Flashfluer - magi til gedderne

Hvem der er ophavsmænd til hvilke fluer er et omdiskuteret emne, der ikke interesserer mig synderligt. Hvornår er en geddeflue speciel nok til at kunne bære eget navn? Ganske ofte får fluer lokale navne, eller de skifter navn, blot fordi de får øjne på, eller fordi ribben er gjort af sølv frem for guld.

Som sagt stikker emnet ikke dybt i mig, og jeg omtaler kun sjældent fluer ved navne (hvem kan huske alle de navne?). Det er derfor ikke uden fare, at kalde fluen i denne artikel for flashflue. Fluen er som skabt til et hav af variationer, og jeg har således med nogen undren, set fluen være født på ny

gennem årenes løb. Historien er således kun som jeg husker den. Skulle nogen kunne bringe yderligere lys over fluens oprindelse vil vi meget gerne oplyses herom. I 1995 udgav Morten Valeur bogen: Fluer til å, elv og sø sammen med Finn Dalgaard. Bogen viste en lang række fluer til å, elv og sø, heriblandt et par geddefluer. En af dem var Pike Streamer, en flue bundet udelukkende af Twinkle Flash (en form for riflet flashabou). Det var der i og for sig ikke noget nyt i, da flashabou allerede var et udbredt fluemateriale til geddefluer. Kombinationen af bindeteknikken og materialet gav dog en flue, der på en gang var nyskabende og genial i al sin enkelhed. Fluen er skabt i to elementer - to dubbingløkker med flash indlagt. Ofte skydes et øje dog på krogen inden den bindes, ligesom der oftest startes med en særskilt hale.

Resultatet er en særdeles synlig og holdbar flue med stor bevægelighed, der tilmed er ganske nem at binde. At fluen er relativ nem at kaste i forhold til størrelsen sætter prikken over i’et. Alt i alt får fluen topkarakterer på alle de parametre, der kendetegner en god geddeflue. På de følgende sider finder du en bindebeskrivelse til fluen, men husk den kan varieres i det uendelige. Den viste flue holdes i rød og sølv almindeligt glat flashabou, soft flash eller hvad den enkelte fabrikant ønsker at kalde det, men fluen kan bindes med de fleste tilgængelige flashmaterialer på markedet. Det er således muligt at variere ud i alle farver og stivheder på materialet. Klassikere er de blanke fluer i sølv, guld, kobber eller blandinger af disse, men i de seneste år er favoritter som sort holografisk og pink flash dukket op. De fleste flashfluer kræver lidt ekstra vægt, så der opnås en masse, der kan trække fluen ubesværet gennem luften, når fluelinens kraft er sat til fluen. Problemet kan til dels løses med et kort forfang og en kort eller tung klump på fluelinen. Skal fluen fiskes på flydeline vil jeg dog til enhver tid anbefale at bruge enten et guldhoved, et conehead, et epoxyøje eller nogle tørn tynd blytråd langs krogskaftet som belastning. Det er selvfølgelig også afgørende hvilken krog du benytter til fluen. At benytte et tungt øje giver fluen en kraftigt jiggende gang i vandet, der er særlig effektiv på lidt dybere vand. Omvendt kan det være afgørende at have et par letdressede og ubelastede fluer i æsken til helt lavt vand. Her bliver fluen nærmest vægtløs – giftigt stof mellem åkanderne. Som altid ligger det hele i den måde hvorpå fluen bindes, følg med herunder...

Første dubbingløkke

Klargør flash til den første dubbingløkke ved at bruge flashen i fuld længde og klip den så til i stykker, der har længderne 1/3 – 2/3 og 1/2 længde. Lig små bunder i de forskellige længder klar på dit bord. Brug nu to fingre på samme hånd som dubbingtwister og twist tråden 3-4 gange, hvorefter løkken holdes åben med de samme to fingre. Med den frie hånd tager du lidt flash fra bundet med de længste fibre (2/3) og ligger dem ind i løkken øverst, hvorefter den twistes 4-5 gange.

Prøv at fordele flashen lidt op og ned i løkken med den frie hånd, således at flashen ikke ligger i for store klumper. Proceduren gentages med et bundt flash i halv længde og til sidst et bundt i 1/3 længde. Herefter skulle du gerne sidde med en løkke fyldt med flash, der har en nogenlunde jævn tapering fra krogen og nedad. Nu monteres den tunge dubbingtwister i løkken, og den twistes indtil tråden er helt fast og næsten krøller. Undervejs kan flashen drille en smule og hægte sig med ind i twistet, men med en kam er det nemt at frisere fibrene ud igen. Den færdige dubbingbørste tørnes nu fremad mod krogøjet i relativt tætte tørn. Efter hvert tørn gælder det om at stryge flashfibrene bagud med den frie hånd, hvor efter det næste tørn lægges foran.

Herved står fibrene let bagudbøjet, som det kendes fra eks. et palmerhackel. Tråden efterlades 1 cm. foran børsten, og første løkke afsluttes med en grundig lakering.

Halen bindes ind

Tråden fæstnes på krogen. Et kraftigt bundt flash udvælges til halen, og de enkelte fibre i bundtet forskydes mellem hinanden, så der opstår en tapering. Bundet bindes ind umiddelbart før krogbøjningen, således at 2/3 bindes stikker bagud og 1/3 peger fremad på krogen. De fibre der peger fremad bøjes bagover og bindes ned. Herved låses fibrene af tråden, og du har en flot jævn taperet hale på fluen. Lav en ca. 15 cm. lang dubbingløkke og efterlad den lige foran hale. Laker den nedbundne tråd grundigt.

Flashfluen – start ved fluestikket

Der skal utroligt få midler til at skabe disse livagtige fluer. Til den viste flue benyttes: · Geddefluekrog – Partridge Ad Swier Pike Fly Hook str. 4/0. Alternativt Kamasan B940 str. 4-5/0 eller lignende Aberdeen model · Tråd – sort kraftig tråd (jeg har brugt stangbeviklingstråd i årevis) · Rød og sølvfarvet blødt flashabou · Lak eller sekundlim · Trådholder, dubbingtwister, saks og evt. en kam.

Anden dubbingløkke

Tråden tørnes igen til en løkke, der efterlades hvor lakeringen blev stoppet. Herefter gentages proceduren fra første dubbingløkke, men den sidste portion flash skal bestå af 1/3 lange røde fibre i rigelig mængde. Løkken tørnes op mod øjet og det er en fordel, hvis du får det tilpasset således, at den røde flash kan tørnes helt tæt det sidste stykke. Herved får fluen en lille krave, der kan skubbe lidt ekstra vand under fiskeriet. Hovedet lakeres grundigt – evt. med en dråbe sekundlim.

Den færdige flue

Hvis du er heldig sidder du nu i første forsøg med en flue, der ligner den på billedet. Det gjorde mine første flashfluer ikke… Kunsten ligger i at styre mængden og længden af flashen. Det kræver lidt tilvænning at styre løkken og samtidigt ligge den rette mængde flash ind.

Materialet varierer i stivhed og ikke mindst i den længde det sælges i. Det er derfor en stor fordel at binde en hel flok flashfluer, når man først er i træning og skudt ind på dimensionerne. Hvis du vil have lidt vægt på fluen kan du med sindsro dresse den lidt hårdere end den viste. Pas dog på ikke at gøre den for kraftig – vindmodstanden bliver enorm, og i grelle tilfælde kan fluen være svær at få til at synke.

Den er som nævnt indledningsvis tiltænkt gedder, men undervejs i mit geddefiskeri har jeg fanget en række fisk på den som bifangster. Sandart, aborre, brasen og sågar havørred har ikke kunnet stå for den levende flue. God fornøjelse med fluen derude.