer primært fra USA, England, Skotland og Mellemeuropa. Når fiskeriet er godt, er det let at være guide. Gæsterne fanger mange fisk, og guiden får et klap på skulderen. Men når forholdene er vanskelige, stiller det store krav til guiden. Så skal man fjerne opmærksomheden fra fiskeriet men stadig give gæsterne en god oplevelse. Selv om fiskeriet er dårligt, kan det redde en hel dag, hvis jeg finder en sort enke til gæsterne, og lader den kravle rundt på deres waders. Sådan en har de færreste set før. Der er i det hele taget mange dyr i området, og som guide skal man være i stand til at fortælle om både dyrelivet, landets historie, økonomi og geografi.”

Fisketur på hesteryg

Det store område omkring Estancia Buitreras og elven er gammelt lavalandskab. Der er bart og goldt, og vegetationen er sparsom. Sand, grus og bløde bakkekamme giver landskabet et western-lignende præg, og for at leve forestillingen helt ud, tilbydes gæsterne også en tur på hesteryg. ”Det er muligt at ride fra estanciaen og ned til elven. Der er altid nogen, der synes, det er sjovt at ride rundt og lege cowboy. Oftest ridder man hen til de nærliggende saltsøer for at se på flamingoer, men selv tager jeg altid bilen, for jeg har det ikke så godt med heste,” griner Klaus Frimor. Om man vælger hest eller hestekræfter, så kommer alle dog ned til elven, og her fiskes flittigt. Specielt de få skandinaviske gæster, der tager den lange rejse, fisker meget intenst i løbet af en uges ophold ved Rio Gallegos. Og det gør de godt. ”Når skandinaviske fiskere kommer herned, så vil de have valuta for pengene. De fisker meget hårdt og langt mere effektivt end de øvrige gæster, vi har. Mange af vores gæster er ældre, velhavende virksomhedsejere, og de har måske ikke brugt ligeså meget tid på at fiske som vores skandinaviske gæster. Og selv om de ikke er så traditionelle som de har været, kan flere af dem godt finde på at møde op i knickers,” smiler Klaus Frimor og fortæller, at de første gæster indfinder sig i begyndelsen af januar i takt med, at de største stimer af havørreder trækker op i mægtige Rio Gallegos for at gyde.

Havørredfiskeri i den næsten 300 kilometer lange elv er så mageligt indrettet, at det følger den argentinske sommer. Fra de første lune vinde blæser hen over højsletten i oktober til nattefrosten langsomt sætter ind i marts og april og afslutter sommeren, trækker havørreder i tusindtal op i elven. Fiskeriet kulminerer i årets 3-4 første måneder. Sommeren i denne afkrog af Patagonien kan minde meget om den danske sommer, hvad angår temperatur. Typisk svinger barometeret mellem 18 og 25 grader, men så hører ligheden med den danske sommer også op. Det regner meget sjældent, men til gengæld blæser vinden kraftfuldt gennem det nøgne landskab. ”Vindstyrken er ofte oppe på 15-18 meter i sekundet. Vinden kommer fra vest, og det regner af på Andesbjergene, så luften er tør, når den kommer om på den anden side. Finder man et sted, hvor der er læ, er det lunt og behageligt. Men som guide står man hele tiden i vinden, og man kommer hurtigt til at længes efter stille vejr,” fortæller nordboen om det argentinske klima. Den stærke vind er dog til gavn for fiskeriet. Der kommer bølger på elven og vandet grumses til, og det er langt bedre end stille vejr med klart og varmt vand. Den stærke vind blæser ned langs elven, og med den rette teknik kan man drage fordel af vinden og bruge den som støtte til at bære fluelinen ud over vandet. Og behersker man først en fluestang i den stærke vind, er fiskeriet i Rio Gallegos ligetil. Elven flyder langsomt og bunden er grund, så det er let at vade i vandet og herfra afdække mange oplagte standpladser. ”Med udgangspunkt i Estancia Buitreras har man adgang til 40 kilometer fiskevand. Enkelte steder ændrer elven karakter og bliver smal og vandet dermed meget hurtigere. Det giver et afvekslende fiskeri, og programmet for en uges fiskeri er sammensat sådan, at alle kommer til at fiske de forskellige steder på forskellige tidspunkter af dagen,” forklarer Klaus Frimor.

Nattens mystik og grejets magi

Som dansk havørredfisker har Klaus Frimor ofte stået ved Karup Å en sen nattetime i håbet om at overliste en stor havørred. ”Jeg er vokset op med, at havørreder er noget man primært fanger om natten. I Argentina har jeg derfor flere gange forsøgt at fiske om natten, når jeg har været inde med gæsterne i lodgen sent om aftenen. Jeg har afprøvet forskellige fluer og de samme teknikker, vi anvender til natfiskeri hjemme i Danmark. Men ser man på hvor meget tid, jeg har brugt på at fiske om natten i Rio Gallegos, så fanger jeg betydeligt færre fisk om natten end om dagen,” lyder det undrende fra den danske havørredfisker, som giver denne forklaring på nætternes ringe udbytte: ”Den strækning af elven, som vi fisker på holder ikke mange standfisk. Der er hele tiden fisk i bevægelse, og jeg tror, at hovedvandringen er stærkest om natten, og derfor har vi ikke fanget så mange fisk i mørket. Men jeg ved det ikke. Det er bare mit gæt,” griner Klaus Frimor. En anden ting som er anderledes i Rio Gallegos i forhold til Danmark har ikke så meget med selve fiskeriet at gøre, men snarere det grej, man anvender til at fange sine fisk med. ”Hernede går man ikke så meget op i grej. Det samme gælder på Island, har jeg bemærket. I Danmark skifter vi hele tiden grej, og vi når aldrig at blive fortrolige med stang og hjul, før det er solgt igen. Jeg tror, vi tillægger grejet for står betydning, men sandheden er nok, at vi har for få fisk i Danmark, og derfor må vi gå op i noget andet.”

Når lystfiskere fra hele verden drager til Rio Gallegos, er det naturligvis først og fremmest for at fiske. Men når man befinder sig i en, for de fleste, ukendt og anderledes afkrog af verden, er det oplagt at suge andre indtryk til sig. ”Den argentinske lokalbefolkning er meget imødekommende. Allerede efter mine første 14 dage som guide ved Rio Gallegos blev jeg inviteret hjem til mine argentinske kollegaer. De har et meget stærkt familiesammenhold, og dér sad jeg blandt bedsteforældre, søskende, fætre og kusiner. Man er næsten forpligtet til at tage hjem og spise med guidernes familie. Og det er en stor oplevelse.” De fleste aftner går dog i lodgen, og her får man også en fornemmelse af den argentinske kultur. Lodgen er bygget i klassisk spansk stil og møbleret i antik campo stil, og der serveres øl fra lokalområdet og vine fra Mendoza og San Juan regionerne. ”Lodgen er opført af den tidligere amerikansk jægersoldat, Reid Zoller, med hjælp fra de lokale. Han havde en klar indstilling til orden, og den ånd er ført videre. Det giver gæsterne en fornemmelse af professionalisme. Jeg har ikke hørt klager over opholdet. Måske har enkelte været skuffede over fiskeriet, men sådan er det jo, når man handler med naturen.”

Guide i nord og syd

Fiskeriet i Rio Gallegos er netop nu i fuld gang, og Klaus Frimor er tilbage på Estancia Buitreras. Forude venter endnu en sæson, inden den danske guide igen vender hjem til Struer i april. En fisketur til Karup Å bliver det dog næppe til. Når havørrederne trækker op i den vestjyske å i juni, retter den danske guide blikket mod Island for at guide entusiastiske lakse- og ørredfiskere på vulkanøen. ”Fra slutningen af juni til september er jeg guide på Island, så jeg oplever to somre om året. Jeg plejer at kalde mit ophold på Island for min ferie. Her skifter jeg rundt mellem forskellige af øens bedste fiskevande, og der kan godt være 2-3 dage, hvor jeg ikke arbejder og selv kan fiske. Og så slapper jeg af. I Argentina er jeg længere væk fra min familie, og det er hårdt. Arbejdet her er også meget hårdere, selv om der nok er mange mennesker, der ikke vil kalde det for et arbejde,” smiler Klaus Frimor og glæder sig over sine oplevelser som guide: ”Det kan være hårdt og frustrerende, men jeg er taknemmelig for at kunne være ude hver dag ved nogle af verdens bedste fiskevande.”