The Guys i Canada

Alle fiskere ved, at det kan være svært at planlægge en enkelt fiske-weekend for tre travle familiemennesker. Endnu sværere er det at finde fælles tid til en hel fiskeferie. Dette formåede The Guys: Min far, min bror og jeg på forunderlig vis. I oktober blev ni dage helliget laksefiskeri i British Columbia i Canada.

Vi er en familie af inkarnerede lystfiskere. Min bror og jeg er opvokset med fiskeriet fra barnsben, men trods en del fælles ture til Norge har hverken min far, min bror eller jeg fanget en laks på flue. Det skulle der nu laves om på – og det blev der!

Efter en ret lang flyrejse, der dog kun er på fire timer efter lokal tid, lander vi trætte i Vancouver Airport. Alt er gået glat indtil nu, bortset fra, at en taske med waders og de fleste af vores stænger ikke har været helt så hurtig og derfor ikke nåede flyet videre til B.C. fra London. En sympatisk fyr i bagage-informationen lover dog, at den vil være fremme den følgende morgen og blive leveret på vores hotel om formiddagen, så ingen ko på isen. Jeg havde på forhånd printet en håndfuld prisbillige moteller ud og stak ham adressen på det første på listen – ”See you guys, no problem”.

Indianere på krigsstien
AVIS havde en sekscylindret Chrysler klar til os, og ti minutter senere var vi på vej mod Chilliwack. Selvom der kun er lidt over en times kørsel, når solen at gå ned inden vi når frem til motellet. I mørket så stedet fint ud, prisen var OK, interiøret var måske ikke helt efter europæiske stil, men da tre hærdebrede indianere pludselig vækker os midt om natten ved at buldre på døren begynder vi at synes, at dette måske ikke er verdens bedste logi!

Vi tør ikke åbne døren, men går ud og kigger efter dem, da vi igennem dørspionen ser dem køre bort. De ser desværre også os, og en lavstammet men særdeles bredskuldret herre kommer løbende hen imod os. Denne gang vil vi egentligt gerne vide hvad han har for, og vi bliver stående - der var jo også kun én fyr denne gang. Det viser sig, at han mægtigt gerne vil have Angela udleveret. Nu er vi alle tre ret sikre på, at vi ikke har nogen Angela på værelset, men fyren går helt hen og kigge ind ad den åbentstående dør, før end han er overbevist. Med hvinende dæk fræser de videre til motellet på den modsatte side af vejen. Lettere fortumlet sover vi videre i vores jet-lag-søvn-rus...

Næste morgen er tasken med vores stænger og waders endnu ikke dukket op, men lufthavnen lover at sætte himmel og hav i bevægelse. Vi bruger derfor god tid til indkøb og morgenmad og kører herefter hen til den grejhandler, som vi har bestilt guidning igennem. Freds Custom Tackle Shop er en mindre grejbutik kombineret med frisørsalon. Sjov blanding, men meget hyggeligt.

En venlig ekspedient forklarer os mere detaljeret om hvor og hvornår vi skal møde den guide, som vi skal fiske med to dage senere. Vi køber en mængde fluer, der er billige her, og vi får et par fif til de første dages fiskeri, som skal foregå på egen hånd i Chilliwack River.

Turens første fisk
Sømmet ryger i bund og to minutter senere står vi på broen over floden og ser på canadiere som, skulder ved skulder, hver fisker tre til fire meter af floden foran sig af. Prop, slaskebly og en krog med en stor tot rød uld bliver kastet to meter ud, driver tre meter og det hele bliver gentaget – igen og igen.

De har hug konstant. Og, tro det eller ej, den canadiske procedure er følgende: Bremsen på multihjulet hamres helt i bund, fisken tager et hårdt udløb og ... surprice: Linen springer! Utroligt men sandt. En bulefisker på Øresund synes graciøs sammenlignet med denne teknik. Nå, men der er laks – mange laks og nu begynder fiskefeberen for alvor. Hjem til Motellet – ingen grej – frokost – og af sted til floden med vores eneste sæt waders og de to stænger, som vi fornuftigt havde pakket i en anden taske.

Efter en halv times fiskeri hugger den første laks, en pink salmon på tre-fire kilo - nu er vi i gang. Vi fisker på et kort stræk, hvor vi kan fiske fra bredden, og vi skiftes til at bruge de to stænger.

Vi har alle tre masser af hug, men vi mangler føling med fiskeriet, så det bliver eftermiddagens eneste fisk. Om aftenen kan jeg så passende fortælle om suset, fighten og meget meget mere - indtil jeg bliver truet til tavshed...

For fuld damp
Næste morgen dukker den manglende taske op. Grej til alle og hurtigt af sted til floden. Vi starter med at fiske i nærheden af nogle lokale i den tro, at de jo nok ved bedst. Men først da min bror har fisket en halv times tid fra en banke midt i floden og ind mod bredden sker der noget. Der er laks – og der er mange.

Kort tid efter står vi alle tre med stængerne bøjede. Vi fanger mellem ti og tyve pink salmon hver på cirka fire timer. Ret fedt for The Guys, der ikke før har fanget laks. Eneste minus er at en del af fiskene er fejlkrogede. Specielt pink salmon hannerne havde en tendens til at blive kroget i ryggen lige før den markante pukkel. Det er heldigvis let at afkroge fiskene uden skader med de påkrævede modhageløse kroge.

Trætte og tilfredse som man kun kan være når man har fightet tyve laks, stadig med lidt søvn-underskud fra flyrejsen, så falder vi tidligt i søvn. Næste dag er den første dag med guide, så der er al mulig grund til at være udhvilet. Chilliwack er desuden ikke det sted i verden der lokker mest med vilde gå-i-byen tilbud. Der er mere gang i nattelivet i Karup...

Mandag: Med søvn i øjnene og kriller i maven står vi om morgenen og ser den ene pickup efter den anden søsætte en alu-jetbåd i den store mudrede Frasier River. Vores guide Rick står og lader vandet, da vi ankommer og med et højt: ”Hello you guys” (og uden at vaske hænder) ryster han hænder med os og får os ombord på den lille alu-båd.

Båden er 16 fod lang, men den har 100 heste på hækken, og speedometeret står på 80 miles/hour, da han blæser fra hovedstrømmen og op mod den mindre og ikke mindst sprit-klare Harrison River.

Mens solen står op, drøner vi gennem et fantastisk landskab. Tågebanker ligger over fladvandede søer med stejle skovklædte bjerge som baggrund.

Vi stopper ved en lille ø. Fra en sandbanke kaster vi mod nærmeste bred og swooooish - den fede lyd af en flueline, der bliver flået gennem vandet - har vi alle fisk på. Igen er det pinks, mange og flotte pinks, og modsat dagen før hugger de fleste rent. Vi fisker en times tid til solen skinner ned over bjergene, og vi sejler derefter på opdagelse ind bag øen.

Her skærer en bjergside stejlt ned i vandet, og vi lærer om de forskellige laks, der står finne ved finne langs klippen. Der er mange, rigtigt mange. Rick spotter et par cohos (sølvlaks), men da de står mellem tusindvis af pinks er de ikke til at kaste til. Vi må videre til modsatte side af hovedløbet, og med solen i ansigtet har vi et fantastisk fiskeri resten af dagen. Der er maksimalt ti minutter mellem at en af os har fisk på, og ofte figther vi flere laks på samme tid.

Tirsdag: Samme vejr. Denne morgen er så smuk, at det det nærmest gør ondt. Ørne svæver over hovedet på os, og pludseligt kalder min far og guiden – en sortbjørn har hentet en laks halvtreds meter fra os. Min bror og jeg haster, med en laks på slæb for enden af fluelinen, ned til dem, og vi ser den lunte lidt rundt på bredden inden den forsvinder for vores nysgerrige øjne og kameraer. Så er der sgu dømt vildmark og selv guiden er glad.

Senere på dagen får vi et par flotte sock eye salmons. De er suveræne figthere, som en havørred på speed. Vi fanger mange pinks og får nogle gode chums på land. Store stærke fisk, der tager vilde og lange udløb, så man får sved på panden. Er man ikke forsigtig, så får man også et par rap over fingrene af hjulets roterende håndtag. Guiden prøver at finde nogle coho laks, men det er et par uger for tidligt, og de er meget spredt.

Selvom vi fanger cirka tyve laks hver er vi endnu ikke fisket helt i bund, så da guiden har afleveret os ved vores bil, kører vi igen til Chilliwack River nu cirka femten kilometer opstrøms byen. Her løber floden smal, dyb og hurtigstrømmende nede i bunden af en dramatisk dal.

Store skygger på bunden afslører king-salmons af svær kaliber. Ved en pool står et par canadier med prop og uld, og da jeg ser dem miste king nummer fire, der som sædvanligt springer linen, så sætter jeg et synke 6 hoved på min # 8 stang, og binder en stor mørk conehead-flue på forfanget. Jeg sender hurtigt det hele ud i dybet. Det er egentligt mest ment som sjov, men to sekunder senere kommer en monster king salmon væltende ud af vandet med min flue i kæften. Vægten skydes fra femten til tyve kilo. Canadierne knækker helt sammen af grin og med et: ”Hey, check that guys rod” - og et: ”Enjoy that one”, så har jeg så min første king salmon på.

I et minut, altså - så vil den ikke det pjat mere. I endnu et kæmpespring får den rystet fluen løs, og jeg kan lettere rystet ryge en syv – otte velfortjente smøger. Der er king salmon i de fleste dybe huller, og har man mod på det, så er det frem med en kraftig stang med dyb aktion, hurtigsynkende line, mørke leech-agtige fluer og - hold derefter på hat og briller.

Onsdag: Rick skal lige hjælpe med at få sit barn nummer to til verden, så vi skal fiske med Erik denne dag. På båden står der: Capt. Erik Haaning.

”Haaning” siger jeg, du må være dansk – og jo, Erics far var fra Randers. Han talte dansk som barn men har siden glemt det. Hans øjne fortalte dog, at hvert ord gik rent ind. Som Rick var 100% hårdhudet Canadier med snus, skæg og beef-jerky, så er Eric 100% lystfisker.

Hver fisk bliver landet med hånden og så nænsomt genudsat, som er det den sidst fisk på denne jord. Efter hans råd dropper jeg det synkende forfang og fisker med flydende line med monofil forfang i stedet. For, som han siger, hvis laksen vil bide, skal den nok komme op og tage fluen. Og det gør den. Jeg fanger cirka sytten laks den dag, uden en eneste fejlkroget fisk.

Vi har en fantastisk dag. Vi står primært på det samme sted, men der er fisk dagen lang. Chums på op til otte kilo, masser af pinks, cutthroats, og blanke sock eyes friske fra havet. Vi får ingen coho, men vi ser et pragteksemplar på små syv kilo springe halvanden meter op i luften.

Fiskemætte som vi er, bliver feriens sidste dage brugt til sightseeing. En planlagt køretur op langs Harrison Lake blev ændret til tres kilometer tur/retur ad en vej, der gik fra rimelig til helt forfærdelig.

Hvis en vej findes på ét kort, men ikke på et andet, så skal man gå ud fra, at den ikke er vildt god at køre på. Canadiere mener det i øvrigt alvorligt, når de siger, at vejen er lukket.

Vancouver er en dejlig by at være turist i. Flotte bygninger, afslappede mennesker og alverdens forskellige nationaliteter tilbyder spændende mad. De har desuden de herligste mikrobryggerier med fantastisk øl.

Status
Vi fiskede i 4 dage.
Gennemsnitsfangst var cirka sytten laks pr. mand pr. dag.
Gennemsnitsvægten var cirka fire kilo, hvilket giver 272 kilo laks pr. mand.
Vi fangede med andre ord altså over 800 kilo laks på flue – og genudsatte dem alle.

Det er bare om at komme afsted.

Grejet
Fluefiskeriet foregår normalt med #6-8 enhåndsstænger, men lette tohåndsstænger fungerer ligeledes fint.

Sinktip eller flydeliner med synkende forfang.
Lokale sværger til RIO’s versitip-system.

Er man til king salmon er det tunge synkeliner der skal i brug, gerne i kombination med en kort klasse 9-10 stang for maksimalt pres på fisken, der ellers blot bliver i dybet.